Vi er i en "provokerende" situation lige nu.
En nær bekendt er blevet skilt for nyligt. Vi var meget uforstående og undrende, især fordi hun ikke ønskede tale med nogen om deres situation / problemer (- manden ville gerne) - så de evt. kunne fortsætte deres ægteskab.
Nu har hun så fundet sig en kæreste. Vi kan ikke acceptere hendes valg - og det er hun klar over. Men samtidig skal vi (som kristne) stadig respektere/elske/... hende.
Hun er blevet bedt om ikke tage kæresten med ved næste besøg hos os, da vi ikke ved, hvordan vi skal forholde os til det (endnu).
Tak om vi snarest kunne få lidt respons til at takle denne situation.

Kære Didav

Tak for jeres spørgsmål, jeg kan mærke at du/I er optagede af at gøre det som er rigtigt i denne situation, som er alt andet end nem.
Når vi havner i situationer som denne, hvor der er brug for formaning så er det vigtigt, at personen som skal høre formaningen kan mærke at I siger det, fordi I ikke er ligeglade med hende, fordi I elsker hende!
Og!! at hun ikke er i tvivl om at I stadig elsker hende, selvom hun måske vælger ikke at lytte til jer og holder fast ved sin nye kæreste.
Præcis som Gud handler med hver enkelt af os. Han elsker os uendeligt højt, hvert eneste menneske banker hans hjerte for, vær aldrig i tvivl om det. Det er synden i vores liv han hader, og som kan skille os fra at have fællesskab med ham og det uanset hvilken synd det handler om. Men han vil aldrig holde op med at elske os, og søge at få os til at gøre op med den synd vi hindre os i at have det fællesskab med ham, sådan som havde tænkt det skulle være fra begyndelsen. Og som han længes efter at have.

Det I kan gøre er at spejle den kærlighed til jeres bekendte og at være kærligt tydelige, omkring hvad Gud siger i sit ord om dette. Prøve at få hende til at forstå, at det bedste for hende, er at leve efter det hendes himmelske far giver som vejledning for hendes, og vores, liv og bede for hende og de mennesker som i øvrigt er berørt af det.
Vælger hun så ikke at lytte, så bliver I nød til at respektere hendes valg også selvom I ikke kan acceptere det, for det er hendes valg, det er hendes liv, det er hendes forhold til hendes himmelske far.

Jeg kan også godt forstå, at I har svært ved at møde hendes nye kæreste og hun må gerne vide, at I synes det er svært og hvorfor det er det. Men hvis I holder fast i, i længden, at han ikke må komme hos jer, kan jeg godt være bange for, at I kommer til at skubbe dem længere væk fra Gud i stedet for at lede dem nærmere til ham og muligheden for at få gjort op med det forkerte i deres liv også på dette punkt.
Det at invitere dem indenfor i jeres hjem, er ikke det samme som accept af det de gør / eller har gjort, når de kender jeres standpunkt, givet i kærlig formaning efter Guds ord. Det kan derimod være med til at understrege, at det ikke er dem, som mennesker, I tager afstand fra, mens de samtidig er klar over hvor I står i forhold til deres valg, som I må tage afstand fra, ud fra det som Gud siger i sit ord.

Må Gud give jer af sin visdom i denne vanskelige situation
Kærlig hilsen
Susanne K