Her på det sidste er jeg kommet til at tænke mere over om Gud egentlig er så kærlig som der står i bibelen. Jeg ved godt at han ofrede sin søn for at rede os alle fra at gå i fortabelse, men, overholder han sine egne bud når han ofre sin egen søn?

Jeg skriver i min titel: Tro og "Hade" Gud.
Det lyder måske lidt hårdt at sige at jeg hader Gud, men der ligger noget bag, som jeg simpelthen ikke kan få ud af hovedet.

For nogle år siden mistede jeg en søster, hun blev dødfødt. Jeg ved godt at Gud ikke kan rede alle, men jeg forstår bare ikke at han kan "dræbe" et menneske som ikke engang er født endnu. Jeg føler at Gud har dræbt min søster, og jeg ville bare spørge hvad jeg kan gøre for at lave om på den holdning, hvis det er noget i kan hjælpe med?

Jeg tror på Gud, og jeg er tit med til kristne arengementer, og når jeg er til dem fylder det mig indeni, og jeg bliver vildt glad. - Men lige under ligger det alligevel.

Jeg er så forvirret. Jeg vil tro Gud, men at tro på en man "hader" er virkelig svært.

Håber virkelig at i vil hjælpe mig!

Det er to spørgsmål, som kan være meget anfægtende, du stiller. Jeg kan godt forstå din frustration, og der findes ike et svar, der er enkelt. Der er skrevet tykke bøger om emnerne, bl.a. bogen ”Gud hvorfor sover du” af Leif Andersen.

Alligevel skylder vi, at give dig et nogenlunde kort svar her, så det vil jeg forsøge.

For det første, om Gud overholder sine egne bud. Ja, det gør han! Nå han ofrer sin egen elskede søn, e det enslydende med, at han selv vælger at gå i vores sted. Jesus blev ikke tvunget, han havde til det sidste muligheden for at vælge fra, med det frygtelige resultat, at så ville vi være endt i helvede.
Da Jesus står overfor Pilatus, meddeler han, at Pilatus slet ingen magt har, hvis Jesus havde ønsket det, havde Gud sendt en legion engle og befriet Jesus. Men Jesus ønskede at frelse os. Priset være Gud, at han gennemførte det, for nu er der håb for, at vi kan være sammen med ham i evighedernes evigheder.

Hvad angår di sidste spørgsmål, er det virkelig vanskeligt. Bibelen fortæller os mange gange, at Gud ikke ønsker noget menneskes død, hverken voksne eller børns. Men vi lever i syndens og dødens verden. Døden er her, uretfærdig som det den er, skelnes der ikke p.gr.a. alder.
Jeg tror ikke det er rigtigt, når du siger, at Gud slog din lillesøster ihjel – ikke direkte. Døden tog hende, og ja, Gud har givet døden lov at have en hvis magt i denne verden. Det har han fået, fordi vi lever i syndens verden. Gud har magt til at tage os ud af syndens verden, men så ville frelsens mulighed ikke længere stå åben.

Det er ikke forkert, at du føler en vrede over det, og det er heller ikke forkert, at du siger det til Gud. Han bærer som dig smerten over et barns uretfærdige og alt for tidlige død. Men han kan også tåle at bære din vrede. Bed ham også om, at åbne dit sind og hjerte for at tage imod hans trøst. Det er f.eks. når han siger: ”Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.” Matt 10, - 31

Det er rigtig godt, at du fastholder at komme i et kristent fællesskab, bliv ved med det. Jeg vil dog også opfordre dig til, at finde en du kan snakke med. Det kunne være en kristen leder eller præst, som du har tillid til. Det kunne også være en rigtig god ven, du kunne læse i bibelen og bede sammen med. Dette kan være en hjælp til, at du også høre hvad Gud ønsker at række dig af trøst.

Her vil jeg også gerne henvise dig til en tidligere artikel på Jesusnet. Hvorfor tillader Gud ondskab og ulykker

Må Guds fred komme til dig.
Jørgen Bloch