Hvordan kan Gud tillade at man kommer så langt ud, at man er på selvmordets rand gang på gang. jeg er kristen og tror på frelsen i Jesu blod. Og alligevel, har han tilladt at jeg fik en sygdom, som en dag tager livet af mig. Jeg har forsøgt 2 gange, men mislykkedes.
Jeg blev syg for 8 år siden med depressioner og det har bare udviklet sig til Skitzofreni. Jeg kommer længere og længere ud. Jeg råber til Gud, og beder ham hjælpe mig, men lige lidt hjælper det. Det er som om, at man bare er "dømt" til et liv i helvede her på jord. Det eneste jeg frygter er, hvad som sker med mig, hvis jeg endelig får held af at tage livet af mig selv.

Kære ven

Det gør ondt at læse hvad du skriver og jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvor svært dit liv er. Det er godt at høre at du er kristen og tror på, at Jesus frelser dig. Men som du selv erfarer det, så belønner Gud ikke vores tro ved at give os et lettere liv eller ved at holde det onde værk fra os. Som kristne deler vi vilkår med alle andre mennesker på jorden - også hvad angår sygdom og lidelse

Det ligger i det ondes og i lidelsens natur, at den er vilkårlig og uretfærdig. Det er bla. derfor den kan være så fortvivlende tung at bære. Og for de mennesker, som ikke tror på Gud er der ikke så meget mere at sige. Uden Gud er vi overladt til meningsløshedens tyranni.

Men i det øjeblik vi lægger vores liv i Guds hænder, da bliver anderledes. Da er vi ikke længere overladt til os selv. Selvom lidelsen stadig er uretfærdig, så er den ikke længere uden mening og uden håb. Fordi vi ved at Gud er herre over det onde og at det onde kun får lov at herske så langt som Gud tillader.

Selvom det ikke i sig selv gør tingene lettere og tager smerterne fra mig, så betyder det alligevel, at jeg ved hvor jeg skal gå hen med min fortvivlelse. Jeg ved at der er en som grundlæggende vil det anderledes for mig og som også har magten til at ændre min situation.

Hvorfor gør han det så ikke? Det er jo det du spørger om. Og mit svar er desværre: Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at ingen mennesker er dømt til Helvede. Vi er alle skabt og frelst til et liv i glæde og kærlighed. Og oplever vi det ikke i dette liv, så gør vi i hvertfald i det nye liv, som Gud har i vente til alle som tror på ham.

Du skriver, at du frygter hvad der sker dig på den anden side af døden. Det behøver du ikke. Hvis du sætter din lid til Jesus og til at han har levet det liv du ikke magtede og til at han har båret den dødsstraf, som du ikke kunne overleve, så kan ingen og intet tage den evige frelse fra dig. Bibelen siger det på denne måde:

For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. (Romerbrevet 8,38-39)

Uanset hvor langt du er nede og hvor håbløst det hele ser ud, så er Gud aldrig væk. Og selvom du ikke føler at Gud hjælper dig når du råber på ham, så er ingen af dine bønne nogensinde bedt forgæves. Gud er hos dig midt i det mørkeste mørke. Han kender og forstår din smerte og han lider med dig.

På temasiden Guds magt og det onde har vi samlet nogle artikler, som netop handler om dette problem med at Gud er kærlig og almægtig og alligevel tillader det onde at herske på jorden.

Jeg beder Gud give dig sin fred og lade dig mærke hans nærhed.