Kære Du!
Tak for dit spørgsmål og jeg har lyst til allerførst at sige tillykke med at du og din kæreste har fundet hinanden. Og det, at I er enige om at sex hører til indenfor ægteskabets rammer, det gør det hele lettere og så alligevel… for fysisk berøring, af et menneske man holder af, er dejligt og det er stærke følelser, der er ”i spil”, så det kan være rigtig svært at sætte grænsen.
Derfor er dit spørgsmål om hvor grænsen går, super relevant og jeg vil gerne prøve at svare på det.
Du spørger, hvad bibelen siger i forhold til hvor grænsen for berøring går, om der er forbudte steder.
Det den siger noget helt klart om er; at sex hører til i ægteskabets rammer.
F.eks. i Markus 10;8, hvor Jesus siger: ”Derfor skal en mand forlade sin og mor og binde sig til sin hustru og de to skal blive til ét kød”
Når Jesus taler om at binde sig til hinanden som mand og hustru, så er det ægteskabet han taler om og det er altså i ægteskabet, når de har bundet sig til hinanden, de bliver til ét kød. Det er den gode og fine ramme Gud har givet det seksuelle forhold mellem en mand og en kvinde.
Men det er ikke sådan at bibelen f.eks. siger, at det er i orden at holde i hånd, lægge armen om skulderen på hinanden og at det så er grænsen for hvad man må før man bliver gift. Det havde på mange måder, måske nok været nemmere, hvis der var en liste i bibelen omkring de ting, om hvad der vi kunne gøre og hvad vi skulle gøre, men det er der ikke.
Så det er vigtigt at I giver jer god tid til at lære hinanden at kende, ved at få snakket om alt muligt, OGSÅ om hvor jeres grænser går for nærhed og berøring i jeres forhold. Talt om, om der er nogen situationer, som giver jer lyst til at have sex med hinanden. F.eks. hvis det at sove middagssøvn på samme sofa eller ligge på den samme sofa og se fjernsyn, giver jer lyst til at gå videre. Så lad være med bringe jer selv i den situation.
Det kan godt være at den ene af jer ikke har problemer med det, mens den anden synes det er rigtig svært. Men der må I vise hinanden kærlig respekt og hjælpe hinanden til ikke at komme i den situation, hvor det bliver svært for den ene part.
Det kan også være berøring på bestemte dele af kroppen, som giver lyst til mere og gør det svært ikke at have sex med hinanden før man bliver gift.
Så vær opmærksomme på hinanden, snak om det og gør det lettere for hinanden, ved at tage hinanden alvorligt på det område og lade være med at bringe den anden part i situationer hvor det er svært at stå imod. Altså respektere hinandens grænser, og her gælder det at den stærke må tage hensyn til den svage!
Derfor vil jeg også, når du spørger om, om man må sove sammen (her tænker jeg du mener sove i samme rum uden at have sex med hinanden), svare at jeg synes det er en rigtig, rigtig dårlig idé. Fordi I sætter jer selv i en meget meget svær situation og det uanset, hvor fast besluttet I er på ikke at overskride den seksuelle grænse. Igen, fordi det er stærke følelser som er i spil, også på det fysiske område, når man er forelsket. Så mit allerbedste råd til jer er: Lad være med at sove sammen i samme rum, før den dag I bliver gift.
I øvrigt, tror jeg også at I kan få noget godt ud af at læse dette svar "
Hvor finder vi styrken til at vente med sex ", som findes her på JesusNet
Håber at dette var til hjælp!
Kærlig hilsen med ønsket om Guds Fred!!!
Susanne K.