Kære Carrie, du skriver:



Det ville jo se nobelt ud i kirken. Men vil du antage, vi kan få de kvindelige præster til at foregå menigheden med et godt eksempel? Så kunne de samtidig solidarisere sig med kristne nonner og seriøst funderede muslimske kvinder. Ja, hvorfor egentlig lægge sløret, når de går i byen? Jeg mener, hvis deres hellighed altså beror på noget i dén retning...

Og mht mændene - når deres bønhørelse angivelig skulle betinges af ringe hårvækst, hvorfor da tillade brugen af salmer forfattet af en så hårfager skribent som Grundtvig? Man kunne selvfølgelig i Guds navn få billedet af ham fjernet fra historiebogen! Men på den anden side - ville det så ikke nærmere betegnet være hykleri?

Efter min ringe mening har Paulus i netop den citerede passage indladt sig på noget, der specielt appellerer til såkaldte øjentjenere - med en slags juristeri, der giver mindelser om den gamle lovreligion, hvorunder han jo tilmed fungerede som yderst pligtopfyldende farisæer. Og efter mit skøn har Gud næppe gjort smålighed til sit adelsmærke, skønt han til tider lod sine børn 'falde i' - { tænk f.eks på David / Urias-affæren }, simpelthen for at ikke de skulle blive for ærekære - og måske for at skærpe årvågenheden hos deres efterfølgere!

Ja, vælger Gud at vise hvilken betydning, det har at lutre sine tankers malm i Ånden, får man ofte mærke følgerne af den blotte magtfuldkommenhed. Men det kunne lige passe, vi skulle rende og kontrollere hårlængde, det være sig hovedbeklædning, hos hverandre: Gud fri os vel... Kun ved at læse, bede, tale og agere i den rette ånd kommer Guds ord til sin ret.

Hej Carrie - måske kan det hjælpe lidt på vej at tænke på, at der står en del i Bibelen, som den skrivende (her Paulus) har talt ind i en bestemt kulturel og geografisk ituation, og som ikke har eviggyldighed.

Hvordan vi går klædt, og hvordan vi vælger at sætte vores hår og studse vores skæg, hvis vi har sådan et, har også i dag en signalværdi og udtrykker således nonverbalt noget om os selv, men disse ydre udtryk er ganske anderledes i dag end dengang ..

Jeg har skrevet lidt om det i et andet indlæg om emnet her

Det afgørende - og eviggyldige! - er, at der er forskel på mænd og kvinder, og at den forskel ikke bør fornægtes eller skjules, heller ikke i det ydre.

På den tid var det helt nyt for kvinderne, at de var blevet ophøjet ophøjet til at "være med ved bordet" - og det misforstod nogle på den måde, at de mente at nu skulle de til at opføre sig og se ud som mænd.
Det var ikke lige det, der var meningen med ordene i Gal. 3:

Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.

Mændene i den græske verden trak deres toga op over hovedet, når de talte i menigheden - som udtryk for, at de tilhørte den sociale elite. Men i Guds kirke findes der ikke eliter!

De kvinder, Paulus går i rette med her, opførte sig åbenbart ligesom de frigjorte kvinder i det romerske samfund, når de tog deres ”brudeslør” af, for på den måde at skjule deres ægteskabelige status.
Den frigjorthed tog Paulus afstand fra.

I nogle kristne samfund kan man også i dag finde den skik, at kvinder bærer noget på hovedet, når de er til gudstjeneste.

Men det mener jeg er en misforståelse, da det jo ikke er et kendetegn ved vores samfund her og nu, at man kan kende gifte kvinder på, at de ved deres hovedbeklædning udtrykker noget om deres sociale status.

Paulus taler om hovedbeklædning i en sammenhæng / tid hvor kvinders hovedbeklædning gav et signal om kvindens ægteskabelige stand, og hvor nogle åbenbart havde ønsket at bruge deres nyvundne frihed til skjule deres ægteskabelige stand, og til generelt at opføre sig som mænd, og det var ikke lige det, der var meningen ...

I øvrigt var kort hår for kvinder i datiden også et kendetegn på, at de var prostituerede.

Men når Paulus skriver, at manden er kvindens hoved, så har dette billedlige udsagn derimod evig gyldighed, altså også i vor tid - det ses også af skabelsesberetningen!

(Og nu holder jeg mig lige for ørerne et par dage, for nu falder der nok brænde ned! )

Det handler om relationen mellem kønnene og siger intet om at en mand dermed er vigtigere eller mere værd end en kvinde!

Men det siger noget om, at vi i vor tid som regel har stor respekt for store hoveder - at hoveder af en eller anden grund skulle være vigtigere end resten af kroppen.
En kæmpestor misforståelse!

kristina