Menu
Hvem er online
1 registrerede (1 usynlig) og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#87266 - 24/09/2007 22:14 Hvorfor frygte Gud?
Talia
Bruger

Reg.: 23/09/2007
Indlæg: 25
Sted: Randers
Hej.
Jeg er lige begyndt at læse GT og jeg synes at jeg allerede i 1 mos 22 v12 ser at "Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn" man skal frygte Gud! Hvilket jeg mener er noget underligt noget at gøre. Er det den eneste måde Gud kan få os til at tro? Hvad opnår Gud ved frygt? Hvorfor ikke det samme som dem vi frygter opnår ved at skabe frygt, vi vender os mod dem på et tidspunkt og siger "SÅ ER DET NOK!"
Hvorfor gør Abraham ikke det?

Hvis man skal frygte Gud så bliver jeg godt nok ALDRIG religiøs.


Ændret af Talia (24/09/2007 22:18)


Mvh

Talia :o)
Der pt er i gang med GT, hmm hva' mener ham Gud dog med det??? *GG*

Til toppen 
#87287 - 25/09/2007 00:16 Re: Hvorfor frygte Gud? [Re: Talia]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
Kære Talia \:\)

Personligt frygter jeg da Gud. Men det er da fordi jeg tror på Ham, og jeg ved hvad der vil ske hvis jeg lever forkert og mister Helligånden!

Men jeg tror også det skal forståes som respekt og lydighed overfor Ham der har givet os alt vi har. Det vil jeg mene vi skylder Ham \:\)

Hvis man læser videre, også i NT, vil man også få mere opklarelse og se at Gud er en kærlig Gud, en barmhjertig Gud og ikke mindst en lyttende Gud. Gud elsker mennesker. Endda så meget at han gav os sin elskede søn Jesus der skulle komme og frelse os på korset, og tilgive vore synder.

Så kærligheden opvejer alt andet, men det betyder jo ikke at vi bare kan rende rundt og gøre hvad end vi vil, selvom mange desværre har den forståelse af kristne. Vi har et ansvar og et job, og det er det vi skal bestræbe os på som Kristne: At ligne Jesus.

Så at frygte Gud, ser jeg som respekt, ÆRE og taknemmelighed..

Ikke at man skal gå og ryste i bukserne og sige "jeg må hellere bede en bøn.. Or else!!"

Kærlige Hilsner fra Carrie

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 
#87307 - 25/09/2007 17:14 Re: Hvorfor frygte Gud? [Re: Talia]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Talia.

Jeg vil også tilslutte mig det, Carrie skriver.

At frygte Gud vil ikke sige at være bange for ham. Vi har ikke fået en ånd, som giver trællekår, så vi atter skulle leve i frygt, skriver Paulus i Rom. 8,15, men en ånd, der giver barnekår, og i den råber vi: Abba, Fader. ("Abba" er aramæisk og er barnets fortrolige benævnelse for sin far).

At frygte Gud vil sige at have respekt for ham, have ærefrygt for ham, som er himlens og jordens skaber og altings Herre, og at leve i lydighed mod ham. Erkende, at det er ham, der er Gud, og ikke mig - selv om det nok ligger nær for os alle at ville være "gud" i vores eget liv.

Mvh. Anne.

Til toppen 
#87316 - 26/09/2007 03:28 Re: Hvorfor frygte Gud? [Re: Carrie]
Anne Mette
Bruger

Reg.: 03/01/2007
Indlæg: 147
Sted: Århus
Og jeg vil gerne tilføje til Carries gode svar, at når du når til Evangelierne vil du se, at Jesus er totalt kompromisløs. Han virker umiddelbart så venlig - meget venligere end den Gud vi møder i GT, - men læser man dybere er det let at forestille sig, at de, der gik med Jesus, har syntes, at han var frygte-lig (bemærk ordet!) streng. Ind imellem alle velgerningerne, den overvældende kærlighed til og omsorg for de svageste stillede han tingene meget skrapt op.

Også jeg har opfattet det som den ærefrygt og respekt, men kan føle, når man f.eks. møder et menneske, der bare er større, renere, og klogere end én selv eller som virkelig har skabt resultater.

Se bare billedet for dig af vores klode, der svømmer rundt i det store univers som et foster svømmer i livmoderen. Man må da bøje sig og være lille i forhold til den kraft, som har kunnet udtænke alt det, synes du ikke?

KH
Anne Mette

"Ask not what Jesus can do for you
Ask what you can do for Jesus - TO DAY"
- frit efter John F. Kennedy

Til toppen 
#87319 - 26/09/2007 09:50 At dirre for Gud [Re: Carrie]
Vandrer
Bruger

Reg.: 18/11/2002
Indlæg: 832
Sted: Susaalandet
Kære Carrie

Det er meget godt fanget.. så jeg supplerer bare med lidt.

Betydningen af idéen; at frygte Gud; kan også udtrykkes som; at dirre eller ryste for Gud.
Udtrykket er blevet til på baggrund af oplevelsen af noget man kan kalde; "en hellig dirren". Det er en sær erfaring mennesker har haft, i forbindelse med mødet med det guddommelige, som minder meget om den dirren man kan opleve når man er bange, men uden at være angstfyldt. Rystelsen, eller bevægelsen, er snarere en proces, hvori man, så vidt vi kan forstå, finindstilles og ledes ind i mødet med Gud.

Fred og Alt Godt

Vandrer

- Så stor en Glæde at finde i Stilheden Gud -
&#1506;&#1489;&#1491; &#1497;&#1492;&#1493;&#1492;

Til toppen 
#87320 - 26/09/2007 10:09 Re: Hvorfor frygte Gud? [Re: Talia]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Talia -

- jeg er enig med dem, der har svaret dig her i tråden.

Jeg frygter også Gud. Men ikke den slags frygt som en slave, der frygter sin lunefulde ejer og er bange for straf, men netop ærefrygt.

Universets - og dermed jo også min - almægtige skaber må jeg bøje mig for!

Hvis han havde været ond og despotisk havde jeg også bøjet mig for ham, fordi han jo havde al magten - men så havde det været en helt anden slags frygt!

Men nu har jeg lært Gud at kende som den grænseløst kærlige Gud, som vil alle sine skabninger det uendelig godt, både venner og fjender.

Han har givet os sig selv som sonoffer (ja, netop sig selv, for Jesus er også Gud!) for at frelse os fra fortabelsen, som var resultatet af, at de første mennesker - og med dem hele menneskeheden - vendte Gud ryggen og selv ville være Gud.

At Gud har ofret sin egen elskede søn for at frelse verden ser jeg som det ultimative offer - mere smertefuldt end noget menneske kan forestille sig - langt større end at ofre sin egen "person".

Joh. 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Uden for Kristus er der ingen forsoning med Gud.
Han har stillet sig selv mellem os og Guds vrede over al ondskab: synden, døden og djævelen, så al straffen faldt på ham.

Derfor er min Gudsfrygt =
frygten for at komme bort fra Ham, som har rakt mig sin frelserhånd: Kristus Jesus.

Guds nåde er gratis, og døren til evigt liv i Guds rige står vidåben for enhver som holder sig til Kristus, søger tilflugt og beskyttelse hos ham, og følger ham ..

Kol. 1,13-14: Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.

Mht. Bibellæsning: Jeg tror de fleste, som begynder at læse Bibelen fra ende til anden vil få alvorlige problemer.

Det gamle testamente rummer skabelsesberetningen, syndefaldet, menneskehedens ældste historie og Israels historie. Desuden profetierne, som viser hen til Jesus, og de poetiske bøger.

De yngste bøger i det gamle testamente menes at være nedskrevet ca. år 400 før Kristus.

Det nye testamente rummer også historie, de fire evangelier og desuden en del breve, og åbenbaring. Det menes nedskrevet omkring år 50-100 efter Kristus.

I alle Bibelens bøger - der er 66 ialt - er Kristus hovedpersonen.

Hvis du ikke allerede har opgivet bibellæsningen, vil jeg foreslå dig at bruge en bibellæseplan, som også giver lidt fortolkning. Kig ind på Bibellæser-Ringen!

God læselyst! - hvis du investerer 10-15 minutter om dagen, kommer du igennem hele Bibelen på otte år! \:\)

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#87323 - 26/09/2007 11:10 Re: Hvorfor frygte Gud? [Re: kristina]
Talia
Bruger

Reg.: 23/09/2007
Indlæg: 25
Sted: Randers
Tak for de gode svar.

Og tak Kristina nu er jeg lidt mere med.
Jge vil nemlig ikke tro på en som det er meningen jeg skal frygte, så det er godt at det ikke er sådan.

 Citat:
God læselyst! - hvis du investerer 10-15 minutter om dagen, kommer du igennem hele Bibelen på otte år!


Puha... Jeg har nu ikke opgivet endnu, læse ca en time om dagen.. Men jeg skal igennem den før jul har jeg besluttet Og jeg er hammer stædig hvis det er noget jeg bare VIL, så skal nok klare det..


Mvh

Talia :o)
Der pt er i gang med GT, hmm hva' mener ham Gud dog med det??? *GG*

Til toppen 
#87328 - 26/09/2007 16:18 Re: Hvorfor frygte Gud? [Re: kristina]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
 Oprindeligt skrevet af: kristina
God læselyst! - hvis du investerer 10-15 minutter om dagen, kommer du igennem hele Bibelen på otte år! \:\)

kristina


8 år siger du? Så vil jeg vove at påstå, at man læser langsomt \:p Jeg har en tosset måde at læse Bibel på. Jeg tager den fra start til slut. Og så forfra igen. Og igen, og sådan fortsætter jeg. Men jeg bruger jo også forskellige vers i Bibelen HVER dag, til alt muligt. Men jeg synes hurtigt man lærer at finde de steder hvor det står, og man husker utrolig meget.

Jeg er nu ved min 3, og jeg er kun 21 haha. Men det kan også være fordi jeg læser mere end 10 min om dagen \:p Jeg sidder jo for søren i klassens timer og læser HAHA..

Men så bliver klassen også interesseret og spørger om en masse, det er ret hyggeligt *G* Min psykologilærer kan også rive sig helt med ind i mellem \:\)

Hov nu kom jeg off topic, det er jeg ked af \:p

Kærligst Carrie

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 
#87329 - 26/09/2007 16:27 Re: Hvorfor frygte Gud? [Re: Talia]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
 Oprindeligt skrevet af: Talia
Puha... Jeg har nu ikke opgivet endnu, læse ca en time om dagen.. Men jeg skal igennem den før jul har jeg besluttet Og jeg er hammer stædig hvis det er noget jeg bare VIL, så skal nok klare det..


Uuuha.. En time om dagen..

Lad os se. En gennemsnitlig person (som de kalder det \:p ) kan læse 160 ord i minuttet. Du har læst en del, så lad s bare antage at du kan læse 200 ord.

Dvs. 200 x 60.

Det er 12000 ord om dagen. 12000 ord om dagen i 89 dage.

Det er 1068000 ord \:p hehe.. Godt så!

Så hvis du lige gider tælle Bibelen efter for ord, så kan vi få svar på det *G*

Hvis der er 1068000 ord eller mindre i Bibelen, så kan du nå det \:D

Stort kram fra Carrie

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 
#87330 - 26/09/2007 16:31 Re: Hvorfor frygte Gud? [Re: Carrie]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
Sikke dum jeg er..

Men matematik er også dumt i mit hovede hehe.

Hvis jeg skal komme med noget personlig holdning, så er Bibelen jo ikke bare en bog, en god historie eller hyggelsning (jo det er det OGSÅ \:D )

Det er læsning, hvor man er nødt til at stoppe op, læse igen og tænke.. Det er ikke bare en bog hvor man jukser igennem det hele og så har fattet det hele!

Så jeg ville halvere tallet HAHA.. Altså 534000 ord eller mindre HIHI.. Så skulle du kunne nå at få noget ud af det..
Håber du ved jeg bare joker lidt med dig *G* Men det er da meget sjovt at regne sådan ca ud hehe..

Kram igen - igen \:\)

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 
#87335 - 26/09/2007 19:02 Re: Hvorfor frygte Gud? [Re: Carrie]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
BTW. Der er 774746 ord i Bibelen, så bare klø på *G*

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær