Sprint skriver i denne uges Fokus:



Læs hele artiklen og deltag i debatten.

Og hvor mange gange har du gjort det?
Hvor mange gange har du i det hele taget HØRT en kollega prale sådan?

Jeg har aldrig. Og jeg har været på arbejdsmarkedet siden 1983.

Artikelen er i det hele taget et rigtig dårligt oplæg til en seriøs diskussion om alkoholkultur. Den er overfladisk og skøjter hen over emnet med letkøbte fordomme som eksempler.

En diskussion om alkoholkultur må tage udgangspunkt i netop kultur: Alkohol som nydelsesmiddel hae en ældgammel historie, hvilket bibelen jo også bevidner, og alkohol findes i en lang række raffinerede udgaver, som er interessante. Så alkoholkulturen har udspring i nydelse.

I det rette selskab og med den rette stemning kan alkohol endvidere give en livsalig rus, som kan være skæg at opleve og skæg at tænke på. Min bedste rus stammer fra en herlig aften med sang og bægerklang i en skovriderhytte på et botanisk kursus. Tømmermændene var hårde, men det var s..... en skæg aften. Og rusen var en følge, ikke en forudsætning!

Men alkohol som bevidstløs partner ved enhver lejlighed: når man skal have en "fyraftenbajer", flere flasker til aftensmaden, eller som optakt til en "glad aften", her fosvinder nydelsen og vandrer over i misbruget. Og det er her, man skal sætte ind. Det drejer sig altså ikke "blot" om rusen, men i lige så høj grad om den langsomme, snigende alkoholisme, hvor ens forbrug stiger og alkohol bliver en uafrystelig følgesvend ved alle sociale aktiviteter.

At alkohol givet også har en lang tradition i rituelle, religiøse sammenhænge vil jeg af mangel på viden ikke komme ind på.

mvh
LarsBj

Godt for dig. Du må ha' nogle meget dydige kollegaer. Jeg kan til gengæld genkende det fra medstuderende, kollegaer, og fra medierne.

Mvh. Jalokin

LarsBj: Og hvor mange gange har du gjort det?
Hvor mange gange har du i det hele taget HØRT en kollega prale sådan?

Jeg har aldrig. Og jeg har været på arbejdsmarkedet siden 1983.

Jalokin: Godt for dig. Du må ha' nogle meget dydige kollegaer. Jeg kan til gengæld genkende det fra medstuderende, kollegaer, og fra medierne.

Hører det ikke mest til blandt de unge, at prale af sin fuldskab, og er det ikke mindre hyppigt at se den pral blandt voksne. Der er selvfølgelig nogle, som er unge i lang tid, ikke tager ansvar og har svært ved at vende sig til arbejdsmarked og familieliv.

Jeg har efterhånden også været på flere arbejdspladser, hvor vi udemærket vidste hvem der var alkoholiserede, men det er der ikke noget sjov ved, for det er ganske alvorligt. Det er almindeligt at kollegaer støtter hinanden, de har ikke lyst til at se hinanden komme galt afsted og kan godt sige tingene lige ud, når der er en som er på vej ud på et sidespor.

Det er også mit indtryk, at artiklen er temmelig overfladisk, ja, en kedelig gang fordomsfuldhed.

Pax & Bonum

Vandrer

Jeg kender begge slags mennesker, dem der skal fortælle (eller - hvis de har glemt det - høre) om alt det dumme de har lavet i deres weekend under påvirkning af de gærede druer, og dem som ikke har det super fedt med at have mistet kontrollen over sig selv. Jeg synes ikke jeg har oplevet den der fuldstændige ansvarsfralæggelse, som Sprint beskriver.

Jeg synes også han i artiklen skriver lidt forsimplet... men måske er målgruppen en anden end lige mit segment? Jeg har indtryk af det er skrevet til yngre teenagere. Nåh, det er ligemeget.

Jeg mener dog, at alkohol kan udgøre et reelt problem... se nu bare det topaktuelle "fodboldfjols" - Danmarks mest hadede mand. Det var ikke fadbamsernes skyld; problemet var at han ikke havde begrænset det. Man kan komme til at gøre dumme, uovervejede, eller sågar kriminelle ting, når man har slået hjernen fra. Faktum.

Og det er netop derfor kristendommen lærer, at det er syndigt at være beruset: man mister kontrollen, og fluks er den der, hele striben af dumheder. Man banker én eller anden ned fordi han provokerer, man vågner op ved siden af én pige man ikke kan huske hvad hedder, man kommer til at fortælle noget man har fået betroet af sin bedste ven, man ødelægger nogens have... eller endnu værre hvis man sætter sig ind i en bil bagefter og kører mod trafikken på motorvejen.

Jeg mener Sprint går over stregen når han siger, at det burde være forbudt at drikke sig fra sans og samling, men dele af "ungdommen nutildags" ville nok have godt af at overveje deres alkoholforbrug.

Uheldigvis er det nok ikke dem der besøger Jesusnet.dk, og så kan man jo spørge, om artiklen gør mere end at fremme fordomme?

Mvh. Steffen

Jeg lavede en hurtig googlesøgning på Sprint, og efter at have set hans CV håber jeg godt nok ikke at det er særlig tit.

"Sprint har arbejdet 5 år i Sudanmissionen som ungdomssekretær og 13 år som bibelskolelærer på Børkop Højskole indtil 2003." (Lohse.dk)

Men sæt det ind i en håndværkerkontekst eller en teknisk skole/gymnasieklasse, og det er måske ikke så langt ude igen.

Hvad er dit erhverv i grunden, hvis man må have lov at spørge?

Mvh. Steffen

Hej Steffen,

Jeg er akademiker og har mest arbejdet på arbejdspladser, hvor folk har studentereksamen og en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og det kan da godt være, at der er andre kulturer m.h.t. drukpraleri på andre type arbejdspladser, end der er i mine cirkler.

Men det, der irriterer mig ved sprints indlæg er den karrikatur af en arbejdsplads, han fremstiller. Efter det du siger, er det jo ikke noget han selv oplever, men noget han forestiller sig, man KAN opleve.

Jeg vil ikke udelukke, at det KAN høres. Men jeg har altså aldrig selv været ude for det.

Selv på min første arbejdsplads, en tangfabrik i Vallensbæk, hvor der var ufaglærte arbejdere, smede, kontorpersonale mm, hørte jeg ikke sådan noget.

Godt nok gav jeg "indkipningsøl" til smedene for at få ordnet noget udstyr, men de blev ikke berusede af den ene kasse øl. Så der var næppe noget at prale af.

Jeg har også i studietiden arbejdet på alle mulige arbejdspladser. Men her talte de mere om hus&have&biler end druk.

Derimod er det blandt UNGE i uddannelsesalderen meget almindeligt at prale med druk. Men det var jo ikke det eksempel, Sprint gav.......!


mvh
LarsBj

Hej Vandrer

jo...men hørte det alligevel så sent som i dag af en midaldrende mand, der underholdte de øvrige med sin sidste druktur. Der var nu ingen der kommenterede på det, så det holdt han hurtigt op med. Tror selv han opdagede at det virkede lidt for kikset.

Malli

Hej Lars!

Det, jeg hører dig sige (eller rettere: ser dig skrive), er at "Jeg deler ikke din erfaring, ergo er din erfaring ugyldig".

Lidt det samme som: "Jeg har ikke set et brunt egerne, derfor er alle egern røde"

Læser jeg forkert ?

Mvh. Jalokin

Beklager Sprint.

Det kan være både sjovt og hyggeligt at drikke alkohol, det er nok derfor, der er så mange der gør det.

Som ung skal der prøves grænser af, de fleste af os har som unge prøvet at drikke så vi væltede...endda flere gange. Og det er måske lidt derfor at det kan være svært at undlade at grine ifald en fortæller om nogle ekskapader (ham jeg nævner senere i tråden faldt dog ved siden af). Jeg kan f. eks godt grine af Kasket Karl, der evig og altid kommer fuld hjem til en rappenskralde. Hvorfor? Det er genkendelsen.

Jeg drikker mig ikke selv fuld mere, (hvilket er mit personlige valg i kraft af bl.a. at jeg er kristen) - men derfor har jeg nu ikke mistet min humor.

Og er det ikke et eller andet sted det vi skal? Skal vi ikke møde mennesker, der hvor de er?

Jo, du har ret, alkohol er et stort problem, det har det været i flere hundrede år (eller længere). Langt tilbage på Rådvad knivfabrik, hvor min far arbejdede, var det alm. praksis for en del generationer siden at give spædbørnene brød med øl (eller var det snaps?) på, så var der ro! At drikke en flaske snaps, når man arbejdede hårdt var heller ikke ualmindeligt for nogle generationer siden...og øl på arbejdspladsen er først for nylig blevet afskaffet.

Hvad der så er nyt, er at så relativt mange børn og helt unge drikker sig fra sans og samling....+ teenagere eksperimenterer tidligere og tidligere med hash, hård narko osv

Men spørgsmålet er, om svaret på dette skal findes i forældrenes alkoholkultur (som der altid har eksisteret)......eller måske snarere, og som noget relativt nyt, at forældre ikke har tid til deres børn og unge.

Flere og flere børn oplever sig isoleret fra et familie-fællesskab, og det er alt lige fra karriere-ræs, utallige interesser og møder udenfor hjemmet,- til skilsmisse.

Er det alkoholens skyld, eller er det et eller andet med, at vi som mennesker må slå bremsen i, og tænke over: Er det dét her vi vil ?

Unges (og andres) stigende alkohol-misbrug er ikke andet end et symptom på, at noget andet er galt.

Om du så smed al sprut i havnen, da ville det ikke kunne overdøve den larmende tomhed og ensomhed, det ville efterlade.

Guds fred og velsignelse,

Malli

Halløjsa Malli,
Jeg tror du har fat i en rigtig god pointe der!
Alkohol er ikke et problem i sig selv - i de rette doser og det rigtige selskab gør det snarere gavn end skade.

At det så kan udvikle sig til en slags årsag-virknings ond cirkel, som med alkoholikeren i den lille prins som drikker fordi han skammer sig over at drikke, er naturligvis et problem.
Forbruget af rusmidler som symptom på noget, der ikke er som det skal være(manglende selvtillid/opmærksomhed/ensomhed/gruppepres), der kan gå hen og udvikle sig til et selvstændigt problem (alkoholisme) eller bevirke en lang række andre problemer (diverse brølere som dem steffen nævner). Det er ikke for heldigt... Men det er lige med at rette fokus det rigtige sted hen, man hjælper ikke en ensom mand eller en samspilsramt, usikker teenager ved at fortælle dem at det er meget, meget forkert, det de gør hver torsdag-fredag-lørdag.

Nå - jeg endte vist bare med at gentage din pointe, men det kan den nu også godt tåle synes jeg.

Morsomt billede!


Men: Ja, du læser forkert.
Prøv igen!

mvh
LarsBj

Hej Malli,
Gode pointer!


Netop! Og i øvrigt Har man prøvet "at smide al sprut i havnen". I forbudstidens USA; og det var jo som bekendt en tordnende fiasko!

mvh
LarsBj

Kære LarsBj

i øvrigt Har man prøvet "at smide al sprut i havnen". I forbudstidens USA; og det var jo som bekendt en tordnende fiasko!
Forbudstiden er ikke helt forbi endnu...
Nok er forbudet mod den dæmoniserende alkohol løftet, men nogle steder er man stadig lige så fordomsfuld overfor cannabis, som gør brugerne til rablende sindsyge mordere.

Man kan overveje, om det farlige netværk i virkeligheden er de fordomsfulde modstanderne af Frihed.

Vandrer

Og i øvrigt gøre dig psykisk syg...

Hvordan læser jeg forkert? Du har vist ikke forklaret dig ordentligt...

Kære Jalokin

...gør brugerne til rablende sindsyge mordere.

Og i øvrigt gøre dig psykisk syg...

Politiken: Det bliver jo omkring tusind, måske endda 1.500 mennesker, når man regner det sammen i forhold til, hvor mange skizofrene, der findes i Danmark.

På landsplan vil det måske svare til mellem 0,3 og 0,5 procent af alle hashrygere.

Vandrer

Hej Vandrer -

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår hvad du mener. Du bekendte dig for et stykke tid siden som anarkist, kan jeg huske. Skal det forstås sådan, at du anser modstandere af total frihed for "fordomsfulde"?

Hvor langt rækker dit ønske om Frihed (med stort F!) til al folket? At enhver i fri handel burde kunne købe de våben og den heroin vedkommende har lyst til ?

Og at vi ville være tjent med helt at afskaffe både den lovgivende, den dømmende og udøvende magtstruktur?

kristina

.. Omkring tusind, måske endda 1.500 mennesker, når man regner det sammen i forhold til, hvor mange skizofrene, der findes i Danmark.

Set i forhold til hele Danmarks befolkning på omkring 5,29 mill, som bidrager til antallet af skizofene, hvoraf højt sat 1.500 mennesker kan have udviklet sin psykose af at ryge hash, og lavt sat 30% af danskerne har prøvet at ryge hash (1.587.000), kan risikoen ved at ryge omregnes til 0,09 procent.

Om man synes det er en stor risiko, der skal blæses op, er vel et holdningsspørgsmål.

Til sammenligning; kan 10-12 procent af danskerne betegnes som kronisk stressede. Det vil sige, at de stort set er stressede hver eneste dag. Og de kronisk stressede har stor risiko for at blive regulært syge og få et markant dårligere liv. ( Tage Søndergaard Kristensen, professor på Arbejdsmiljøinstituttet med speciale i stress og psykisk arbejdsmiljø UgebladetA4)

Vandrer

De har prøvet ja. Men der stod vist også i artiklen at jo mere hash, jo farligere. Dvs. et enkelt joint kan meget vel være uskadelig; regelmæssigt forbrug kan være langt mere skadeligt.

Kære Jalokin

J: De har prøvet ja. Men der stod vist også i artiklen at jo mere hash, jo farligere. Dvs. et enkelt joint kan meget vel være uskadelig; regelmæssigt forbrug kan være langt mere skadeligt.

Jeg er slet ikke uenig med dig i, at brug af hash kan være skadelig, men det kan være uskadeligt at prøve.

For de stærke kan det være godt, for de svage er det skidt.

Det er især de sociale problemer, som for de svage unge med lidt selvværd og uden faste mål, kan føre ud i en social gråzone, hvor problemer kan blive større end de selv kan håndtere. Fysisk er det harmløst, socialt og mentalt kan det være skadeligt.

I mit eget arbejde blandt marginaliserede grupper i samfundets randzoner, både indenfor og udenfor de offentlige systemer, har jeg mødt mange brugere og misbrugere. Jeg kender til flere af de negative følger, som kan opstå i forbindelse med rygning af hash. Mange af problemerne stammer dog ikke fra selve brugen af hashen, de er ikke fysiske, men sociale. Ofte består problemerne i omverdens holdninger, altså den måde man forholder sig til hashen og til brugerne. Jeg har talt med flere forældrer til unge, der er begyndt at ryge hash, som ikke har vidst hvordan de skal forholde sig til det.

Når forskerne peger på misbruget blandt nogle unge, som det problem de retter sig mod, hænger det formentlig sammen med, at de unge netop er sårbare, i forholdet til hjem, skole og uddannelse. Fordomme, myter og decideret uvidenhed om hashens virkninger, spiller en stor rolle. Udstødelse og isolation er et reelt problem man ser, måske i stigende grad.

I dag ved man, at indtagelse af hash kan have positive effekter.
Man ved at forrige århundres skrækforestillinger i flere tilfælde, ganske enkelt er fejlagtige. Man ved at hash har forskellig effekt for brugerne, og man kan ikke pege på nogen skadevirkning, som entydigt handler om hashens kemiske virkninger. Derimod kan man påvise virkninger, som eksempelvis bruges medicinsk, til at behandle forskellige lidelser, og som kan føre til ændrede bevidsthedsprocesser, der fremmer nytænkning og kreativitet.

Blandt ældre brugere, kan hashen meget vel have en overvejende positiv virkning.
Hvis brugerene er ressourcestærke og ikke er socialt sårbare, så de er i stand til at danne sunde relationer, kan de sandsynligvis føre et ganske almindeligt samfundsliv og være velfungerende socialt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt.
Jeg har mødt flere brugere på arbejdspladser, i kunstnerverden og på gaden, som med et relativt stort forbrug, har bidraget til fællesskabet og været en positiv kilde, for både udvikling og kvalitet.

Det er også min erfaring, at hash kan have en positiv effekt hos unge. Men som forskerne konkluderer, er de negative effekter omkring unges forøgede brug af hash særlig problemfyldt. Man skal ikke opmundre til et hashforbrug blandt unge, eftersom de negative effekter gør sig meget gældende i deres situation.

Mentalt er de unge i en svær forandringsproces, økonomisk kan forbruget være en belastning og deres netværk har stor betydning for deres muligheder. De negative effekter omkring deres forbrug, er mere tydelige for omverden, end eventuelle positive. De unge kan have svært ved at indpasse de positive effekter i en målrettet velfungerende hverdag, hvor hashen ikke bliver til anstød, eller medfører udelukkelse fra fællesskabet.

For mange unge får forbruget derfor en skadelig virkning, nogle kan slet ikke håndtere det, andre kan slet ikke tåle det.

De positive effekter ved indtagelse af hash, skal ikke fremhæves her. Jeg har forsøgt at holde mig til emnet, ved at nævne nogle af de kernepunkter, som fremgår af den debat der har været i medierne den senere tid, og som vil komme, i forbindelse med debatten om hashens legalisering.

Netværk er meget vigtige, og måske har svigtende netværk haft afgørende betydning for nogle dem, der udvikler psykoser eller skizofreni, som følge af et alt for stort hashforbrug i en ung alder.

Det er svært at gennemskue statistiske beregninger, og i artiklens tillfælde, hvor der udenlandske undersøgelser daner grundlag for antagelserne. Jeg ikke kunnet finde frem til nogen fremførte tal, som giver ordentlig mening og sætter dem i proportioner.
Bekymringerne handler især om unges sårbarhed, hvilket jeg ikke vil anfægte, men poientere.
Jeg har foreslået nogle tal, som sætter de fremkomne oplysninger i forhold til brugere i al almindelighed og til dem der har prøvet at ryge hash. Det er blot nogle forefaldne tal. Regnes tallene på hele den danske befolkning, vil de blive mindre, i hvert fald vil de blive nogle andre. Ved at holde tallene op mod hele befolkningen, og indregne nogle flere faktorer, vil de måske kunne sige noget om den egentlige risiko ved indtagelse af hash, for det enkelte gennemsnits menneske. For individet er det ikke til at sige noget generelt, med hensyn til farlighed, fordi mennesker reagerer forskelligt på indholdsstofferne i hashen.

Formentlig vil man kunne finde frem til en risikofaktor på noget der ligger et sted mellem de tal jeg har vist:
Mellem 0,3 og 0,5 procent af alle hashrygere.
Højt sat 0,09 procent (0,9 promille) af dem der har prøvet at ryge hash.

Hvis to eller fem promille af befolkningen er modtagelige for udvikling af psykoser og skizofreni, når de som ung intager betydelige mænger hash, er det ikke helt ufarligt at have et stort forbrug. Bedre tal og flere informationer om de undersøgelser der er foretaget, kan måske give helt andre resultater.

Fred og Alt Godt

Vandrer

---------------------------------------------------------
kristeligt-dagblad.dk
berlingske.dk
netstof.dk
fhn.no

Hej Vandrer



Lige præcis hash-psykoser har jeg set en del af i Grønland...altid begyndende med en grad af paranoia - gad vide hvordan det kan være?
Det fandt jeg ret så skræmmende.

Man skal ikke have mange dys-funktioner i hjernen, for at det er en livsfarlig vej at begive sig ud af....men de unge ved det jo ikke i forvejen!, derfor finder jeg det ret uheldigt at så mange melder ud at hash er uskadeligt. Dette samt at det ofte bliver sammenlignet med at drikke en øl.

Men der er vel ingen, der har fået udløst en psykose ved at drikke en øl? Selvofølgelig kan man få delirium t. af at drikke alkohol....men der skal godt nok usædvanlig store mængder til! Og det er jo en tilstand, der går over igen.

Faktisk er jeg ikke klar over om alkohol f. eks kan udløse en skizofreni eller psykotiske tilstande iøvrigt? I så fald kan det næppe være i samme målestoksforhold som hashen.

Guds fred,

Malli

Kære Malli

M: Lige præcis hash-psykoser har jeg set en del af i Grønland...altid begyndende med en grad af paranoia - gad vide hvordan det kan være?
Det fandt jeg ret så skræmmende.
Der kan være flere grunde til, at hash er et problem i Grønland.
Jeg tror at mange års umyndiggørende politik, har stor betydning for det mentale klima, hvor ære og dygighed førhen har spillet en stor rolle i grøndlænderens selvbevidsthed.
Der er forholdsvis mange ressourse svage personer og i de små samfund er de meget synlige og falder de mere udenfor, end de gør i vore forholdsvis store uoverskuelige samfund her i Danmark. De ressourse stærke kan godt have en tendens til at se ned på de svage, fortsætte den formynderiske holdning og ønske at tage beslutninger for dem der har det svært.
Synet på hash bærer præg af frygt og fortvivlelse, overfor de problemer man forbinder med rygningen.
For mig at se, er det i høj grad problemer, som skabes af samfundets holdninger og måde at takle sine problemer på. Der er noget, som skal have skylden for det går så skidt og det er holdningen, at hash er en trussel, derfor er rygeren udsat for et ekstra tungt pres fra sin omvernden.

Måske det giver en bedre forståelse af, hvorfor det kan være du er stødt på tendenser af paranoia. Hvis du kender til hashens virkning, vil du sikkert være enig med mig i, at holdningerne i samfundet og vore netværk kan have overordentlig stor betydning.

M: Man skal ikke have mange dys-funktioner i hjernen, for at det er en livsfarlig vej at begive sig ud af....men de unge ved det jo ikke i forvejen!
Fysioliogisk set, tror jeg ikke at grønlædndere har flere dys-funktioner i hjernen end gennemsnitsdanskeren, men man har givet vis lavet andre skemaer.

Ingen ved i forvejen, hvordan de reagerer overfor virkningen af hash. Nogle kan ikke få sig selv til at prøve, nogle kan ikke tåle det, men for de fleste er det relativt ufarligt. Det er farligt, at forfølge og undertrykke hashrygningskulturene. Det vil være langt mindre farligt, at give plads til kulturer, hvor der kan findes den rette vejledning og omgang med hash. Jeg tror det vil være langt mindre problemfyldt og virke mindre dragende for unge, som samtidig indtager meget andet, uden at kende sine grænser.

Du finder det ret uheldigt at så mange melder ud at hash er uskadeligt. Dette samt at det ofte bliver sammenlignet med at drikke en øl.
Hvis det virkelig er uskadeligt, måske endda godt for nogle, skal det så ikke fortælles?

Sammenligner man hash med en øl, er det ikke helt forkert, for mange oplever det jo netop på en måde, hvor denne sammenligning ikke falder helt ved siden af. Det kommer selvfølgelig an på personen, omstændighederne, mængden og kvaliteten, ligesom det gør i omgangen med øl, eller vin for den sags skyld. Det kan både bære svagere og kraftigere, men det er noget andet, og mange af de uheldige virkninger ved alkohol, kan ikke forbindes med indtagelse af selve hashen.

Hvis man vil lægge en dæmper på udbredelsen af hash blandt unge, må man tage udgangspunkt i, hvordan hashen virker og ikke i fordomme, uvidenhed eller stamninger af loven.
Jeg tror at mange unge ville forstå, at hash kan forandre måden man tænker på og danner skemaer, eller forbindelser, i hjernen. Det er ikke i sig selv skadeligt, men det er meget forskelligt, hvordan de unge er rustet til dét.

De unge er magtesløse, når samfundet vender sig mod dem og støder dem bort, når de bliver bortvist fra efterskoler, smidt ud af uddannelser eller job, fordi en holdningskultur har udset sig en fjende i hashen.
Jeg mener det er holdningen der er samfundets største fjende og problemskaber, derfor mener jeg at nætværkene har stor betydning. De farlige netværk, er dem der finder en sag de vil kæmpe for, og gør det utrygt at færdes for andre, ved at forskrække dem. Disse farlige netværk, gør en dyd af overdrivelser og fejlagtige oplysninger om hashens farlighed, dét ser jeg som den største hindring imod at få forklaret unge, hvorfor det nok ikke er så god en idé, at have et for stort forbrug i en alt for tidlig alder.

Fred og Alt Godt

Vandrer