Emnet er simpelt: Jesu slægt.

Alle er vist enige om, at han nedstammede fra Kong David, men så hører enigheden også op.

I Matt og Luk er der 2 forskellige slægtsbøger. Jeg har stillet dem op på liste her:

MATT kap 1
Isaj, Davids far
01. David
02. Salomo
03. Rehabeam
04. Abija
05. Asaf
06. Joshafat
07. Joram
08. Uzzija
09. Jotam
10. Akaz
11. Hizkija
12. Manasse
13. Amos
14. Josija
15. Jekonja
16. Shealtiel
17. Zerubbabel
18. Abiud
19. Eljakim
20. Azor
21. Sadok
22. Akim
23. Eliud
24. Eleazar
25. Mattan
26. Jakob
27. Josef
28. Jesus

LUK kap 3
Isaj, Davids far
01. David
02. Natan
03. Mattata
04. Mattata
05. Melea
06. Eljakim
07. Jonam
08. Josef
09. Juda
10. Josva
11. Er
12. Elmadam
13. Kosam
14. Addi
15. Melki
16. Neri
17. Shealtiel
18. Zerubbabel
19. Resa
20. Johanan
21. Joda
22. Josek
23. Shim'i
24. Mattathias
25. Mahat
26. Naggaj
27. Esli
28. Nahum
29. Amos
30. Mattathias
31. Josef
32. Jannaj
33. Melki
34. Levi
35. Mattat
36. Eli
37. Josef
38. Jesus


De er, som enhver kan se, meget forskellige:
28 eller 38 generationer?
Nedstammede Jesus fra Davids søn Salomo eller Natan??

Hvorfor denne uenighed ang. noget så simpelt som Jesu slægt?
Hvilken slægtsbog er den sande, hvilken er forkert?

Alle typer svar er velkomne. Vær frimodige!

Det er ikke unormalt af biblens bøger afviger eller modsiger sig hinanden når det det kommer til navne, slægter, og led.

Det samme gælder hvis du kikker de 4 evanglier igennem om sammenholder hvem der er de 12 diciple, der oplever du også afvigelser, navnforandringer og etc

Gammelt matriale og skrifters overlevering kan ikke påstås at være fejlfri, heller ikke biblen, selv om det sikkert er at hælde syre direkte i hovedet at folk som klinger dem selv til at biblen er fejlfri, og at det er os det selv der er noget galt med

Spørgsmålet er om overhovedet nogen af de to slægtstavler er ægte, eller om det er et datidens reklame stunt for at lave en relation, og en retfærdiggørelse af Jesus og Gamle testamente overfor jøderne.

Ind i debatten kunne vi så drage en historisk videnskabelig vinkel på om alle slægtsledende har levet, mest intressant kunne være udgangspunkt i Kong David og Saul, og etc

Mvh Stud.theol
Lars -

Navneafvigelser er én ting - mange personer lader til at have haft flere navne, f.eks. tilnavne. Se bare Moses' svigerfar, som har to forskellige navne i Mosebøgerne.

Noget andet er, at der mht. Jesu slægt er så stor variation mellem Matt og Luk. De er ikke engang enige om, hvorvidt han nedstammede fra den vise kong Salomo. Man skulle jo næsten tro, at der er tale om 2 forskellige personers slægter!

Men tak for dit svar, Lars. Din mening overrasker mig ikke, når jeg ser dine øvrige indlæg her i cafeen
...men forhåbentlig vil andre tage del i diskussionen ang. slægtsbøgerne.

Hej Morten - desværre er jeg helt blank (og ærlig talt heller ikke specielt optaget af emnet) men hvis du har ork, så smut hen på biblioteket og kig i bind 2 af Lohses Store Bibelleksikon, der står en hel masse om slægtstavler.
Afsnit 4 s. 398-399 hedder "Jesu slægtstavle" og omhandler både Lukas og Matthæus - med diverse henvisnnger.

Håber de har en automat med styrkende cappucino derhenne ..

kristina

Du skuffer mig lidt, kristina :'(
Jeg er i større eller mindre anfægtelse efter at have opdaget denne uoverensstemmelse, og så vil du ikke engang hjælpe mig?

Sagen er jo, at hvis NT ikke er sikker på Jesu slægt, så er der måske andet, det heller ikke er sikker på?

Måske er den præget af gæt, forfalskninger, tillempelser og alt muligt andet, som gør hele tekstsamlingens indhold usikkert?

Vil du ikke være rigtig sød, kristina, og kort gengive indholdet af de par sider i dit Bibel-leksikon?

Hej igen Morten>

Jeg er så udemærket indforstået med at mennesker kan have flere navne, og tilnavne og så videre. Men en gransking af samme åbner også muligheder for at der faktisk er tale om 2 eller flere forskellige personer.

Hvis du nærlæser evangelierne, er det faktisk tydeligt at de 4 evangelister ikke er enige om hvem der egentlig var de 12 diciple, og til/dobbelt navne argumentet er det eneste som kan tages i forsvar - Teologer og bibelforskere er kommet til forskellige konklusioner Men det ændre ikke på for mig, at man skal tage bibelfakta med forbehold fra forfatterens hånd

Mhs. til slægstavlerne er jeg ganske enig at man næsten skulle tro at der var tale om 2 forskellige familier eller person

Hehe, jamen det tager jeg som noget positivt, at jeg ikke overrasker Vi er jo nogen der skal forholde os kritisk og analytisk til tingene

Stud.theol
Lars

Jeg kommenterede ikke direkte din bemærkning ang. disciplenes navne, fordi jeg for lang tid siden opdagede de divergerende navne. Disciplene interesserer mig nok ikke så meget, at det har gjort det store indtryk på mig - som sagt kan det forklares med tilnavne og den slags.

Skal jeg forstå din holdning til Bibelen sådan, at du udvælger det brugbare ("The essential Bible") så som Jesu lære, måske, og ikke bekymrer dig meget om resten?

Hvordan afgør du, hvad der er væsentligt og hvad der er så uvæsentligt, at det kan ignoreres?

Jeg er ked af at skuffe dig, Morten, men jeg overkommer det ikke!
Beklager!

kristina

Må Herren give dig styrke ...til at fordybe dig i Hans hellige Ord


Nå, men så må jeg gå ud fra, at der i dit leksikon står noget lignende det, man kan finde i denne artikel: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/29423

Løsningen er her, at den ene slægtsbog hører til "jomfru" Maria og den anden til tømren Josef.

Hvis det er den sande forklaring, så er der en fejl i evangelieteksten, idet både Matt og Luk foregiver at skitsere Jesu slægt gennem Josef.

Er der ikke nogle andre stud.teol'ere (andre end evangelisten Lars), som kan hjælpe med denne evangeliske uoverensstemmelse?

Hej Morten

Jeg er nok tilbøjelig til at lægge mig op ad Jens Bruun Kofoeds forklaring, men det kunne måske også være interessant at læse denne artikel fra wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Genealogy_of_Jesus

At der evt. kan være små bagatelfejl i teksten, så "søn" egentlig betyder "efterkommer" og "far" egentlig betyder "svigerfar", det har jeg egentlig ikke noget problem med.

Guds fred
Nikolaj

Mange tak - jeg er skam i fuld gang!

Men lige slægstavlerne studerer jeg nu kun hvis jeg - hvad der sjældent sker - har problemer med at falde i søvn.
De virker hurtigt, så jeg er aldrig kommet ret langt ned i rækken.

Men hvis du har brug for et ordentligt teolog-svar, så vil jeg foreslå dig at stille dit spørgsmål til JesusNets svarpanel:

http://jesusnet.dk/index.php?special_id=23

Tak for henvisningen til den oplysende artikel på wiki.org

Lige meget hvordan vi vender og drejer det (også selv om vi accepterer Bruun kofoeds forklaring), så er der fejl i mindst en af evangelieteksterne. Slægtsbøgerne kan ikke begge beskrive Jesu slægt gennem hans far, Josef, sådan som både Matt og Luk ellers påstår.

Jeg vil gerne henlede interesserede til en artikel, som beskriver flere af problemerne ved de to slægtsbøger:
http://www.nytestamente.org/content/view/15/2/

Skulle Bruun Kofoeds svar ikke være et ordentligt teolog-svar?

Jo, helt afgjort!
Et bedre teolog-svar kan næppe opdrives - han er jo lektor på dbi!

kristina

Hvad er sandsynligheden for, at jeg får et andet/bedre svar fra teologpanelet her på jesusnet?

Vil det ikke blot være at spilde deres kostbare tid, når jeg allerede har fået et teolog-svar fra Bruun Kofoed?

Mit hurtige gæt er, at det har du nok ret i!

kristina

Efter at have læst en del artikler om problemet på nettet, må jeg give dig ret. Sådan som slægtsbøgerne ser ud i Matt og Luk, indeholder mindst en af dem fejl.

Spørgsmålet er så, hvordan vi kan være sikre på, at der ikke er andre fejl i evangelierne, i Det nye Testamente, i hele Bibelen. - Eller at ingen af fejlene har alvorlige indflydelser på det glædelige budskab om Jesus som Kristus.

Hej Morten

Velbekomme.

Der er vel også den mulighed, at vi misforstår en af teksterne. Er det helt umuligt, at en af forfatterne har skrevet "far", hvor det har været underforstået, at han mente "morfar" eller "svigerfar"?

Under alle omstændigheder tror jeg ikke, du får noget særligt ud af at læse på nytestamente.dk. Den side har absolut intet at gøre med seriøs bibelvidenskab. Bare se på overskriften: "Det Nye Testamente – Fortæller man alt?" Det ved jeg ikke, men den overskrift siger i hvert fald alt. Siden er fuldstændig gennemsyret af konspirationsteorier.

Guds fred
Nikolaj

Du skrev før, at du erkendte dig enig i Bruun Koefoeds forklaring. Hans forklaring går på, at den ene slægtbog hører til (jomfru) Maria, den anden Josef. Det er en gammel, traditionel forklaring ifølge den artikel på wiki, du selv refererede til.

Men begge slægtsbøger handler om Josef, se Matt 1:16 og Luk 3:23. Det kan ikke forklares ved at oversætte søn med andre udtryk. Med andre ord: Begge evangelister foregiver selv at skrive om Josef, IKKE Maria.

Måske er det rigtigt, at vi skal lægge noget til de slægtsbøger. Men hvis vi ikke engang kan stole på, at det skulle handle om Josef, når der faktisk står Josef, hvad kan vi så stole på? Så kunne hele Bibelen principielt skulle oversættes på lignende måde, f.eks. ikke evigt liv, men dødens hvile; ikke Jesu legeme, men en kiks; ikke Guds Søn, men Guds profet, etc., etc., etc.

På den måde kan man få et hvilket som helst budskab ud af Bibelen - for det hele er ikke skrevet, så det skal forstås bogstaveligt: At skal oversættes.

Med andre ord: Jeg synes ikke, at din løsning løser problemet.

Hej igen Morten

Jeg er selv kommet frem til at man bare må tage biblen med forbehold, ikke Jesu eller Guds buskab som sådan, men de menneskelige beretninger om hvem, hvad, hvornår...

Og vi må slå os til tåls med at biblen indeholder steder som forvolder forskerne hovedepine, og læserne forundring, og at biblen igen og igen har en kraft som kalder til konstant nærlæsning, omlæsning, genlæsning, analyse, og etc.

Budskabet Gud kommer med bliver ikke et andet, men biblen mister sin i alting ufejlbarlige tilgang, for mig en sund ting,... Og kikker man på de teologiske debatter er der mange intressante tolkninger og ideer på området..

Jeg har selv haft den ære at blive undervist af Dr.theol Aage Pilgaard som på universitetet har undervist udi mange forskellige tilgange og tolkninger af NT´s tekster med forbeholdene taget i betragtning - hvis interesse kan han bøger købes billigt-

Stud.theol
Lars

Hej igen Morten>

Jeg er teologisk studerende Morten, jeg forholder mig til biblen på flere plan - en personlige åndelige tilgang - og en videnskabelig forsknings baseret.

Jeg bearbejder, gransker og anylsere og grunder over biblen, dens samtid, og udvikling, og med den alle de ting der følger med

Jeg vælger ikke i hvad jeg kan lide, og i hvad der er brugtbart - det lader jeg de forskellige kirker om at gøre - Jeg istedet fokusere på tekstkritisk og kildekritik

Hvordan man afgøre, jamen jeg sidder ikke og afgøre at dette er godt eller skidt, men jeg lægger mere problemstillignerne frem for andre -

Biblen og tro, er jo som musik, noget der er svært at diskutere - for hvad jeg måske via forskning synes noget broget og på kanten, kan være grundlærer i en kirkeretning
Men gennemgående ser jeg biblen som noget der ska læses med forbehold

mvh-stud.theol

*suk*

Hej Kristina - Har i ikke noget du kan linke fra det almægtige svararkiv?

Mvh Lars

Ja så må det jo være godt i overensstemmelse med Missionforeningerne Dermed bedre gyldigt

kh Lars

Jamen der er mere end mindst en fejl - Kik fx på Markus evangeliets beretning om Jesus der sejler over søen

mvh Lars

Så når biblen er utvetydig eller der fremlægger problematik - er det per definition os der fejlæser, eller det er konspirationer?

-Lars

Sikke et klarsyn

mvh Lars

Hvad er din mening om den såkaldte urhistorie, altså fra skabelsen til Babelstårnet (lige før beretningen om Abraham), 1Mos kap 1-11?

Hej Morten

Jo, hvis enten Jakob eller Eli skal forstås som Josefs svigerfar (d.e. Marias far), sådan som jeg foreslog, så kommer pågældende slægtstavle jo til at handle om Marias slægt. Ikke sandt?

Guds fred
Nikolaj

Hej Lars

Du mener vel: "når biblen er tvetydig"?

Som tidligere nævnt ser jeg ikke de store problemer i, hvis Bibelen indeholder enkelte menneskelige unøjagtigheder som ikke ændrer på selve budskabets substans. Men så ydmyg er jeg alligevel, at når jeg finder noget, jeg opfatter som uoverensstemmelser, så finder jeg det mest sandsynligt, at det er mig, der har misforstået noget. Hvis jeg mente, at jeg blot henkastet kunne affærdige de ting i Bibelen, jeg ikke ved første øjekast forstår, som fejl fra forfatterens side – og dermed anså mig selv som langt visere end Bibelens forfattere – hvad skulle jeg så egentlig bruge den bog til?

Guds fred
Nikolaj

Svararkivet er tilgængeligt for alle, og jeg tror godt du selv kan orientere dig i det.
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=22

"Søg, og du skal finde" - står der jo skrevet.

Og hvis du søger for at finde materiale til fortsat bibelkritik, så er det jo det, du vil finde, uanset hvlke svar du læser.

Der er rige muligheder!

kristina

Kære venner, det her var ment som en venskabelig (eller i det mindste fredelig) debat. Hvis I er uenige om, hvordan man kan eller bør eller skal eller må læse Bibelen, kan I så ikke oprette en selvstændig debattråd om det emne?

Svar-arkivet rummer en del mere eller mindre oplysende og kompetente svar på spørgsmål om Bibelen og kristendommen. Det er der vist ingen, der er i tvivl om.

Og søgefunktioner på hjemmesider er også kendt stof for de fleste - man kan endda bruge google til at søge på specifikke hjemmesider, bare skriv fx "site:jesusnet.dk" (uden gåseøjne) i googlefeltet sammen med det eller de ønskede søgeord

Men hvis I har noget relevant at sige om de divergerende oversigter over Jesu slægt i hhv. Matt og Luk, skal I være velkomne til at give jeres besyv med

"Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse." Rom 15,2

Det er muligvis ikke uvæsentligt, det, du dér har fat i

Men hvis vi accepterer enkelte småfejl eller menneskelige fejl i Bibelen, når det angår uoverensstemmelser, hvordan kan vi være sikre på, hvad der er det rigtige og hvad der er det forkerte?

Og hvordan kan vi være sikre på, at der ikke er småfejl andre steder, der måske er vigtigere for den kristne lære?

At acceptere bare én fejl, det ødelægger jo fuldstændig ufejlbarlighedsperspektivet, kirken har anlagt på Bibelen. Hvordan undgår vi den subjektive sortering af rigtige og forkerte oplysninger i Bibelen?

Der er mange mærkligheder omkring de 2 stamtavler, det er helt sikkert at man ikke på den tid regnede kvinder for noget, og derfor ikke havde stamtavler på dem, det er derfor sikkert at i hvert fald den ene stamtavle på Josef er forkert.-
Kirken er heller ikke meget for at indrømme at Jesus havde søskende, det er upassende hvis Josef og Maria havde et sexliv.- man fremstiller altid Josef, som en gammel mand og påstår at det var halvsøskende, uagtet de i Nt omtales som søskende,- de omtalte søskende undrede sig i øvrigt over Jesus handlemåder ved flere lejligheder, og mente han var gal. Og prøvede at stoppe ham. GT er tilrettet, så den passer ind i forkyndelserne.

Hej hlk,

"Man"... er det Lukas og Matthæus du snakker om?

Jeg er også lidt i tvivl om hvem den "man" er, som "altid" hævder de ting du skriver. Det er vist mest den katolske kirke der benægter at Josef og Maria kan have haft sex efter Jesu fødsel, men da jeg tilfældigvis deler dens opfattelse, vil jeg da gerne lige forsvare den.

Jeg antager at "de" som du kalder halvsøskende er dem der står omtalt som Jesu brødre i Matt 12,46? Nu er det jo sådan er der ikke i den græske tekst står ordet "søskende" men adelphoi, som faktisk ikke bare betyder brødre og halvbrødre, men også "slægtninge" - som i kusiner og onkler.

Jeg anser det for meget usandsynligt at Jesus havde brødre... på korset giver han Johannes ansvaret (et ansvar Jesus havde som den ældste søn, eftersom Josef var død) for jomfru Maria, og dét vil være ganske unødvendig (og uhørt i en jødisk kontekst), hvis han endnu havde levende brødre.

Så hvis Jesus havde nogen brødre, så må de have været døde eller forsvundet mellem det lille encounter i Matt 12 og korsfæstelsen.

Mvh. Steffen

Jeg forstår vist ikke rigtig...
...hvad er grunden til, at det ikke er lige meget, om Jesus havde søskende??

Har jeg sagt at det er vigtigt

Mvh. Steffen

Levede Josef og Maria så overhovedet et fuldbyrdigt ægteskab??

Mhs. til Adelphoi, synes jeg bestemt efter nærlæsning af Mogens Müllers kommentare til Matthæus Evangeliet og i samråd med F.W Danker og W. Bauers græsk leksikon viser muligheden for en flertolkning, men med tryk på nærrelationen som egentlig brødre e.x.

Den står selvfølgelig stadig åben, men jeg finder det underligt hvorfor ikke Maria og Josef skulle have levet ægte, og ikke i cølibat, Maria havde jo vist hun var fertil af himmelske dimensioner..

Stud.theol
Lars

Det er en holdningssag kære Morten, som man enten føler jeg givet at forsvare, eller ikke

Nej, men du bruger en del krudt (tid og energi) på at argumentere for et synspunkt i en bestemt sag. Det giver indtryk af, at det ikke er en helt uvæsentlig sag. Derfor spurgte jeg.

Hvis jeg har misforstået det, sådan at det bare er ligegyldigt, så er det cool nok.

Hvis det derimod er væsentligt, så vil jeg gerne vide hvorfor, ok?

Hej Lars,

Tja, det kan man jo undre sig over. Måske fordi det forekom upassende at få et barn med en kvinde som allerede havde født Guds søn. Måske noget andet. Omvendt kan jeg ikke se hvorfor Maria ikke skulle leve i cølibat.

Men som sagt anser jeg det ikke for særlig væsentligt.

Mvh. Steffen

Omvendt kan jeg ikke se hvorfor Maria ikke skulle leve i cølibat

Jeg vil se det som meget urealistisk hvis Maria og Josef har elsket hinanden at de har levet i cølibat, og så synes jeg biblen forklare at de som nok havde et sexliv...Matthæus kap 1. vers 24-25

v24 Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. v25 Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.

Hvis man kan forsvare barnedåb uden at det står ordret, udfra logik, så kan man også forsvare at Jesus havde egentlig brødre.

Og matt. fortæller jo netop den naturlige detalje...

Stud.theol
Lars

Hej Morten

Det er nogle væsentlige indvendinger, du kommer med. Jeg mener, vi skal undgå at sidde og sortere Bibelens vers op i rigtige og forkerte. Ja, man kunne måske forestille sig, at man satte sig ned med en sort overstregningstusch og fjernede alle fejlene i Bibelen. Men sådan synes jeg ikke, man skal se på det. De unøjagtigheder, der måtte være i Bibelen, er aftryk af de mennesker, der har skrevet teksterne – og at fejle er jo menneskeligt.

Jeg vil her blot opstille tre indvendinger mod det synspunkt, at Bibelen er ufejlbarlig i alle detaljer: For det første kommer man let til at fokusere på uvæsentlige detaljer, f.eks. om harens fordøjelse og formen af Jerikos bymur, frem for det væsentlige, som er budskabet om Guds kærlighed og vilje til at frelse os. For det andet står der ikke noget i Bibelen selv om, at den i sin helhed er ufejlbarlig. For det tredje, det ortodokse syn, at Bibelen er ufejlbarlig i alle detaljer, fungerer simpelthen bedst med Bibelen lukket – at Bibelen er ufejlbarlig kan måske holde i teorien, men i praksis må man bare konstatere, at det er den altså ikke i alle detaljer – det er denne debat et udmærket eksempel på.

Jeg er selv af den overbevisning, at Bibelen ikke tager fejl i de spørgsmål, der er væsentlige for menneskers frelse. Men om der var 800.000 eller 1.100.000 våbenføre mænd i Israel ved kong Davids folketælling er eksempelvis fuldstændig ligegyldigt for min tro – derfor kan jeg også tage det med ophøjet ro, at Samuelsbøgerne og Krønikebøgerne er uenige om det.

Personligt finder jeg det i praksis ikke særlig vanskeligt at skelne mellem de ting, der er væsentlige for mit trosliv, og de ting, der ikke er – altså mellem de bibelske udsagn, som jeg er ikke kan acceptere fejl i, og de udsagn, hvor jeg godt kan acceptere, at der er menneskelige fejl. Men måske oplever nogen det på en anden måde. Hvis nogen kan komme på et grænsetilfælde, skal man være meget velkommen.

Guds fred
Nikolaj

Hej Nikolaj

Det første (dit tredje punkt) er jeg ganske enig i. Det forekommer mig, at dogmet om Bibelens ufejlbarlighed oftest advokeres af folk, der ikke studerer teksterne med større opmærksomhed - hvorfor de som regel ikke opdager uoverensstemmelser, som dem du refererer til i Bibelens historeskrifter. Det er i hvert fald nemmere at forfægte det dogme, når Bibelen først og fremmest er noget, præsten læser højt fra hver søndag (det vil sige, en bog, man ikke selv nærlæser eller studerer).

Med hensyn til din afsluttende bemærkning, så vil jeg gerne stille dig et spørgsmål. Men lad mig lige fremhæve nogle ord og vendinger. Du skriver "Personligt finder jeg" ... "væsentlige for mit trosliv" ... "jeg er ikke kan acceptere fejl i, og de udsagn, hvor jeg godt kan acceptere" ... "Men måske oplever nogen det på en anden måde."

Din bemærkning virker meget personlig - subjektiv, om du vil. Derfor vil jeg gerne spørge: Hvordan undgår du et subjektivt aspekt i din forståelse af Bibelen, i din praktiske skelnen mellem acceptable og uacceptable fejl (hvis jeg må sammenfatte din formulering sådan)?

Eller skal det forstås sådan, at du ser det subjektive element som en styrke? Måske endda netop det sted, hvor læsningen (og evt. troen) bliver personlig, sådan at du egentlig helst vil undvære en objektivitet her?

I så fald må et nyt problem overvejes: Hvor går grænsen mellem den personlige forståelse af Bibelen og skismatikerens misforståede læsning (i bedste fald: misforståelse; i værste: vranglære)?

Jeg beskylder dig ikke for noget som helst. Jeg beder dig bare overveje denne problemstilling og dele dine overvejelser med os andre her på cafeen

For hvis der er en sådan grænse mellem den personlige/subjektive forståelse og skismatikerens misforståelse, så må den være objektiv, ikke? Det vil sige, at subjektiviteten (den personlige forståelse) alligevel må kunne afgrænses objektivt.

Måske er det sådan den enkelte kristnes forhold til kirken eller menigheden bør forstås? - Som et (gensidigt?) forhold mellem objektivitet og subjektivitet? Ret beset består menigheden jo ikke af andet end subjektive mennesker, som har en mere eller mindre personlig forståelse af Bibelen.

Nu findes der arkæologisk vidnesbyrd om at Kong David har levet, så det ville der ikke blive så meget debat ud af (det er også lidt jammerligt at betvivle det).

Nej hvad der er jammerligt er dig kære Jalokin, at du puster noget du kalder fakta ud, uden at det støttet

Der bliver netop en ret intressant debat ud af det, da vi har teologer og arkæologer som ikke mener at David har eksisteret men er en helte skikkelse opdigtet i eksil tiden, et ekesempel kunne være Dr.theol Else Kragelund. Dertil har vi dem som påstår at beviserne er klare,..

Det kunne være rigtigt fedt at få præsenteret vidnesbyrd om David uden for biblen

Jeg har bedste venner blandt arkæologeren og de debattere stadig vildt, om David har levet

Der vil netop komme masse af god debat ud af det, så istedet for at være jammerlig jalokin, præsenter mig for noget, så vi har noget at snakke om, eller lad dit tastatur være

pas på dig selv
kh - lars

Hej Morten

Jeg forsøger ikke at undgå et subjektivt aspekt i min forståelse. Jeg mener ikke, at det er muligt at forstå noget helt objektivt – men derfor kan man da godt stræbe efter et vist niveau af objektivitet, og det synes jeg også jeg gør. Men man må, efter min mening, tage udgangspunkt i sin egen subjektivitet for at kunne nærme sig objektivitet.
Jeg synes faktisk, du ganske udmærket udtrykker det, jeg også mener, i slutningen af dit indlæg:

Det er rigtigt, at der er en objektiv grænse mellem den rette subjektive forståelse og den forkerte subjektive forståelse. Men desværre(?) kan vi kun kende denne objektive grænse subjektivt.
Altså: Det objektive eksisterer, men er uopnåeligt og kan kun tilnærmes subjektivt.
Det gælder også i en kristen sammenhæng: Den rette tro og praksis er en objektiv størrelse, som vi kun kan kende subjektivt. Der består, som du siger, et forhold mellem subjektivitet og objektivitet. Og for nu at knytte en sløjfe på det hele: Også i Bibelen ser vi en kombination af et objektivt, guddommeligt inspireret, ufejlbarligt aspekt og et subjektivt, menneskeligt, fejlbarligt aspekt.

Guds fred
Nikolaj

Det må antages at Jesus også havde søskende, men da kvinder ikke regnes med på de tider er det ikke nævnt nogen steder.

Med søskende mener du søstre?

Åh ja, jeg ser det. Mark 6,3:

Hej hlk og velkommen hertil

Jeg synes logikken her er lidt underlig.

Hvorfor må vi antage, at Jesus havde søskende?

Mvh. Steffen

Jeg tror, at hlk refererer til et vers i Mark:

Søstre = adelfai.