Angaaende hviledagen,hvordan skal den forstaaes helt konkret? Skal det vaere en fast dag,og hvad hvis man ikke kan holde fri fra arbejde hver uge? Og paa hviledagen,maa man gerne lave mad,vaske op etc?
På en sabbat kom Jesus forbi nogle kornmarker, og undervejs begyndte hans disciple at plukke aks. Farisæerne sagde da til ham: »Se dér, hvorfor gør de noget, som ikke er tilladt på en sabbat?« Så sagde han til dem: »Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd manglede mad og blev sultne, hvordan han på ypperstepræsten Ebjatars tid gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, som det kun er tilladt præsterne at spise, og tilmed gav sine mænd noget?« Og Jesus sagde til dem: »Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten.« (Matt 2)
På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: »Rejs dig og stil dig ind i midten!« Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: »Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?« Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: »Ræk din hånd frem!« Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. (Luk 6)
Men synagogeforstanderen, som var vred over, at Jesus helbredte på en sabbat, sagde til skaren: »Seks dage er bestemt til arbejde, og på dem kan I derfor komme og lade jer helbrede, men ikke på sabbatten.« Da svarede Herren ham: »I hyklere, vil ikke hver eneste af jer løse sin okse eller sit æsel fra krybben og trække dem hen og vande dem, selv om det er sabbat? (Luk 13)
Du spørger lidt indtil hviledagen og hvordan den skal forstås.
Hvor er det første sted vi finder noget om hviledagen i Bibelen? Hvem var de første til at holde en hviledag?
Det første sted der står noget om en hviledag er 1. Mose. kap. 2,2 "På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. v3 Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte."
Det første sted vi finder noget om en hviledag er altså lige efter den verdens skabelse, hvor Gud hvilede efter det arbejde han havde gjort. Var Gud mon blevet træt eller lå der noget andet bag ved det, at Gud hvilede på denne dag? Gud ville gerne have et fælleskab med de mennesker han havde skabt.
Næste gang vi virkelig ser noget til hviledagen er i 2. Mose. kap. 20, 8-11, v8 "Husk sabbatsdagen og hold den hellig. v9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. v11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den."
Her ser det ud til at der er nogle der har en tendens til at glemme noget, for Gud siger: "Husk Sabbatsdagen og hold den hellig."
Du spørger også om det skulle være en fast ugentlig dag. Allerede ud fra disse to henvisninger kan det ses at det ikke er en dag ud af syv; men det er den syvende dag, der er henvist til. Det fremgår også af Jesu vaner mens han var her på jorden, jævnfør Lukas kap 4, 16 "v16 Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op."
Jeg er villig til at give dig flere henvisninger i Bibelen med hensyn til hviledagen, dens brug, fortid og fremtid.
Tak for dit svar. Jeg taenker saa bare,selv Jesus bryder det saa,naar man laeser ud fra det ovenstaaende indlaeg. Hvis det var strengt noedvendigt at overholde det bud,ville Jesus saa ikke have gjort det mere klart??
Var Gud mon blevet træt eller lå der noget andet bag ved det, at Gud hvilede på denne dag? Gud ville gerne have et fælleskab med de mennesker han havde skabt.
Der står godt nok ikke noget om fællesskab mellem Gud og mennesket på skabelsens 7. dag... Men med denne forståelse får du et grundlag for at forbinde hviledag/sabbat og gudstjeneste (fællesskabet mellem Gud og mennesker), ikke?
Det er måske slet ikke så dumt, at forstå hviledagen på denne måde...
Har kristina ret i, at det er en særlig adventist-lære?
HvisISkalSteneHinanden,SåBrugArgumenter-IkkeSten! »Jeg kaster skarn i ansigtet på jer« Mal 2:3 "Leave Britney alone!!!" - Chris Crocker, YouTube
Nu er jeg ikke helt sikker på hvilket af indlæggene du tænker på; men hvis jeg nu går ud fra at det er indlægget, hvor Jesus går gennem en korn mark og disciplene tager nogle aks imellem hænderne og knider dem for at få kernene fri, eller de gange han helbreder syge, for det gør han flere gange endog på Sabbatten, så er det netop hvor de skriftkloge anklager Jesus for at bryde Sabbatsbudet, det fjerde bud af de Ti Bud. Men gør han nu også det?
Hvad siger han selv om de situationer hvor han er under anklage? Matt. 12, 1-13 "På den tid kom Jesus på en sabbat forbi nogle kornmarker. Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke aks og spise. v2 Da farisæerne så det, sagde de til ham: »Se, dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat.« v3 Men han sagde til dem: »Har I ikke læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd blev sultne, v4 hvordan han gik ind i Guds hus og de spiste af skuebrødene, som det hverken var ham eller hans mænd, men kun præsterne tilladt at spise? v5 Eller har I ikke læst i loven, at præsterne på selve sabbatten krænker sabbatten i templet og det uden at pådrage sig skyld? v6 Men jeg siger jer: Her er noget større end templet! v7 Havde I fattet, hvad det betyder: ›Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer,‹ havde I ikke fordømt de uskyldige. v8 For Menneskesønnen er herre over sabbatten. v9 Jesus gik videre derfra og kom ind i deres synagoge. v10 Og se, der var en mand med en vissen hånd. Og for at de kunne anklage Jesus, spurgte de: »Er det tilladt at helbrede på en sabbat?« v11 Men han sagde til dem: »Hvem af jer, der har et får, ville ikke gribe fat i det og trække det op, hvis det faldt i grøften på en sabbat? v12 Et menneske er dog meget mere værd end et får. Derfor er det tilladt at gøre noget godt på en sabbat.« v13 Da sagde han til manden: »Ræk din hånd frem!« Han rakte den frem, og den blev rask igen som den anden. v14 Men farisæerne gik ud og traf beslutning om at få ham slået ihjel." Nu har jeg kun givet denne ene tekst i fuld længde; men de andre kan du selv finde og læse i Bibelen: Mark. 2, 23-28; Mark. 3, 1-6; Lukas 6, 1-11; Lukas 13, 10-17; Lukas 14; 1-5; Joh. 5, 1-18; Joh. 7, 21-24; Joh. 9, 13-17.
Da Jesus gik her på jorden, havde de jødiske lærde lagt så mange traditioner over på Sabbatten om hvad der var tilladt og ikke tilladt. Det var alt det Jesus var i gang med at fjerne for at nå ind til det oprindelige formål med Sabbatten. Jøderne havde endog også fundet ud af hvor langt man måtte gå om Sabbatten for at det ikke blev regnet for arbejde. Apg. 1, 12 "Så vendte de tilbage til Jerusalem fra Oliebjerget, som ligger tæt ved Jerusalem, kun en sabbatsvej derfra." Det drejer sig om ca. 1000 meter.
Prøv at se hvad Jesus siger og gør i denne tekst: Lukas 14, 1-5 "v1 Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. v2 Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, v3 og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« v4 Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. v5 Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?« v6 Det kunne de ikke svare på."
Det er på grund af disse forhold at Jesus ikke nævner ret meget om hvordan Sabbatten skulle holdes. Han har ikke skabt os som robotter; men som mennesker med en fri vilje, så at vi selv kan bestemme hvad vi vil med det der står i Bibelen. Vi kan altid få hjælp til at forstå Bibelens budskab selv til os idag hvis vi beder Helligånden om vejledning i vores Bibelstudium. Det Jesus gør helt klart er, at det er tilladt at gøre godt om Sabbatten, at hjælpe vore medmennesker.
Der er en meget interessant tekst i Matt. 24, 20: "Bed til, at jeres flugt ikke skal ske om vinteren eller på en sabbat." Den profeti som Jesus her fortæller til sine disciple fandt først sted da Jerusalem faldt og blev ødelagt af romerne i år 70 efter Kristus. Det vil altså sige at Jesus vidste at de stadig ville holde Sabbatten hellig efter at han var faret til Himmels for at være sammen med Faderen og englene.
Bare lade mig vide om du har yderligere spørgsmål.
Du spørger om det er en speciel adventist-lære jeg prøver at komme frem med her. Det kan godt være at det er specielt adventistisk at tænke på Sabbatten; men læg mærke til de svar jeg har givet indtil nu alle har været taget direkte fra Bibelen uden at blande andre ting ind i mine svar. Dette er ikke kun et adventistisk synspunkt; men et protestantisk synspunkt som med et latinsk udtryk hedder: "Sola Scriptura" oversat til dansk "Skriften Alene". Da Luther begyndte på reformationen og blev anklaget af den romersk katolske kirke, svarede Luther: "Hvis mig ud fra Skriften (Bibelen) hvor jeg har fejlet og hvis mine fejltagelser ikke kan findes i Bibelen, så må jeg have ret og derved må jeg følge min samvittighed og ikke hvad forskellige lærde mennesker har fundet af ideer.
Jeg ved godt at der ikke stod noget i 1 Mos. 2, 1-3, om at Gud tilbragte tiden sammen med Adam og Eva; men når vi læser mere i Bibelen, bliver det helt klart at den er sat til side til Gudsdyrkelse. Derved bliver det også en dag hvor Gud og mennesket på en speciel dag er sammen med hinanden. Hvor mennesket holder op med de aktiviteter de normalt ville foretage sig for at tilbringe tiden sammen i synagogen, hvor der var gudstjeneste med skriftlæsning, bøn og prædiken. Dette kan du også se ud af sammenhængen med de tekster jeg har henvist Maria til at læse.
steffenlaursen
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Hej Maria og andre,
Sabbathen var en jødisk højtid, og hører som sådan til under den gamle pagt. Ikke desto mindre har kristendommen traditionelt valgt at hellige én dag om ugen, nemlig den første dag iflg. den jødiske kalender. Det vil sige vores søndag. Se fx disse skriftsteder:
Citat:
Joh 20,19: Om aftenen den samme dag [som Jesus åbenbarer sig for Emmaus-vandrerne], den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!« (Jesus åbenbarer åbenbarer sig for disciplene en søndag, hvis jeg ikke husker meget fejl er det en søndag hver eneste gang Jesus åbenbarer sig for disciplene efter sin opstandelse, men jeg er ikke helt sikker)
ApG 20,7 Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse næste dag, og han blev ved med at tale lige til midnat. (De kristne samles til nadverfejring om søndagen)
1 Kor 16,2 Den første dag i ugen* skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til, så der ikke først skal foretages indsamlinger, når jeg er kommet. (*Nemlig i forbindelse med gudstjenesten)
Kristne har altså helt fra starten fejret søndagen, opstandelsesdagen.
Det er imidlertid vigtigt at huske, at hviledagen netop er til for mennesket, og ikke omvendt. Gud har ikke skabt os til at knokle 24/7, men til en frugtbar vekslen mellem arbejde og hvile. Det første mennesket gør efter dets skabelse, er at hvile. Hvis vi skal leve som vi er skabt til, er det altså nødvendigt at hvile.
Jeg tror ikke, det behøver være søndagen man holder fri, men for mit eget vedkommende vil jeg da helt sikkert gøre det hvis jeg kan. Så kan man jo også nå i kirke
Tusind tak for de fine henvisninger du har givet mig. De er virkelig godt skrevet. Når det er sagt, er der så også nogle men'er, som jeg gerne vil uddybe nærmere. Det drejer sig om nogle skriftstedshenvisninger som meget vel kunne betyde noget helt andet end det de bliver brugt til her.
Forklaring følger her:
Min første forklaring kommer efter gennemlæsning af: Er hviledagen lørdag eller søndag?
Sabbatten var den sidste dag i ugen, hvor man kunne hvile fra arbejdet. Efter jødisk kalender, der er opbygget over en syv-dags-model, kom dagen til at ligge på vores 'lørdag'. Som nævnt brød Jesus ikke med sabbattens placering eller indhold, sådan som Gud har villet det. Derfor døde han på forberedelsesdagen (vores 'fredag') til påskens store dag – påskesabbatten – og opstod først på den første dag i ugen (vores 'søndag'). Denne dag – den første dag i ugen – blev derfor tidligt den største dag for de kristne (Johannesevangeliet 20,19.26; Apostlenes Gerninger 20,7; Åbenbaringen 1,10). På den baggrund blev det bibelske indhold fra den jødiske sabbat så at sige overført på den kristne sabbatsdag, søndagen.
Det første skriftsted jeg vil tage frem er Joh. 20,19,26 " v19 Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: »Fred være med jer!«" Hvorfor holder disciplene sig inden døre? Er det af frygt for jøderne fordi de nu er begyndt at helligholde en anden dag? Næppe, hvis man læser versene før og efter. Dette er Påskesøndag om aftenen. De kan endnu næsten ikke tro at deres Mester virkelig er opstået fra døden. Den eneste der endnu har set Jesus er Maria Magdalene, jævnfør vers 18 i samme kapitel: "v18 Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende." Jesus havde sagt til Maria at hun skulle gå til disciplene og sige at han var opstanden. Kristen er disciplene da ikke blevet endnu, da betegnelsen kristen først kom flere år senere.
"v26 Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være med jer!«" Disciplene er samlet; men det betyder jo ikke at det behøver at være en helligdag eller en ny hviledag, som de er begyndt at holde i hævd. Problemet er også at Thomas endnu ikke har mødt Jesus efter opstandelsen og derfor kan han endnu ikke tro at hans Mester virkelig er opstanden. Han vil have beviser og det får han så idet Jesus kommer til dem mens de er samlet der.
I følge Apg 20,7 "v7 Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet. Paulus førte samtaler med dem, da han skulle rejse næste dag, og han blev ved med at tale lige til midnat." Her bliver vi nødt til at tænke i jødiske baner, da jøderne regnede dagens begyndelse fra solnedgang til solnedgang. Så siden dette jo er på den mærke tid af døgnet er mødet altså en lørdag aften (jævnfør The New English Bible), hvor Paulus prædiker lige til midnat, da han skal rejse den næste dag og sikkert gerne vil nå at fortælle så meget som muligt. Det at holde nadver gjorde heller ikke en dag til en hviledag eller helligdag, se Apg. 2,42-46. "v42 De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. v43 Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. v44 Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. v45 De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. v46 De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet v47 priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. Læg specielt mærke til vers 46 hvor der står at de kom i templet hver dag og hjemme brød de brødet hver dag. Altså skulle hver dag så have været en helligdag/hviledag/Sabbat for dem; men det var det jo ikke. Det står ikke nævnt noget sted.
Med hensyn til Åb. 1,10 " v10 På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden og hørte bag mig en høj røst som af en basun" står der jo ikke noget om hvilken dag det er at dette møde mellem Jesus og Johannnes finder sted. Der står at det skete på Herrens dag. Hvis vi bruger den normale protestantiske bibelfortolkning om at Bibelen kan forklare sig selv, må Bibelen også have et svar på dette spørgsmål. Svaret ligger i Matt. 12,8 "For Menneskesønnen er herre over sabbatten." Markus 2,28 "Derfor er Menneskesønnen herre også over sabbatten." og Lukas 6,5 "Og Jesus sagde til dem: »Menneskesønnen er herre over sabbatten." Hvis Jesus er herre over Sabbatten kan dagens vel også benævnes Herrens dag, derved bliver skriftstedet i Åb 1,10 ikke til et forsvar for en evt. søndag, men meget snarer et bevis på at det er foregået på en Sabbatsdag/lørdag.
Med hensyn til artiklen: Gælder budet hviledagen stadig? Har jeg også en kommentar eller to. Paulus påtaler motivet for at fejre en bestemt dag. Paulus – selv, som rettroende farisæer, forhenværende super-sabbatsholder - tillægger ikke længere nogen bestemt dag stor betydning (Rom. 14, 5) Især ikke (Gal.4,10 og Kol. 2,16) hvis nogen kommer og prøver at gøre sig speciel from ved at fejre en bestemt dag og ser ned på den, der ikke gør det! Det er – med disse vers fra Paulus – meget, meget vanskeligt at forsøge at sige, at vi som kristne har et sabbats-bud fra Gud!! Kan verset i Rom. 14,5 "v5 Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning." forståes på den måde at man frit kan vælge hvilken dag man vil holde hellig? Lad os først læse den ovenfor nævnte tekst uden det der står mellem linierne eller det vi regner med der står mellem linierne. Siger teksten noget som helst om Sabbatten? Siger den noget som helst om tilbedelse/gudsdyrkelse? Det er et klart nej til begge spørgsmål. Hvad drejer denne tekst sig så om? Den drejer sig om at der var nogle der var svage i troen og stadig havde en del af de jødiske fastedage og festdage med sig over i den kristne tro, men alt dette havde kun været en skygge indtil de blev opfyldte i Jesu liv på jorden.
Gal. 4,10 "I overholder dage og måneder og tider og år." Står der noget som helst med hensyn til Sabbatten i dette vers? Ikke det mindste af hvad jeg overhovedet kan se. Hvad drejer dette vers med dage måneder, tider og år sig så om? Det drejer sig ganske enkelt om de forskellige hellig-og festdage som jøderne havde som viste hen imod Kristi første komme og hans tjeneste her på jorden.
Kol. 2,13-17 "Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. v14 Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; v15 han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus. v16 Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. v17 Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus." Her er ordet sabbatter i det mindste nævnt. Men læg mærke til at det er nævnt i flertal, hvilket aldrig bliver gjort med syvende-dags Sabbatten. Kunne det være at der var nogle andre sabbatter som ikke nødvendigvis ville falde på en syvende-dags Sabbat? I Danmark har vi også nogle dage som ikke falder på den samme ugedag hvert år, f.eks. jul, Nytår, Grundlovsdag og Sankt Hans aften for at give nogle eksempler. Men kan vi finde et sådan belæg fra Bibelen? Der var rent faktisk syv årlige ceremonielle sabbatter i Israels religiøse år. Disse årlige religiøse sabbatter havde ikke direkte forbindelse med den Sabbat der blev fejret hver syvende dag, den ugentlige Sabbat. Disse syv årlige sabbatter er omtalt i 3 Mos. 23, 7. 8. 21. 24. 25. 27. 28. 35. 36, de havde forbindelse den første og sidste dag af de usyrede brøds højtid, pinsefestens dag, hornblæsningens dag, forsoningsdagen og den første og den sidste dag af løvhyttefesten. Altså viste alle disse syv sabbatter tilbage til noget som Kristus havde opfyldt mens han var her på jorden. Sagt på en anden måde disse sabbatter skulle vise frem til Jesus og hans frelsergerning her. Den ugentlige Sabbat har aldrig nogensinde skullet vise frem til noget, så den ugentlige Sabbat kan altså ikke haft noget med en skygge af noget der skulle komme. Den har altid vist tilbage til skabelsen jævnfør 2.Mos. 20, 8-11 "Husk sabbatsdagen og hold den hellig. v9 I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v10 men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. v11 For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den." Den syvende dags Sabbat er et minde om denne verdens skabelse og hvem der er Herre og Gud over os.
Undskyld at indlægget blev så langt; men jeg ville så gerne have det hele med af en gang. Guds velsignelse, Sven
Jeg har lige læst din kommentar til denne debat. Jeg kan fortælle dig at det du her skriver har jeg lige kommenteret i to andre indlæg til Kristina og Maria. Så hvis du er interesseret kan du også læse disse kommentarer som svar på det du lige har skrevet ovenover. Guds velsignelse, Sven
Som jeg har sagt tidligere kunne det være at Gud gerne vil tilbringe speciel kvalitetstid sammen med os mennesker på denne dag. Hvad nu hvis Kronprins Frederik gerne vil tilbringe en ugentlig dag i dit selskab, lad os bare sige at det er om onsdagen. Hvad vil der så ske hvis du vælger og siger, når det kommer sig nok ikke så nøje om jeg kommer tirsdag, onsdag eller torsdag? Tror du Kronprins Frederik vil være der de andre dage for at mødes med dig? Hvem har den største autoritet i mit og dit liv? Kronprins Frederik eller Gud? Kan du se pointen? Guds velsignelse, Sven
Som jeg har sagt tidligere kunne det være at Gud gerne vil tilbringe speciel kvalitetstid sammen med os mennesker på denne dag. Hvad nu hvis Kronprins Frederik gerne vil tilbringe en ugentlig dag i dit selskab, lad os bare sige at det er om onsdagen. Hvad vil der så ske hvis du vælger og siger, når det kommer sig nok ikke så nøje om jeg kommer tirsdag, onsdag eller torsdag? Tror du Kronprins Frederik vil være der de andre dage for at mødes med dig? Hvem har den største autoritet i mit og dit liv? Kronprins Frederik eller Gud? Kan du se pointen? Guds velsignelse, Sven
kronprinsen kan hoppe i havnen!
Det er fint, hvis du har et så personligt forhold til Gud, at du anser ham for at være lige så menneskelig som kronprinsen, men er der ikke noget med, at man altid kan møde Gud i bøn eller noget i den retning?
Hvis det ikke er tilfældet, så er det vist umuligt, nogen sinde at få forbindelse til Gud, for hans kalender må da være overbooket de næste århundreder frem. Faktisk ville det være nemmere at få kronprinsen til at møde op igen, tror jeg - hvis nogen skulle have lyst til det.
...nej, jeg ser vist ikke pointen. I hvert fald synes jeg ikke, at din analogi er særlig informativ...
HvisISkalSteneHinanden,SåBrugArgumenter-IkkeSten! »Jeg kaster skarn i ansigtet på jer« Mal 2:3 "Leave Britney alone!!!" - Chris Crocker, YouTube
Så mødes vi også her. Jeg tror ikke at hviledagen absolut behøver hedde Søndag. Jeg tror det vigtigste er at vi tillader os selv ro somme tider. Ro til at bede og ro til at være sammen med vores nære. Derfor er der måske mere behov for at tage hviledagen alvorligt nu end der var tidligere - nu hvor mange arbejder så meget og sjældent har tid til deres børn og det der virkelig betyder noget.
Det er måske slet ikke så dumt, at forstå hviledagen på denne måde...
Hviledagen hænger efter min opfattelse sammen med Guds skabte orden for mennesker. I nogle tilfælde har man politisk (et ateistisk regime) forsøgt at ændre ugen fra 7 til 10 dage. Det gik ikke. Den gamle 7-dages ugerytme blev indført igen. Man kan ikke ændre på Guds skabte orden. Det er for mig et vidnesbyrd om Guds vilje, at hver 7. dag skal være helligdag. Det indgår i menneskers biologiske ur. Og det gælder uanset hvilken ugedag (kalendersystem), det drejer sig om.
Jeg må smile lidt for mig selv over Guds hviledag for i dagens verden hvor holder den så? Man kan jo ikke få en verden til at fungere hvis vi ikke havde nogen der tog på arbejde på 7. dag. Jeg har selv arbejdet hver anden søndag i de sidste mange år, passet og plejet de ældre skal jeg nu straffes for det, fordi jeg ikke har kunne tillade mig at hvile? Dagens arbejde skulle jo passes derfor siger jeg også lidt til mig selv at der er en del ting fra Bibelen vi ikke kan bruge i dagens verden, folk ville dø, komme til skade, blive syge, osv. Min hviledag blev måske rykket lidt til den 3. dag og 4. dag men næsten aldrig den 7. dag.
Sidst men ikke mindst kan jeg varmt anbefale Sabbath in Christ af Dale Ratzlaff. Jeg er imponeret over klarheden, præcisionen og grundigheden af Dale Ratzlaffs værk. Denne bog er en meget tiltrængt behandling af sabbatskontroversen, skrevet med en intelligent passion og komplet indsigt og visdom. Ratzlaff udviser omhyggelighed i hans håndtering af de komplekse bibelske, historiske og teologiske emner. Denne bog vil være til stor opmuntring og hjælp til den som kæmper med at forstå hvad skriften siger om sabbatten. John MacArthur, Ph.d., senior præst, Grace Community Church, Sun Valley, Californien.
I Jesu ufattelige nåde, kh Martin Willemoes Hansen
Hej Sven! Undskyld mit sene svar. Tusind tak for din besvarelse. Jeg er i gang med at laese Bibelen,er stadig i det Gamle Testamente. Og har en del spoergsmaal. Med hensyn til hviledagnen,saa giver det naturligvis fuldkommen mening at goere godt paa sabbaten. Jeg taenker selv meget paa ikke at komme til at goere noget,som kan goere Gud sur paa mig. For eksempel proever jeg at holde fri om soendagen,hvis jeg ikke skal arbejde.Og saa proever jeg ikke at lave noget husligt arbejde eller madlavning,for det er saadan jeg forstaar det. Men er det den rigtige forstaaelse?
Nikolaj
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Oprindeligt skrevet af: maria
… Men er det den rigtige forstaaelse?
Jeg tror, det er meget individuelt. Hvis du har det bedst med at slappe helt af og undgå husligt arbejde om søndagen, så er det nok det rigtige for dig. Men omvendt, hvis du bliver mere stresset i hverdagen, fordi du har udskudt opgaver om søndagen, så kan du da overveje, om du skulle gøre det anderledes. Jeg tror ikke, du skal tænke så meget på den måde, at Gud bliver vred på dig, hvis du gør det forkert. Jesus sagde selv, at sabbaten er til for menneskets skyld, ikke mennesket for sabbatens. Så jeg tror egentlig, det eneste, Gud bliver ked af i denne sammenhæng, er, hvis vi ikke vælger at bruge hviledagen på en måde, der får vores hverdag til at hænge bedre sammen.
mvh Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
Tak for dit svar. Naar jeg taenker over det,er min frygt for at goere Gud vred paa mig nok meget overskyggende,saa jeg lidt kommer til at overse hvordan jeg skal forstaa det skrevne. Saa du skal have tak for at hjaelpe mig med at forstaa det bedre.
Hvad er det egentligt præcist man ikke må på hviledagen?
Forrige tråd
Oversigt
| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.