Hej Anonym17.

Til det med "Gud, din Gud" som argument for at Kongen siges at have en Gud og derfor ikke selv skulle kunne være Gud:
Vi tror ikke blot, at Jesus er Gud, men også at han er menneske. Helt og fuldt Gud, og helt og fuldt menneske som vi, dog uden synd.
Derfor, som den nye Adam, som menneske, kan han have en Gud. Selv om han også er den 2. person i Guddommen.

Mvh. Anne.

Vandrer skriver:

Hvor meget lægger du i det der med vanetænkning...
det kunne være et interessant emne at følge videre.

Jeg er ikke helt klar på, hvad du mener. Et eksempel på vanetænkning kunne være vores holdning til den vranglære, vore dages katolikker praktiserer, nemlig tilbedelse af afdøde mennesker, altså Maria- og helgendyrkelsen. Så vidt jeg kan se, overgår dette langt den vranglære, vi tilskriver mormoner og Jehovas Vidner.

I kraft af vores vanetænkning vil vi ikke drømme om at betegne katolikker som ikke-kristne. Hvis det derimod var mormoner og Jehovas Vidner, der praktiserede en tilsvarende tilbedelse af afdøde, ville vi "sande kristne" straks stemple for eksempel Maria-dyrkelsen som ikke-kristen og i modstrid med Bibelen og så videre.

For mig at se må denne forskelsbehandling skyldes vanetænkning.

Eller kan det skyldes, at vi, der betragter os selv som ”sande kristne”, i virkeligheden er misundelige på mormoner og Jehovas Vidner i og med, at de har levende menigheder..?

Vi er hurtige til at se splinten i vores broders øje ved at dømme ikke-kristne.

Folk, der betegner sig selv som "sande kristne", har i virkeligheden ingen begrundelse herfor. Vi er fuldstændig afhængige af Guds nåde og tilgivelse. Findes der en "sand kristendom"..? Efter min mening nej!

Med venlig hilsen
hoeg

... jeg tror vi er enige - men nu får vi se:
Jeg skelner mellem dem, der sidder på kirkebænkene og dem der prædiker.

Med hensyn til rummelighed - jo, en kirke er et rum, og et rum har naturligvis vægge ..

Men jeg er så liberal, at jeg mener at også Asmaa og Frank Aaen og Hassan og Sai Baba er velkomne, når bare de sidder pænt stille på deres kirkebænke!
De må gerne synge med på salmerne, men naturligvis ikke deltage i nadveren.

Med hensyn til hvem der må forkynde, og hvad der må forkyndes, så vil jeg insistere på, at prædikestolen forbeholdes karismatiske lutheranere, der lever og ånder for at opfylde deres præsteløfte!

kristina

Tak Anne... Kort og godt skrevet....

Jeg kan godt se, at hvis man tror på Treenigheden, så læser man på en anden måde, end hvis man ikke tror på Treenigheden.

JV tror også på Jesus som både menneske og gud, men bare ikke som den almægtige Gud, men som Guds søn. Og at denne almægtige Gud har et navn(5. Mosebog 6:4, Es.42:8, Sal. 83:18).

Hej JesusFreakDK

Du spurgte til min forklaring, og jeg prøvede at forklare det, som jeg selv forstod det. Jeg kan ikke se, at jeg har stillet et modspørgsmål? Jeg prøvede på ingen måde at "træde" på din forklaring. Jeg vil gerne respektere, hvad andre tror på.

Mht. stjernen i Jahve* var det en henvisning til det der stod til allersidst? Måske har jeg taget fejl eller overset det, men jeg forklarede kun om navnet Jahve.

Jeg kan ikke selv forstå din forklaring, og du kan sikkert ikke forstå min forklaring, det skyldes som jeg tror, at du tror på Treenigheden, hvilket jeg ikke gør. Det kan vi vist være enige om...

Hej Kristina.

Det jeg mente er, at Jesus var hos Gud(Jehova) som "værkmester". Nu ved jeg ikke, hvordan det står i din Bibel. Men hvis jeg læser Ord. 8:12 og fra vers 22-31 synes jeg man kan se her, især i vers 30 står der: "da var jeg hos ham som værkmester, jeg var den han holdt af dag efter dag. Hele tiden glædede jeg mig foran hans ansigt".

Men måske opfatter I skriftstedet anderledes, nu hvor I tror på Treenigheden?

Hej JF

Jeg kan selvfølgelig kun støtte din forklaring af, at Gud er den samme, uanset hvilken kasus han står i. Jeg vil dog ikke udelukke, at der kan være en lille betydningsforskel på, om han har bestemt artikel eller ej. Men som sagt er Gud den samme uanset hvad.
Det, jeg undrer mig over, er, hvorfor du mener, at betydningen "guddommelig" ville have været udtryk ved et participium coniunctum? Måske overser jeg noget, men man kan da ikke sådan lige umiddelbart skifte subjektsprædikatet ud med et participium coniunctum? Og hvilket participium ville du foreslå? Jeg ville da mene, det var mere logisk at skifte theòs ud med et passende adjektiv, f.eks. theîos, eller hvad?
</nørderi>

mvh
Nikolaj

Hej Nikolaj

Ja, du har selvfølgelig ret Kan ikke huske om klokken var sent da jeg skrev, eller om det græske bare endnu ikke sidder så godt fast som jeg gerne ville have det til...Måske tænkte jeg noget i stil med at et part. coni. siger noget om subjektet det står konjunkt til (i dette tilfælde - at Jesus skulle være "guddommelig"), men ja - et adjektiv er selvfølgelig bedre at bruge

My bad

JF

PS: "Nørderi" synes jeg ikke i denne sammenhæng er noget negativt.....

Hej igen JF

Det er bare helt i orden. Vi kan alle sammen komme til at tænke lidt for hurtigt en gang imellem. Og nej, nørderi behøver bestemt ikke være skidt.

mvh
Nikolaj

Hej anonym, ja, i vores Bibel står der anderledes i Ord.8:

Som begyndelsen på sine handlinger skabte
(i den tidligere og mere korrekte oversættelse står der ikke "skabte" men "ejede")
Herren mig, som det første af sine værker dengang.
v23 Fra evighed er jeg dannet,
fra begyndelsen, før jorden blev til.
v24 Jeg blev født, før strømmene var til,
før der var vandrige kilder;
v25 da bjergene endnu ikke var sat ned,
forud for højene blev jeg født,
v26 førend han skabte landjorden og markerne
og de første støvkorn i verden.
v27 Da han grundfæstede himlen, var jeg der allerede,
da han lagde jordens flade fast på urdybet,
v28 da han samlede skyerne deroppe,
da han lod urdybets kilder strømme,
v29 da han satte en grænse for havet,
så vandet ikke kunne overtræde hans befaling,
da han lagde jordens grundvolde fast,
v30 var jeg ved hans side som hans fortrolige;
(altså ikke værkmester, som i NW-Bibelen)
jeg var til glæde for ham dag efter dag,
jeg dansede foran ham hele tiden,
v31 jeg dansede på hans vide jord
og glædede mig over menneskene.

At Guds Søn blev født betyder ikke, at der var en tid, hvor han ikke var til. Fødsel er ikke tilblivelse, det er undfangelsen, der er tilblivelse, og en undfangelse før verdens skabelse omtales aldrig for Guds søns vedkommende.

Sønnen, Kristus, er underordnet Faderen, men samtidig er han også sideordnet Faderen, fordi Faderen har overdraget ham al magt i himlen og på jorden.

Det er således Gud Fader, der har skabt verden, men han har skabt verden ved Sønnen (Joh.1,1f) på samme måde som han har frelst verden ved at sende Sønnen. Sønnen beder til Faderen, og bliver sendt af Faderen. Det er aldrig omvendt ...

Men det er jo ikke så let at debattere, når vi sidder med hver sin Bibel, så jeg véd ikke, om du kan bruge dette til noget ...

kristina

Hej Anonym17.

Hvad forstår du ved en "gud"?

Mvh. Anne.

Hej Anonym.

Jeg mener nu alligevel at du forsøger at krybe udenom, men hvis det ikke var din hensigt, så tager jeg da det til efterretning.

Nu er det sådan, for mit vedkommende, at Skriften er troens grundlag, og ikke omvendt. Dvs. for mig formes troen af hvad Skriften lærer - og intet der strider imod Skriften er sand kristendom.

Ja - stjernen efter Jahve henviste til det der stod til allersidst.

Men uddyb gerne hvad det er i min forklaring du ikke forstår?

Mvh

JF

Hej alle - nu er vi oppe på 111 nisseindlæg, og der har ikke været nogen aktivitet her siden 15. dec, så jeg lukker tråden hermed.

Velkommen i nye tråde!
- måske skal vi have skiftet nisserne ud med engle?

For på søndag tænder vi det fjerde lys!
Glædelig advent!

kristina ordstyrer