Jamen, hvis du nu læste de ovennævnte ord igen, så er de aktive, det vil sige, at de er udtryk for en handling, som er bevidst!
Og derfor er det synd!
Jeg er ikke helt med på hvad du mener med at ordene er aktive, men jeg har på fornemmelsen at jeg ikke har udtrykt mig helt rigtigt her - i hvert fald tror jeg ikke du har forstået hvad jeg mener.
Så jeg prøver lige igen

Lad os antage at jeg "forkynder" en bestemt teologi, som jeg efter min bedste overbevisning tror er i overensstemmelse med Bibelen, og lad os endvidere antage at jeg formår at "omvende" mennesker til netop mine teologiske udlægninger.
Efterfølgende bliver jeg opmærksom på, at den teologi jeg har "forkyndt", er helt ude i hegnet. Det viser sig faktisk, at nogle af dem der blev "omvendt" til min teologi, er faldet fra den sande lære af den grund.
Bliver jeg så dømt for at have ledt til fald - selv om jeg handlede i god tro?
Når jeg bringer dette på bane, er det fordi det har slået mig, hvor enormt et ansvar enhver kristen i almindelighed, og kristne forkyndere i særdeleshed, har.
Tænk hvis hele den Lutherske Kirke var galt afmarcheret, og i virkeligheden leder til fald fremfor til frelse?
(Nej, jeg tror ikke at den Lutherske Kirke er galt afmarcheret, og det er blot nævnt for eksemplets skyld).
Det giver jo os kristne et enormt ansvar når vi forkynder evangeliet - uanset om vi er professionelle kristne eller lægfolk.
Frygten for at lede til fald, kan næsten få mig til at undlade at fortælle andre om Jesus - hvormed jeg så indirekte alligevel er årsag til andres fald.
Så næsten uanset hvad jeg gør, gør jeg det med risikoen for at få møllestenen om halsen.
Mvh
Lars