jeg har aldrig været særlig god til at føle fred og længes virkelig efter fred med Gud. Jeg kunne sagtens gå hen og læse en masse evangeliske bibelvers og måske komme til at tro at jeg virkelig har fred med Gud, men hvordan ved jeg at jeg ikke bare slutter fred med alle de synder der er i mit liv??
På den ene side tænker jeg, at det at jeg ikke har fred er en klods om benet på mig i forhold til at være glad og bære frugt, men på den anden side tør jeg ikke give mig selv fred for jeg har så mange synder i mit liv jeg ikke kan bekæmpe...

Til lykke med, at du længes efter Gud. Du skal vide, at Gud også længes efter dig, det siger han bla.a. gennem lignelsen og det tabte får og lignelsen om den fortabte søn (luk. 15). Det du så spørger efter, er det vi ofte kalder frelsesvished. Der findes en fin artikel om netop dette: Hvordan kan jeg vide, at jeg er frelst . Den vil jeg anbefale dig at læse. Samtidig vil jeg bede dig overveje, hvad det betyder, når Jesus siger: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16)? Betyder de det, som er ordenes umiddelbare indhold, eller havde Jesus en skjult dagsorden, hvor han egentlig mener, den der tror på ham, og samtidig er sluppet fri af synden?
Jeg siger ikke dette for at være tricky, men for at få dig til at overveje, om du tror Jesus for det han siger, eller om du tror ham for det du synes han skulle sige?
Måske vil din reaktion være, at du vil henvise til, at der også står, at kristne ikke kan leve i synden, og deri har du ret. Det betyder, at du som kristen ikke kan stille dig til ro med, at synden er i dit liv. Den skal bekæmpes og bekendes. Nu siger du så i dit spørgsmål, at du har synd, som du ikke kan bekæmpe. Betyder det, at du har synd, du ikke vil bekæmpe, ja så er det sandt, at du forsøger at tjene to herre, og det kommer der ikke noget godt ud af.
Betyder det derimod, at der er synd, som du hader, men du falder i, den ene gang efter den anden, og du begræder, at du gør det? Så er det netop nærheden til Jesus der afslører synden for dig, og jeg ved, at det kan være slidsomt og forstyrre freden. I den situation vil jeg anbefale dig, at finde en person, gerne en erfaren kristen (det kunne godt være en præst eller missionær), som du under tavshedspligt kan bekende dine synder for. Vedkommende vil på Jesu befaling kunne lægge sine hænder på dit hoved og tilsige dig syndernes forladelse. Dette er en god vej at gå, for personen vil være Jesu synlige sendebud.
Jeg har bedt til Gud om, at Hans fred må finde dig.
Jørgen Bloch