Nu blev tråden "Dirty Talk" jo lige lukket, men jeg synes alligevel lige, jeg bliver nødt til at svare på
dette indlæg (et af de seriøse indlæg i tråden) fra JesusFreakDK.
Jeg bliver spurgt, om jeg dog sidder og forsvarer den praksis med løfter om afholdenhed og baller i den forbindelse for piger helt ned til 9-årsalderen, når nu jeg kan finde på at sammenligne det med konfirmationen. Hvis det ser sådan ud, har jeg vist begået en kommunikativ bommert. Nej, det jeg i virkeligheden vil, er at sige, at vores konfirmationsskik og navnlig -alder også er problematisk på lidt samme måde som afholdsballerne. Ligesom en pige på 9 år (forhåbentlig) ikke kan tage stilling til sin egen seksuelle praksis, sådan er et normalt barn på 13 år heller ikke i stand til at tage stilling til de spørgsmål, som konfirmationen stiller ham eller hende over for. Den lave konfirmationsalder er for mig at se et forældet levn fra et samfund, der ikke eksisterer længere, nemlig det samfund hvor unge mennesker flyttede hjemmefra efter 7. klasse og kom ud at tjene. I dag flytter de færreste unge mennesker hjemmefra, før de er sidst i teenageårene, så der skulle vel ikke været noget i vejen for at flytte konfirmationsalderen en 3-4 år. Jo, hvis målet er at få en høj konfirmationsfrekvens, så er det klart, at det sikkert er smartere at beholde konfirmationsalderen i 7. klasse (eller endog i 6. klasse, som der har været forslag fremme om), for børn i den alder er som nævnt ikke i stand til at se perspektiverne i den beslutning, som det er, om man vil tro på Faderen, Sønnen og Helligånden. I stedet bliver konfirmationen i praksis til et spørgsmål om, om man kunne tænke sig noget fint nyt tøj og en stor fest, hvor man selv er i centrum en hel dag, samt ikke at forglemme en sand styrtregn af gaver. Ikke overraskende svarer langt flertallet "ja tak" til det. Men jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være et mål i sig selv at have en høj konfirmationsfrekvens. Hvad har kirken ud af, at en mængde forvirrede store børn siger ja til at ville tro på kirkens lære, hvis det bare er tomme ord og de alligevel har glemt det igen dagen efter, når de skal på blå mandag og fejre det, konfirmationen for så mange i praksis drejer sig om, nemlig forbrugerisme. Var det ikke bedre, hvis man ventede med at konfirmere de unge mennesker, til de har nået en alder, hvor de faktisk ved, hvad de siger ja til?
mvh
Nikolaj