Hej

I en anden diskussion (som jeg ikke lige har noget link til) på et andet website (giraffens), spurgte jeg lidt ind til det om hvordan man bliver kristen. Nogle foreslog, at det er en blanding af Gud som virker i den enkelte og så en form for frit valg. Der er vist også kristne retninger som tror på, at Gud allerede har valgt dem som skal frelses og dem som er fordømte. Jeg kan godt forstå argumentet med at når Gud allerede nu godt ved hvem der kommer i himlen og hvem der kommer i helvede, så lyder det som om, at man ikke har så meget at sige om sin egen frelse. Men der er da vist også en del (som før har svaret på mine spørgsmål) som mener, at selvom Gud godt ved om man bliver frelst i sidste ende, så har man stadigvæk selv et valg at foretage. Gud ved bare om man så foretager valget eller ej.

Jeg forestiller mig lidt situationen hvor en hændelse bliver skrevet ned i en bog. Under selve hændelsen har alle det frie valg til at foretage dit valg man vil. Men for den som læser bogen bagefter Så er det hele jo fastlagt i bogstaverne. Men alligevel blev valgene foretaget frit. Ej, ok det var nok ikke noget super godt eksempel. Der findes vel andre gode sammenligninger?

Men hvor meget styrere Gud i den enkeltes liv? Og hvor meget frit valg har man?

Jeg er godt klar over at diskussion ikke er ny, men jeg forsøger mig med at spørge endnu engang.

Det som forvirre mig er, at Gud ifølge Bibelen kender fortiden og fremtiden og han ved hvad folk gør før de selv ved det. Så hvis Gud sætter en på en prøve, ved han allerede hvordan det kommer til at gå.

Mange gange i mit liv, har jeg ikke kunnet forstå hvorfor ting sker. Senere viser det sig nogle gange, at der var meningen med det som skete. Og nogle gange kan noget som umiddelbart så ud til at være en dårlig ting, faktisk vise sig at være en god ting. Og i disse situationer kunne det være nærliggende at konkluderer, at det var God som havde en finger med i spillet og, at det netop viser, at vi skal stole på at God altid har styr på sagerne. Selv når det ikke lige ser sådan ud i en given situation.

Men er det altid Gud som står bag noget sådan? Eller er der ting som bare sker uden nogen særlig grund? Siger Bibelen ikke et eller andet sted, at der er en mening med det hele?

Mvh. Iglo

(Undskyld hvis dette indlæg ikke passer ind i denne gruppe)