Hejsa!
Er der nogen der kan sige mig hvor der står noget i bibelen om bandeord og lignende?
-> hvorfor er det helt præcist forkert at bande?

jeg spørger fordi jeg kender en nykristen, som virker ret ligeglad med alle de bandeord der kommer ud af hans mund. Men jeg er sådan en der ikke selv helt præcist kan huske grunden til at jeg ikke bander - har i hvert fald brug for at få noget at forholde mig til, helt konkret fra bibelen, hvis det findes.
Jeg kan godt se at når man tror på Gud er det ikke så smart at "påkalde" hans modstander... men er det rent faktisk det man gør når man bander?
og er "for søren" (fx) også et bandeord?
mvh Charlie

Hej Charlie,

"Helvede" og "Satan" og mange andre lignende ord vil jeg sjældent kunne tage i mon mund fordi de for mig rent faktisk har en betydning - en betydning som sjældent er passende i de situationer hvor man plejer at bruge ordene.

Når en 'almindelig' dansker siger "Satans", så er betydningen: "Det var vel nok træls", men hvis jeg siger det så kommer alle mine associationer til Satan straks op i mit hoved. Man kan godt hævde, at man i nogle tilfælde påkalder Djævelen, men oftest tror jeg snarere der er en slags forbandelse i udtrykket.

Men oftere tror jeg at ordet ikke kan bruges af kristne som bandeord, fordi det allerede bruges til noget andet.

Man må også tage hensyn til det sociale miljø man færdes i. Fx vil et ord som "[-]" være meget grænseoverskridende og respektløst ét sted, og et helt almindeligt ord et andet sted (en af mine venner brugte det engang til at beskrive noget om Guds pagt med Abraham - yo dats da street lingo, all ma homies understand dad).

At det i sig selv skulle være forkert at sige "for Søren", er for mig at se noget farisæisk lovmageri uden grund i hverken Skriften eller sund fornuft. Men hvis din samvittighed forbyder dig det, så adlyd den... det er altid forkert at handle mod sin samvittighed. Og vis omtanke i forholdet til dine medmennesker.

Mvh. Steffen

Jeg tillader mig at henvise til en anden debat, som også drejer sig om brugen af bandeord. Læs debatten her

Og til steffenlaursen:
Hvad dækker dette "[-]" over i dit indlæg?

Well, jeg går ud fra at dette er et af de omtalte fora, hvor ordet er anstødeligt. Det var ikke mig der censurerede det

Der er tale om et engelsk verbum og slangord der bogstaveligt betyder at have seksuelt samvær med en anden. Og så begynder det med F.

Mvh. Steffen

gc skriver: Jeg kan godt se at når man tror på Gud er det ikke så smart at "påkalde" hans modstander... men er det rent faktisk det man gør når man bander?

Bandeord (nogle?) er i virkeligheden en negativ "velsignelse", altså en forbandelse. I nogle kulturer kan en person virkelig dø, hvis medicinmanden eller shamanen udsiger en forbandelse mod vedkommende. Det er mit indtryk, at både velsignelsen og det modsatte, forbandelsen, ikke har nogen særlig stor prioritet i vor kultur. Jeg tror, vore forfædre var klogere, når de frygtede, at "onde øjne" blev rettet mod dem - også "onde øjne" uden ord. Jeg mener, der er noget om snakken.
Jeg har to gange oplevet at blive velsignet uden for kirkerummet. Det erindrer jeg med taknemmelighed, og jeg tror virkelig at disse velsignelser har stor positiv indflydelse på mit senere liv.

Med venlig hilsen
hoeg

Neeej, tænk!
Det ord synes jeg lyder meget bekendt.
Nå ja, jeg diskuterede det vidst engang herinde
- men det fik jeg nu ikke meget berømmelse ud af..

Jeg må indrømme at jeg nok desværre også er en af synderne her.

Jeg har tendens til at fyre en glose af som oftest i situationer hvor jeg ærger mig.

Jeg fanger som oftest mig selv midt i et bandeord, fordi jeg faktisk har det skidt med at bande.
Så det ender nogengange som: for saaaøren da osse.

Det gør jo ikke ugerningen mindre, men jeg har det skidt med at bande og udover at man slet ikke bør gøre det.
Så lyder det jo altså heller ikke ret pænt.

Men når jeg slår mig selv med en hammer eller lign, så tror jeg altså det er sundt at komme med et brøl.
Derfor behøver man ikke sige uhumske ord eller i det hele taget bande.

mvh søren

Jeg synes svaret er klart.
Læs disse skriftsteder og bedøm selv.

Skrifsteder
Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.

Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.

Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent.

Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«

Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger

Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.

Den, som vil elske livet
og se lykkelige dage,
han skal vogte sin tunge for ondskab
og sine læber for at tale svig;

Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være.
Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner?
Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand.


Så er det vist afklaret, er det ikke?
vh André

Jamen vi kan godt blive enige om at bandeord er dårlige og at vi ikke bør benytte dem.

Hvor jeg kommer fra har den ene side af familien alle dage bandet.
Det er altså en dårlig vane som jeg har overtaget.
Ikke at det skal være nogen undskyldning.

Men spørgsmålet er, hvordan undgår i at bande?
Ligger det blot unaturligt for jer, eller behersker i jer?

Jeg elsker Herren af hele mit hjerte og det sidste jeg ønsker er at spotte herrens navn eller på anden måde bruge skældsord.

Så når det sker, er det ikke med en dybere mening at jeg råber hvad jeg råber.

mvh søren

Først af alt, bed, dernæst læs

vh André

Jamen det gør jeg sandelig også.

Og jeg er også klar over at man ikke skal bande og hvorfor.

Nu skal det jo heller ikke forstås sådan at jeg går rundt og bander døgnet rundt.

Men et bandeord kommer ofte spontant, og bagefter står jeg tilbage og fortryder.
Man kan vel sige at jeg i bedste Lucky Luke stil, er hurtigere end min egen skygge når det kommer til det med at bande.
Jeg når ikke at standse altid.

Men det går mig på, for tro mig, jeg ville meget gerne helt lade være.

mvh søren

hej,

Et lille måske lidt kuriøst indlæg i debatten:
En medkristen gjorde mig fornylig, hvor vi talte om at bande, opmærksom på, at da Peter fornægter Kristus, begynder han (OBS! begynder!) at bande og sværge.... Lige efter, at han har fået at vide, at hans SPROG viser, at han tilhører Kristus (Matt. 26,73-74).

Der skal sikkert ikke lægges mere i det end som så, men jeg havde ikke set netop det før... Jeg har hidtil kun læst det som, at det var den gallilæiske dialekt, der røbede ham, men måske var det også et renfærdigt sprog? Hvem ved?

KH
Anne Mette

Jeg kommer også fra en familie, hvor det er ok at bande og svovle. Selv de helt små børn i familien fyrer de værste bandeord af, uden at vide hvad de betyder...
Men da jeg begyndte at komme tættere på Jesus, begyndte jeg samtidig at bande mindre og mindre, helt uden at jeg tænkte over det.

Nu kan jeg stadig sige ord som Satan og helvede, men det er i en helt anden sammenhæng, og har en helt anden betydning for mig nu.

Jeg ved ikke om det har kunne besvare dine spørgsmål, eller har været til hjælp. Men nu har du da lidt af min historie.

og det er lidt det samme for mig.

Men jeg kom jo som lille tit, ned til min farfar og farmor.
Min farfar var sognepræst og farmor naturligvis præstekone.
Hos dem bandede jeg aldrig, ej heller som voksen.

Og det har altid været i min bevidsthed siden at jeg ikke burde bande.
Men vennerne bander og mange ting har indflydelse på en, men med tiden er jeg dog også blevet bedre til at styre mig, og bander mindre og mindre.

Der kan dog stadig smutte en ind imellem, og det generer mig.
Men jeg kan altså ikke føle mig stødt over at andre gør det.

mvh Søren

Jeg er opvokset i kristen familie og det har aldrig været accapteret at bande, så det er bestemt ikke noget jeg er vokset op med, men kan stadig tage mig selv i at bruge et bandeord engang imellem, og syntes det er lidt skræmmende, for opdager det altid lige med det samme, så det er ikke noget jeg bruger med vilje, det er ofte i forbindelse med kraftudtryk, hvis nu man smadrer foden ind i et eller andet.
tror det og så det at det er svært at føle sig stødt over det når andre gør, det er at man konstant hører det i dag.
Det er et forfærdeligt sprog der bruges i dag generalt, og som menneske kan man ikke undgå at blive påvirket af dette, ligesom du heller ikke kan se f.eks en pornofilm uden at blive påvirket af det.

Hvad man hører det løber munden (og tankerne) over med. så jo mere vi fylder os med Guds ord, jo mindre plads er til det andet, men tror desværre aldrig man kan blive helt fri for at sige ting man egentlig ikke vil.

Der er mange forskellige tolkninger og holdninger til bangeord og deres betydning.
fx mener jeg at kræftedeme betyder "må kraften æde mig", hvilket ikke er positivt.

Når man bander så påkalder man på måde onde magter eller Saten.
Sådan mener jeg det er.

Emnet er nævnt flere gange i biblen bl.a. i de ti bud.
"v7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn."

Mat 12:37 Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."

Psa 15:3 ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Næste ondt og ej bringer Skam over Ven,

Jas 1:26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

1Pe 3:10 Thi "den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;