Om det skyldes at jeg er sløv, eller bare ikke følger med skal være usagt, men jeg har dags dato på Jesusnet noteret mig en reklame for et arr. kaldet U2 Gudstjeneste, nu er jeg ikke verdens største U2 fan, men en enkelt koncert er det da blevet til, plus et par stykker med kopibandet Die Herren. Sidstnævnte er åbenbart hovedattraktionen i det annoncerede arrangement.

Har man læst min indlæg andensteds på jesusnet om skidt for sig og snot for sig, vil man vide at jeg sætter stor pris på en gang gennemfed solid rock, og som udgangspunkt gerne noget mere hårdtslående end U2, og jeg har fuld forståelse for at man i kristne kredse og langt ind i kirkelivet kryderer den gregorianske stil med rytmik og ungabunga...

Men jeg har NUL forståelse for at Die Herren skal spille i en Kirke, af den simple årsag at hvis det blot minder en brøkdel om den koncert jeg var til med dem i Studenterhuset i Aalborg for et stykke tid siden, så hører det IKKE hjemme i en kirke, men lad det være hvad det være vil, mange andre glatnakker har optrådt i den danske folkekirke, uden fornuftig årsag dertil.

Men... udgangspunktet for gudstjenesten skal åbenbart være U2s tekstunivers... indrømmet, de skriver nogle udemærkede fornuftige tekster, af rimelig poetisk værdi, men at bringe dem i anvendelse som udgansgpunkt for en hel gudstjeneste, svarer nognelunde til at de forviste ungdomshusbeboere, lod Ruth Eversen prædike ved en af deres demontrationer.

Jeg ved det er en besnærende tanke at et dygtigt, velrennomeret og humanistisk band som U2 har en kristen relation, men der er mere tvivlserkendelse og kristendomsforståelse i Depeche Modes "Blasphemous Rumours" end i samtlige lyrics til "The Joushua Tree".

En gudstjeneste med U2 som omdrejningspunkt er ikke et bud på en nutidig kirkeform, men en flad gang leflen for tidsånden