Jeg er ikke sikker på at ovenstående udsagn kan fungere som "god latin" må vel blive noget i retning af "Sola Fimus, Sola Corpus [et eller andet latinsk ord for sekret]", men det er også sagen ligemeget.

Jeg er opdraget efter mange mærkelige og ligeledes mange normale principper, et af dem er ovenstående, hvilket har betydet at:

- jeg sjældent hører såkaldt kristen musik.
- jeg aldrig læser kristen skønlitteratur.
- jeg ikke tror kristen skønlitteratur eller kunst eksisterer.
- jeg tror der er kunst eller ikke kunst, og at kunstneren bag kan være kristen, således at det ses i hans/hendes kunst, men også således at det IKKE ses.

Rækken kan fortsætte i det uendelige. Jeg er i dag selv far og min søn skal opdrages efter samme princip, ikke fordi jeg selv blev det, men af følgende årsager:

- kristne er sat til at leve i verdenen, omend vi ikke er af verdenen.
- man lever ikke i denne verden hvis man ikke kender til denne verdens produktioner, om det så gælder fødevarer, teknologi eller kunst.
- kun ved at have skidt for sig og snot for sig, kan man tage velovervejede fravalg.

Og inden nogen ryger op i lysekronen, så mener jeg ikke at man behøver at have set porno for at fravælge porno, men hvis man end ikke er i stand til at dechifrerer ordet "porno" kan man ikke tage et fravalg, ved godt eksemplet er søgt, men det illustrerer min pointe.

Som er følgende...

...musik, litteratur og kunst kan ikke være specielt mere kristen end musik, litteratur og kunst der er ikke tendenseret kristent, kan være det.

Et billede af den korsfæstede Kristus eller de ti brudejomfruer kan ikke være 'kristen' kunst, forstået på den måde at det har et bibelsk budskab?

Det kan sagtens have et bibelsk budskab, eller et bibelsk motiv, men at det dermed er specielt kristent kan jeg ikke se, det skulle jo betyde at et maleri af fanden var satanisk.

Nu forsimpler du min pointe

Et maleri af Jesus kan sagtens være ukristeligt (bare tænk på Jens Jørgen Thorsens 'kunst') og et billede af djævelen kan sagtens have et bibelsk budskab.

Pointen er bare, at ja, kunst kan have et bibelsk budskab og kunst kan have et 'anti-bibelsk' budskab (og dermed ikke sagt at al kunst tilhører en af de to kategorier).

Apropos kunst og dennes forhold til Gud, så faldt jeg over følgende smukke lille sentens på myspace, som introduktion til en gang musik, spillet og sunget af et af mine bekendtskaber:

Hello. My name is Music. I am your very best friend. I was born by Art, who was married to God. I am your very best friend. I throw these scetches out into the ocean like small bottled messages, hoping you someday, accidentally, will find them on your shore. I call them hymns, but really they are popish lo-fi folk-tunes. For you to enjoy.

Jonas her postulerer egentlig - og jeg er enig med ham - at kunsten er tæt forbundet med Gud. Dvs at kreativitet som udgangspunkt er lige 'hellig' og at det er lidt sort at tale om 'kristen' og 'ikke-kristen' kunst. Kunsten afspejler kunstneren, men er derudover også noget i sig selv.

Åh, hvilken lang tankerække der kan komme ud af dit oplæg, hr. Greve - men jeg ville bare lige bakke op om at kunst i sig selv ikke kan have religiøse overbevisninger. De ligger altså hos kunstneren.

Nej, og solen står hverken op eller går ned!

Det er et spørgsmål om sprog. Med 'kristen kunst' menes kunst, der videreformidler et kristent budskab.

...hov... var vist lige lidt sløv i optrækket der

Well... man kan vel retteligt kalde en sådan tankerække, med de inspirationer du bringer med, qua din perception/diskurs eller hvilket andet intellektuelt buzz-word-prædikat man ønsker at hæfte på, for kunstens udfoldelse, af mit indlæg og dit kendskab til Jonas, har du skabt en tekst, som er både en respons men også et enkeltstående udsagn, og dermed noget "udøvende"... eller...

P.S: Glæder mig i dette øjeblik over at jeg ikke bruger euforiserende stoffer, da ovenstående allerede er rigelig langt ude for en fredag eftermiddag.

Og ja, skal vi undgå at bedrive unødig begrebsforvirring, bør vi nok for debattens skyld etablerer en fælles forståelse af begrebet "Kristen kunst". Lad mig forsøge med en negativt ladet og provokerende definition, og efterfølgende med en mere positiv:

[Kristen kunst]
Fortænkt bestillingsarbejde, med indoktrinering som formål. For yderligere definition, se [Dårlig kunst] eller [Plattenslageri]

[Kristen kunst]
Menneskelig skabertrang der har fået frit løb, af en person hvis tro kan betegnes som værende kristen.

[kunst]
Fortænkt bestillingsarbejde, evt. med indoktrinering som formål. For yderligere definition, se [Dårlig kunst] eller [Plattenslageri]

[kunst]
Menneskelig skabertrang der har fået frit løb.

uhhhh... spidsfindigt

Men man kan vel tale om kirkekunst og andre slags kunst, f.eks. underholdningsmusik.

Se det er en hel anden ting, man kan vel uden at fornærme nogen kalde mange af Bachs kompositioner for kirkekunst.

måske for spidsfindigt til dig

Naj, det er ok, men kræver da at man ikke sidder og halvsover hele tiden.

Enig.

Hvis pietismen/evangelikalismen havde været lidt mere åben overfor at nyde alm. verdslig kunst som kunst, kunne man måske bedre havde holdt underholdnings- og kirkekunst adskilt.

Hvad er forskellen på kirkekunst og kunst med et bibelsk budskab?

Hvis Michelangelo havde malet det Sistinske kapel i min stue, ville det vel ikke være kirkekunst?

Kirkelig kunst, må være den kunst hvis mæcen har været kirken, både når der har været tale om direkte finansiering, eller inddirekte, som når en eller anden fyrste skænkede den lokale abbed et præludium skrevet af Mozart eller hvad ved jeg.

...og måske i samme åndedrag fået gjort op med de indbyggede puritanske, og for mig at se, lovtrældomsagtige syn på livets smukke sider, hvis vi glemmer at livet er Guds gode gave gør vi uret, og derfor gør vi for mig at se også uret når man gennem tiderne har afvist at anerkende god kunst, alene fordi det eventuelt ikke var "kristent", noget som i den grad florerer i disse år på eksempelvis musikområdet.

Den evangelikale trang til at gøre alt "kristent" udvander for mig at se både kunsten og begrebt "Kristent".

En kristen kommer ind i til en slagter: "Undskyld, kan jeg købe en kristen spegepølse?".

Ganske enig.

Evangelikalismen har skabt en klosterkultur, hvor man reelt er af verden men ikke iverden. Den gamle pietisme og fundamentalisme var hverken eller og liberalteologien er begge dele.

...og som prikken over I'et kunne fredagens udgave af Kristelig Dagblad berette om nye klosterbevægelser på vej, ikke fordi jeg i udgangspunktet er imod klostertanken, således var ørkenfædrenes intentioner meget fornuftige, og katolik eller ej, så havde Frans nogle fornuftige pointer, men den nye klosterbevægelse i evangelikale kredse er for mig at se blot skjult buddisme, hvor man søger ind i sig selv.

Den kom du vist lidt let om ved

Synes jeg nu ikke, argumentet er da for mig at se ganske plausibelt, men jeg skal gerne forsøge at underbygge mit udsagn.

Mit udgangspunkt er, at der ikke er forskel på kunst, forstået således at man kan sondre mellem kristen og ikke-kristen kunst, således kan man ikke skelne Michelangelos værk i kapellet overfor et af hans værker der eventuelt måtte hænge på et værtshus, at begge kunstværker eventuelt måtte indeholde symbolik eller andet relaterene kristendommen, betyder for mig at se ikke noget, således bliver et maleri jo ikke kristent af at det anvender et kors eller en glorie. Derfor sætter jeg større pris på begrebet "kirkekunst" fordi dette begreb gennem tiderne har muliggjort at mangen kunstner er blevet forsørget og understøttet af kirken, og derfor har kunnet berige denne verden med sit talent, og disse værker har kunnet indgå som en del af menneskets lovprisning af sin skaber.

Når jeg som kristen går en tur i skoven, for mit vedkommende Rold skov, så frydes jeg eksempelvis om foråret over at Gud glæder sin skabning ved at det grønnes, samme glæde kan jeg føle når et menneske bruger sit talent til sit ypperste i en opera af Puccini, eller en guitarsolo af "Dimebag" (red: nu afdød guitarist i Pantera), og det selv om begge værker ikke ligefrem er fremført med Guds ære som formål.

Derfor finder jeg ikke min forklaring nem, skulle blot uddybes...

Det giver mere mening

Men lad mig spørge: En roman som Stengrunden er altså kirkekunst?

Well... når man taler om Bo Giertz' forfatterskab er visse dele ikke at betragte som kunst, således er visse af hans skrifter puplicerede hyrdebreve, men lige præcis Stengrunden er en almindelig roman, som man som kristen absolut kan lære en masse af, og ja den er vel at betragte som kirkekunst.