Jeg skriver igen og henviser til forholdet til "jeg har en ikke kristen kæreste" tråden.
Det er sket videre udvikling i dramaet,
jeg orkede ikke mere, at han har borderline,at han ikke hjælper til derhjemme,selvom jeg arbejder og han er hjemmegående, hans løgner om hvorhvidt han tager hash/cigaretter,til trods for,at han punkterede lungen i efteråret,pga.for meget af den slags. Og fik klare advarsler. den gang kom han på intensiv, og ingen troede,at han nogensinde skulle vågne op igen. Jeg er overbevist om at Gud hørt min bønner om ikke at opleve dette.
Men jeg lykkedes at efter et skænderi, der han som borderlineramt lader tingene gå udover mig,med ansvarsfra læggelse og skyld og aggressivitet og voldsomme følelsesudbrud,så tog jeg nøglen og kaldt politi.
Desværre blev jeg meget svag igen,lige efter han var gået.
Der var ingen til at hjælpe mig,i det det er lang tid siden jeg kom i kristen fællesskab fremst pga ham. Og desuden,ingen ved noget. Så kom han jo ind igen, og jeg kunne bare ikke holde ud at se,hvor ked af det han var.
Imorgen vil han tage og skrive kontrakt på en race schæferhund, og jeg vil bare ikke have en herinde.
Han fortalt mig,hvordan han var boet på forsorgshjem hele sit liv, eller sammen med sin to eks koner,hvoraf det sidste varede seks år,og de har kontakt idag pga to mindre børn. De skulle også komme i weekenden, en hel uge. Og mig,der lige er skiftet andet job,jeg var så heldig at stå mellem to. Så skulle jeg have dem at rydde op efter når jeg kom hjem,han gør intet overhovedet.Og børnene..
Og helt færdig efter job og meget lang rejsetid.
jeg sagde til ham at han måtte begynde hjælpe mere til feks gøre rent,han skraldgrinede mig i ansigtet. Så virkede hanforstå alvoren, og kom med bemærkninger om,at jeg jo sov hele tiden så gad han ikke. Ja, men det er jo fordi jeg skal tage igen den manglende søvn,af at arbejde fra fire om morgenen til at komme hjem sent om aften!
Så lagde han sig til at sove.
Jo og han er sagt at han ikke klarede at leve alene,at han har det sådan at han skal snakke med nogen,når han har lyst.Så han blev placeret i lejlighed med kontaktperson.Dog en etværelses. Der må han ikke have hund,hvilket han understreg for mig,og stillede det op som at hvis han ikke måtte have hund,og eller børnene ikke måtte komme,så tvingede jeg et,ham til at vælge mellem børnene og mig,og der vandt dem. hvilket jeg slet ikke gjorde jo.
Og hunden jamen jeg må ikke have hund der jeg bor nu.sagde han. og ment at så ville han ha flyttet i campingvogn..
han fedtede for mig og købt den brød og pålæg jeg kan lide,er udrettet ærinder osv..det gør mig svag. når han gør det,ved jeg ikke hvad ben jeg skal stå på.selvom jeg er taget en beslutning. Eller når han ser ked ud af det.Eller tanken om at aldrig se ham igen.
Men det at han stiller det op på den måde....
OG nu også er begyndt at lyve hvorhvidt han ryger eller ikke. han er lovet ikke at gøre det og han ved godt at gør han det varer han ikke ret længe. Men jeg er fundet cigaretter en fem gange nu,og sidst idag,og bland andet nogle trumpetformede,som der var beskrevet hvordan man hældt tobakken ned i det rør.. mon dog det er hash?
Han er røget hash til indtil for fem år siden.
Jeg fandt også mærkelig sms for nogle mdr siden når han var hjemme en tur,om hvor meget han skulle have røg for.og at aftalen var løbet i vasken,og de spurgt hvor meget han skulle have. jegved ikke hvad der foregår. Han lugter også røg,når jeg siger det bliver han sur.
Og midt i det hele er jeg, og Gud. Jeg kan mærke Ham,stadig,selvom bønnelivet og kirkelivet er på et meget lille sted for alt.
Jeg vil så gerne smide ham ud imorgen også for at jeg ikke orker mere,heller ikke af hund eller børn eller rydde op efter ham.Heller ikke hans borderline. Men jeg er bange for at jeg bliver for svag igen..
Vil I bede for mig.. og måske nogen råd.
Maria