Hej jeg går og funderer over, kristnes og biblens holdning til stamcelleforskning.
Kan holdningen ændres i det tilfælde at det redder liv?
Hvad er forskellen på udvikle en blastocyst, og tage de fornødne celler, uden at lade det udvikle sig til et menneske, og så at få foretaget en abort?

Mvh.
-Freakazoid

Wrong.. ikke mvh freakazoid, mvh S/Mjesus
når man er medlem af flere sites kan man godt komme til at blande navnene sammen:P

Hej SM-Jesus/Freakazoid (SM...?!)

Bibelens holdning er at tie om stamcelleforskning. Den forbigår det med nærmest pinelig tavshed...

En blastocyst er det helt tidlige stadie. Det er er FORSTADIE til et foster. Det hedder først foster efter flere ugers udvikling. I 12. uge (abortgrænsen) ER det et foster.

Det hedder:
Zygote - blastocyst - embryon - foster - barn



mvh
LarsBj

Tak for den information, jeg vidste slet ikke, at man kunne skelne så nuanceret mellem fosteret (i lægmandsbetydningen) i forskellige perioder

Betyder det, at livet som sådan først opstår, når cellerne som helhed danner et foster (og ikke zygote, blastocyst, embryon)?

Kan man sætte en grænse for, hvornår abort er etisk eller kristent forsvarlig, baseret på den periodeinddeling?

Til Larsbj
Jeg ved det skuda godt.. Der er intet ukorrekt i det jeg skrev. Kan du svare på spørgsmålet eller ej?

Det skulle lissom fremgå, ikke? Og hvis du vil have en uddybning, så spørg pænt, ellers gider jeg ikke hjælpe dig.

mvh
LarsBj

LOL

Jeg synes faktisk, at det er for dårligt, at Bibelen ikke omtaler stamcelleforskning. Hvis Bibelen virkelig er Guds hellige Ord, så må alt, hvad der er nødvendigt at tage stilling til også være beskrevet i Den hellige Skrifts kanoniske bøger!

Enhver problemstilling, som Bibelen ikke tager stilling til, må være et skinproblem og ikke værd at bruge tid på!

Bibelen kan ikke kun være overordnede retningslinjer for os mennesker - den må sige noget konkret om ethvert muligt problem. Og på baggrund af denne opfattelse, vil jeg hævde, at salme 133 skal læses som en allegori over stamcelleforskning.

Dét er seriøs eksegese....







Enten dét, eller også er det noget vrøvl at tale om, hvad Bibelen siger om stamcelleforskning. Vælg selv

{Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt man må bruge ordet vrøvl her i dette forum-rum. Hvis nogen har et problem med den betegnelse, kan de så ikke svine mig til i en personlig meddelelse (PM)? På forhånd tak}

I ved, hvad jeg mener.. Hvad er holdningerne/argumenterne?

"Zygote - blastocyst - embryon - foster - barn"

Tjah, dette er et holdningsspørgsmål som det ville være bedre ikke at fremsætte som fakta.
For den kristne er skellet således:

"Ufødt barn - født barn". Uanset hvad er det et barn vi har med at gøre - et barn som har ret til livet.

Men jeg anerkender dog at "din" inddeling er den mest brugte. Det jeg ikke anerkender er at det skulle være den mest korrekte

Du skriver, ar en kristen skelner kun mellem et ufødt barn og et barn. Jeg må fortælle dig, at andre kristne her i debatten har medgivet, at man ikke kan betragte det befrugtede æg som "et barn". I så fald ville enhver uregelmæssig blødning være at betragte som et dødsfald (med mindre man er 100% sikker på, at der ikke kan være sket en befrugtning) og kræve en begravelse.

Du ER simpelt hen nødt til at skelne:
Foretager kristne måske dåb af befrugtede æg, og hvordan skal man navngive det uden at kende kønnet?

mvh
LarsBj

Tak for jeres indput:D

Hej Lars

Der skulle vel ikke være noget i vejen for at døbe et barn uden et navn. Det gør man jo allerede ved nøddåb, som dog i dag takket være lægevidenskaben kun meget sjældent er nødvendig.

Men i øvrigt er jeg sådan set enig med dig i, at det let kan føre til absurditet at betragte ethvert befrugtet æg som et barn. I hvert fald giver det ingen mening at sørge over tabet af et befrugtet æg, så længe man ikke er bevidst om dets eksistens.

mvh
Nikolaj

Ja, det kan da være, jeg ikke kender ritualet godt nok. Jeg troede bare, at præsten skulle spørge: "Hvad er barnets navn?"


Kan du forestille dig en nøddåb for en zygote på ganske få celler????

Præsten til en blodig klat: "Hvad er barnets navn?"
????

mvh
LarsBj

Hej Lars

Jeg tjekkede det lige efter, og det ser faktisk ud til, at du har ret i, at selv i ritualet for nøddåb indgår nævnelse af navnet. Jeg kan dog ikke se, hvordan der teologisk skulle være noget i vejen for at døbe uden et navn. Men hvorom alting er: Nej, jeg kan ikke forestille mig en dåb for en zygote eller en blodig klat eller i det hele taget for et ufødt barn.

mvh
Nikolaj

Hej LarsBj.

Man kan ikke døbe et ufødt barn, uanset stadium.
Dåben er stedet, hvor man bliver født på ny, genfødt af vand og Ånd, som Jesus siger til Nikodemus. Men man kan ikke blive genfødt, hvis man ikke først er født.
Det er interessant, at i det danske kirkeritual / kirkeforordning (kan ikke nøjagtig huske hvad den hedder) af 1685 behandles dette spørgsmål: Man rejser spørgsmålet, så vidt jeg husker, om det skulle være muligt at døbe et barn, der så at sige var på vej ud af moders liv. Der svares nej, fordi man skal være født for at kunne blive genfødt.
Ligeledes kan man ikke døbe et dødfødt barn. Om det så er fuldbårent eller ej.
Der er mange mennesker i alle aldre, der dør hver dag, men vi kan ikke begræde dem alle, da vi ikke kan kende dem alle. Langt mindre kan vi sørge over dem, vi ikke ved er døde.

Mvh. Anne.

Man kunne måske, for at tydeliggøre at en dåb ikke er en navngivning, tilføje at præsten jo ikke spørger:
"Hvad skal barnet hedde?" - men "Hvad er barnets navn?".

Jeg mener det er vigtigt, at barnet tiltales ved sit navns nævnelse: det er netop dét individuelle menneske, og ikke bare "et barn", som ved dåbshandlingen ved Ordet og vandet bliver Guds barn ..

I øvrigt behøver det jo ikke at være et barn, det kan lige så godt være en voksen.

At få Gud til far betyder, i kristen forståelse, at den døbte genfødes til at være Guds barn, uanset alder ...

kristina

Hej Nikolaj,
Men kan man så slutte, at teologisk set (hvis man kan sige det sådan) er et befrugtet æg og de første stadier ikke et barn, og det er ikke "dødsfald" endsige "mord"/"drab" e.l., hvis dets udvikling mod et foster afbrydes?

mvh
LarsBj

Hej Lars

Det kan man nok godt. Jeg mener ikke, at man kan kalde det for mord at afbryde et ikke-levedygtigt fosters liv. Faktisk synes jeg, det er temmelig usmageligt at kalde det det. Men jeg mener stadig, det er etisk forkert at dræbe et befrugtet æg eller et foster, uanset hvornår (med mindre selvfølgelig at kvindens liv er i fare), fordi fosteret er på vej til at blive et menneske; hvis ikke fosterets liv bliver afbrudt, bliver det jo uundgåeligt til et menneske; der er jo aldrig set eksempler på menneskefostre, der pludselig har udviklet sig til f.eks. en fisk eller en abe.

Hvis vi derimod taler om sene fosterdrab på levedygtige men potentielt handicappede, syge eller bare uønskede fostre, så synes jeg kun, det er rimeligt at kalde det for mord. Det kan efter min mening udmærket sammenlignes med Nazitysklands masseudryddelse af handicappede, åndssvage, bøsser og andre Untermenschen i racehygiejnens navn. Tankegangen, der ligger bag, er så kold og kynisk, at jeg kan få det helt fysisk dårligt af at tænke på det. Fy for den!

mvh
Nikolaj