Hej i debatten!

Må det være tilladt med et par generelle betragtninger om forholdet imellem viden og tro?..

Det er efter min mening et passende spørgsmål, hvad vi forbinder med nævnte begreber. Skal viden fx repræsentere det alment accepterede faktum, der til enhver tid kan efterprøves og verificeres? I så fald kan der næppe være megen fornuft i et udtryk som "God only knows!".. Og når vi på den anden side bekender vor tro - skulle man derved forstå nærmest alt hvad vi bilder os ind? Eller udelukker det netop en del illusioner om vor egen dømmekraft?..

Kan vi kalde sandhed i etisk forstand for viden? Da påhviler bevisførelsen måske slet ikke os, men Herren alene. Ja, så kan vi betragte troen som den rette vej til viden - og medregne dén erkendelse, man behøver uden at ane det. Ligesom øjeblikkelig viden kan høre til dét, man kalder nådegaver - omfattet af udtrykket "sand oplysning" i salmedigteren Grundtvigs formulering...

Kan vi sluttelig konkludere at livet i troen betinger det levende ords indflydelse på individet, og at den faktisk - ligesom viden iøvrigt - forekommer såvel i en illusorisk som en ægte version? Da skulle byrden af ens viden og dén tro, man ejer, vel i bedste fald kunne afløses af den tro, man er.

Mvh, pMn
"Det jordiske er noget ydre;
det himmelske noget indre." Lao Tse