nej det synes jeg ikke det er. Jeg har været i en kirke i fårevejle hvor der var en lille pige som 1 år og hun var med op til alter osv.

Min søn var i kirke første gang som 3 uger gammel i sin lift. Kirken er det mest naturlige sted i verden at tage sit barn med hen.

Næ jeg synes ikke det er for tidligt.
Begge mine børn kommer med i kirke. De er hhv 3 år og 3 måneder.
Der kan da godt af og til være lidt problemer med den store - især da han fandt ud af at det gav ekko når man siger høje lyde i kirkerummet, og at mor bliver lidt nervøs hvis man ikke er stille under prædikenen.
Nu er han blevet så stor at vi godt kan snakke om Gud og den slags herhjemme og tale om hvad der egentligt foregår i kirken. Det hjælper lidt på det. Også at vi kan aftale at han skal være sød og fornuftig under gudstjenesten.

Vi har desuden altid lidt frugt eller rosiner og noget vand med, så han ihvertfald ikke sidder og bliver sulten.

tja personligt syntes jeg jo at børn høre hjemme i kirken lige fra dag 1 ja ok eller dag 7 MEN det kommer jo meget an på hvordan man selv har det! jeg elsker at sidde i min kirke og kunne høre at den summer af lyd, også under prædiken, jeg er sikker på at Guds hjerte glædes over at ungerne føler sig hjemme og hygger sig i hans hus! men som sagt så har det jo meget med en selv at gøre, men også den kikekultur man kommer i... nogle steder er det jo totalt uhørt at der er uro under Gudstjensten også ville det måske heller ikke være så en behagelig oplevelse for dig.... men i min kirke skulle i være yderste velkomne

Hvis ikke der er plads til børn i kirken, er der heller ikke plads til mig...
Vores små poder er fremtiden både for os og for kirken. Man skulle nødigt skære den gren af man sidder på.
Jo - Børn hyler lidt og larmer - Det betyder liv for mig. Nogle kirker har børnerum, hvor der er vinduer så man kan følge med fra børnerummet i hvad der foregår ...

Haps

Hvis ikke der er plads til børn i kirken, er der heller ikke plads til mig...

Ja, men småbørns-forældre kan være utroligt irriterende, når de demonstrativt fremviser diverse projekt-børn under gudstjenesten. Hvorfor gå til gudstjeneste, når al opmærksomheden er rettet mod ungerne?
Jeg forstår ikke, at mindre børn, ja spædbørn, skal tages med til nadverbordet. Det er ikke meningsfyldt. Det er forstyrrende.

Med venlig hilsen
hoeg

Efter min mening skal vi ikke derhen i kirkerne, hvor der ikke er plads til børnene i kirkerne. Det ville være helt forkert i min verden at nægte kvinder/mænd at komme i kirken med ders små børn, fordi det larmer og tager koncentrationen fra nogen i menigheden.
I vores menighed er et rum i siden af menighedssalen, med store vinduer til, så mødre og fædre kan følge med i Gudstjenesten, selvom de har ders børn med. Der er højtalere i rummet, så mødre/fædre kan høre hvad der sker i salen. Det fungerer rigtig godt.
Det sker ofte at børnene også er ude i selve salen, og det går også fint uden diverse "fremvisninger". Det foregår efter Gudstjenesten ved kaffebordene i kaffesalen.
Det må være op til den enkelte menighed, at tage stilling til hvad der skal ske med børnene under Gudstjenesten og nadverbord.
Jeg ville have det svært ved ikke at kunne invitere mine naboer og andre venner med i kirke, fordi de eventuelt havde små børn. Den holder ikke i min verden.

Efter min mening skal vi ikke derhen i kirkerne, hvor der ikke er plads til børnene...

Enig, men det er da et underligt kompromis, at småbørn med forældre henvises til et separat rum, hvor de kan opholde sig under prædiken. Altså har man hermed erkendt, at gudstjenesten ikke er børnevenlig. Det er forståeligt, da mange præster prædiker en gang intellektuel snak på et højt sprogligt abstraktionsniveau. Det er mange gange aldeles uforståeligt for både børn og voksne.

Med venlig hilsen
hoeg

I min kirke (en folkekirke) holder præsten først altid en lille børneprædiken, hvor han i børnehøjde fortæller om dagens prædiketekst, og vi synger en børnesang.

Derefter finder de små sammen med deres forældre, ud af, om de gerne vil blive i kirkerummet medens præsten prædiker med ord, der ikke altid er til at begribe for børnene.

Nogle af dem bliver så siddende, og kirketjeneren går rundt med poser med hefter og farveblyanter osv.

Andre børn vil hellere ud og støje, og der er så en voksen der hygger med dem i et siderum med mere legetøj - og der er højttalere, så både de(n) voksne og børnene - hvis de vil - kan følge med i, hvad der foregår i kirkerummet.

Det fungerer som regel fint, og der er fred og ro til fordybelse i hele Gudstjenesten.
Jeg synes godt man kan være børnevenlig, selv om man gerne vil kunne høre hvad præsten siger, og ikke alt skal nødvendigvis primært være på børnenes betingelser.

I øvrigt er det dybest set slet ikke børnevenligt altid at lade børn være centrumsfigurer.
Også voksenvenlighed er en god ting, og det har børn ikke skade af at lære!

kristina

Hej hoeg..
Jeg har tænkt over din formulering i dit første svar
"Demonstrativt fremviser diverse projektbørn under Gudstjenesten" Jeg er helt enig med dig i, at det er upassende i den grad - at gøre det under Gudstjenesten. Det har ikke noget med barnet at gøre, men nærmere en meget ubetænksom mor eller far.. Deri er jeg meget enig med dig Hoeg...
I min menighed er der noget der hedder "Børnekirken". Når vi er ca 20 minutter inde i Gudstjenesten, Går børnene ud sammen med nogle voksne, hvor der er søndagsskole for børnene i et helt andet lokale - DET ER IKKE EN PASNINGSORDNING - Det er en søndagsskole, som vi kender det fra gamle dage. Det hedder så Børnekirken i stedet. De mindste børn er hos deres far eller mor til vores Gudstjeneste. Forældrene vælger så selv om de vil være i børnerummet eller i salen. Jeg synes at forældrene er gode til at styre det selv. Bagefter ved kaffen kan man så kigge og nusse og se de små poder....

Kristina: Jeg synes virkelig det lyder rart hos jer. Det er da en løsning man kan forstå. Du har helt ret i at der også er noget der hedder "voksenvenlighed". Det er genialt at kirketjeneren går rundt med "aktiviteter" til børnene i poser.. Den vil jeg forelægge i min menighed...

Hilsen Haps

De mindste børn er hos deres far eller mor til vores Gudstjeneste. Forældrene vælger så selv om de vil være i børnerummet eller i salen. Jeg synes at forældrene er gode til at styre det selv. Bagefter ved kaffen kan man så kigge og nusse og se de små poder....

Det system fungerer også udmærket i den menighed, jeg kommer i. Når jeg i forrige indlæg er kritisk, skyldes det, at der for mig at se er en tendens til, at børn (projekt-børn) fra ganske små vænnes til at være midtpunkt for al opmærksomhed.

Jeg husker ikke meget fra min barndom, men jeg husker dog, at jeg kom i kirken sammen med mine forældre og søskende. Børnekirke og lignende var helt ukendt. Det var en selvfølge, at børn, bortset naturligvis fra de helt små, var stille. Det var åbenbart ikke vanskeligt for den tids forældre at få børn til at være stille.

Årsagen var, tror jeg, at børn dengang ikke var blevet vænnet til altid at være i centrum. At være stille i kirkerummet husker jeg som en særlig oplevelse, noget i retning af at erfare noget højtideligt og respektfyldt. Det er min erfaring, at også mindre børn kan lære at være stille ret tidligt. Men det er vanskeligt, hvis børnene er blevet vænnet til den opfattelse, at de altid skal være i centrum.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Carrie,

Slæb ungen med!
Og tag hensyn til både ham og os andre, hvis han ikke har det godt en (søn)dag med at være der og giver udtryk for det.

Jeg synes, at det er fedt, både for ungernes og vi andres skyld, at der er de der "sidelokale-lytte-legerum", hvor det kan lade sig gøre. Jeg tænker især på ældre, der måske i forvejen har svært ved at høre og for hvem høje lyde kan skingre i høreapparaterne.

OG! - Jeg har det sådan, at når jeg ser børn lege i en kirke, f.eks. under en dåbshandling, så påminder det MIG om, at "hvis jeg ikke tager imod lige som et lille barn"... osv. Og så nyder jeg at betragte poderne, både når de betages af musikken, tegner, lytter, læser billedbøger, tuller rundt eller hvad de nu gør.

De unger har givet mig mange reflektioner over, hvad mon Jesus mente med de ord?
- At vi skal være spontane? er mit bedste bud.

Hvad tror du han mente?

KH
Anne Mette

Hej Anne Mette!

Jeg vil godt komme med et bud på, hvad Jesus mente med de ord - at tage imod lige som et lille barn.

Der er tre ting, jeg tænker på her:

1) Et lille barn er i sig selv hjælpeløst og har en indre viden om, at det ikke kan klare sig selv.

2) Barnet har tillid til, at nogen vil hjælpe det, når det beder om det, f.eks. ved at græde. Det kan være, det trænger til mad eller en ren ble eller har ørepine - og regner med, at der kommer én der kan gøre, hvad der nu skal gøres.

3) Barnet modtager hjælp uden bagtanke. Spontant, som du skriver. Uden at tænke på at gøre noget til gengæld.

Her er det anderledes med os voksne:

Vi regner tit med, at vi kan klare os selv, uden Gud.
Vi har ikke tillid til at vi uden videre får hvad vi behøver.
Vi regner også som regel med at skulle "yde før vi kan nyde" - altså gøre os fortjent til at komme ind i Guds rige - - -

Hvad siger du til det?

Jeg har i øvrigt lige været i kirke, hvor tre små børn blev døbt, og hvor en kæmpeflok glade børn i alle aldre var med.

De blev inviteret op ved døbefonten og fik præstens børne-forklaring på, hvad dåben handler om. Og de døbtes søskende fik lov til forsigtigt at tørre lillesøsters eller lillebros hoved.
Stolte og glade var de, og de vil garanteret huske dagen ..

kristina

Kære Kristina,

Jeg siger, at du er en klog kone!
Tak !! Min stramme horizont blev lige udvidet med nogle mil.

I min folkekirke har de samme traditioner som det, du beskriver, ved dåben. Derudover gør vi noget, jeg ikke har set andre steder.

Familien får en lysestage med et tændt lys. Lyset "hentes" på alteret - som regel af en søsken til dåbsbarnet eller et andet barn.

Stagens form ligner døbefontens.

Præsten foreslår forældrene at tænde det - mindst hvert år på barnets dåbsdag - og bruge det til at fortælle barnet om dagen, dåben.

Smukt, ikke?

Jeg bruger selv at gå hen og hilse på barnet, tage dets lille hånd og sige "Velkommen i menigheden" og samtidig får jeg mulighed for at ønske forældrene en god dag.

KH
Anne Mette

Tak for alle de gode svar

På søndag skal Noah med for første gang I den evangeliske frikirke.. Og jeg glæder mig meget til de skal møde ham Og at han skal blive en del af det, og vokse op med det

Han er en glad og nem dreng.. Så jeg er slet ikke bekymret for at han skal skrige, for det gør han aldrig

Stor kram fra Carrie

Hej Carrie...

Jo, tag du din dejlige Noah med.
Jeg elsker, når der er plads til børnene i kirken. Jeg tror helt bestemt, at det er meningen, at de skal med.

Elisabeth har været med siden hun var ganske få uger gammel.

Hilsen Lene