Når spørgsmålet om tro dukker op i mit hoved omkring der er gud el ej og om hvordan vi idet hele taget kan tro.
Står det klart for mig.!
At da jeg læste bibelen så jeg den var sandhedens ord.!Iforhold til mig selv og det jeg gik troet og bildte mig ind iforhold til mig selv og andre slet ik var sandheden.
Det gik op for mig at uden troen som også taler udenfor bibelen.Så går man tror og bilder sig en masse dårligt ind om sig selv og andre.Faktisk uden ane det el se det.Men alt det står pludelig lysende klart når bibelen står klart for en.
Troen er ik blot en tanke om der er gud el hvordan er det muligt alt der sker bibelen.Det er slet ik relavant!Forstå mig ret.Men troen åbner sig helt af sig selv så man vitterlig og opdager hvor begræsnset om små vi er ivores tanker.Det er som om man skilles og ser 2.sider sit selv og det man er itroens gud og sandhed.
Og her bryder gud ind når jeg tager mig i eks:Vælge feks:havde oplevelse hvor skulle ansætte en men fordi hun stammet,kom der straks tanke at hende kunne jeg ik have og hun var sikkert ik for klog.Men iden tanke kom der ord ind som sagde det er sludder og vrøvl nu vælger du hende netop af denne årsag.Og det har overrasket mig hverdag mange gange.
Menneskers fornuft.Jamen vi har ik nogen heller når vi opdager at vi er gået fra forbedre os.Så ser jeg forskellen vist at selv når jeg tror jeg er fornuftig viser guds ånd mig at der er blandet noget i skjult noget.Så jeg er helt klar over at man ik kan stole på fornuft el følelser uden man har åbnet sit øje hjerte og fokus mod gud.
men det tager tid alt det her.Opdage sande og ved ik om gud vælger en men tror jeg.for jeg ville ik have haft tålmodighed el tid uden han greb imig.
Ved ik om giver mening.
Er svært sætte præcis ord på
Mvh glennc
