Debatten om kvindelige præster har fået ny næring efter at det kom frem, at præster i Viborg Stift kan slippe for at trykke en kvindelig præst hånden ved ordination.

Nu skal den ordning op til diskussion igen.

Hvis ikke muligheden forsvinder nu, gør den det nok senere. Og kvindepræstmodstanderne lærer nok at leve med det, fx. ved at omfortolke, hvad der ligger i håndtrykket.

Og det er egentlig en årsag i sig selv til at forlade Folkekirken!

Hvorfor det?

Fordi det aldrig er tilrådeligt at handle mod sin samvittighed.

Når man er et sted, hvor man erfarer, at man langsomt men sikkert bliver fristet til at handle mod sin samvittighed, så er det tid til at stå fast eller forsvinde.

Det er muligt, at kvindepræstmodstandere kunne komme frem til en anden tolkning af håndtrykket ved ordination. Eller en anden forståelse af kvindelige præster. Men så længe det sker som led i et pres udefra, og ikke på grund af frie overvejelser, er det skidt.

Det triste er at hverken kollegaer eller lægfolk bakker op.

Det er altid tilrådeligt, at tvivle på sin samvittighed.

Desuden finder jeg det absolut ikke konstruktivt at forlade den synkende Folkekirke, men stille sig ved roret og forsøge at redde så mange om bord, ved at sende dem afsted i småbåde, og så endelig styre "skibet" direkte mod et vældigt isbjerg!

Og det har du ret i; ingen bakker længere op om noget som helst. Og dog! varme, hyggelige kaffestuer og søde småkager har altid virket tiltrækkende på forbavsende mange spidsborgerlige borgere - til stor ærgelse for de få, som ønsker at gøre nye konstruktive tiltag.

Personligt finder jeg det både besyndelrigt og problematisk, hvis en præst nægter at give håndslag til en kvindelig præst ved ordinationen, men godt vil gå med til at give hånd til en åbenlyst vranglærende (mandlig) præst. Hvis man har det sådan, så synes jeg ærligt talt, man har mistet det rette fokus. Jeg kan godt forstå, hvorfor nogle har store problemer med ordningen med kvindelige præster, men jeg kan altså ikke forstå, hvis man synes, kvindelige præster (hvoraf mange – i øvrigt – er retlærende) er et større problem end vranglærere.

Guds fred
Nikolaj

En del af den bøvl der har været, skyldtes så vidt jeg husker også at man heller ikke ville give hånden til åbenlyst vranglærende præster.

Nu er der det at sige til det, at køn er et væsentligt mere objektivt fænomen end vranglære Desuden er det nok begrænset, hvor meget nyslåede teologer kan have gjort sig kendt på at slå til lyd for vranglære.

Som ordinand skal man selvfølgelig reagere på det man ved, men på den anden side skal man ikke stå i spidsen for sin egen troslærekongretion.

Mvh. Jalokin