Peter Dahl skriver i denne uges Fokus-artikel:



Læs hele artiklen og deltag i debatten.

det er ren vrøvl, det du skriver, Gud har aldrig haft problemer med at forstå menneskets sprog, så mange det end måtte være, og mennesker kan altid henvende sig til Gud gennem Jesus.
At reducere Helligånden til bare en tolk, er tæt på blasfemi.

Hej Knud

Jeg beklager, at du oplever artiklen som grænsende til det blasfemiske. I det følgende skal jeg prøve at uddybe, hvorfor jeg mener, at der ikke er noget i vejen med at kalde Helligånden tolk.

Artiklen handler ikke så meget om sprog, som om erkendelse. Det er Bibelens eget vidnesbyrd, at mennesket ikke af egen kraft kan erkende Gud og slet ikke bekende Kristus som frelser. Helligånden, må til, for at gøre det muligt for os at tro. (Jf. fx Johannesevangeliet 16,7-8).

Ordet tolk er et metafor - som, indrømmet, har sine begrænsninger. Men også apostlen Johannes bruger det, nemlig om Kristus: "Ingen har nogen sinde set Gud; den Enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk." (Johannesevangeliet 1,18).

Jeg argumenterer intetsteds for, at Gud ikke forstår menneskesprog. Min pointe er, at Gud forstår, hvad vi har på hjerte og at Helligånden vejleder os i bøn, når vi ikke selv kan finde ord. I Zakarias' profeti hedder det fx, at Herren vil udgyde nådens og bønnens ånd over Davids hus og Jerusalems indbyggere. (Zakarias' Bog 12,10).

Du har ret i, at Helligånden er andet og mere end en simpel tolk. Men jeg mener nu heller ikke, at jeg lægger op til, at det er Hans eneste funktion. Du skriver selv, at mennesket "altid kan henvende sig til Gud gennem Jesus" (min fremhævelse). Det er dén side af Helligåndens virke i os, jeg fokuserer på.

Apostlen Johannes' tale om "Talsmanden" er samme sag. Johannes giver udtryk for, at talsmands-rollen er dobbeltsidig: Dels skal talsmanden undervise og vidne om Kristus og give indsigt i sandheden(Johannesevangeliet 14,26 og 15,26 og 16,12-15); dels skal han være vores talsmand over for Gud (Første Johannesbrev 2,1). Her er det imidlertid Kristus selv, Johannes kalder talsmand.

Den tolk og talsmand, Johannes taler om, er både Kristus og Helligånden. Når vi henvender os til Gud gennem Jesus, så gør vi det også gennem Helligånden. Og når vi beder Helligånden vejlede os i bøn, så er det Kristi Ånd, vi beder til.

Så når du skriver, som du gør, at vi kan henvende os til Gud gennem Jesus, så mener jeg det er udtryk for nøjagtigt det samme, som er pointen i Fokus-artiklen.

Med venlig hilsen

Peter

Kære Kefas

Jeg synes artiklen forsøger at ramme bredt, men at den alligevel er for de udvalgte, som har indset, hvad det hele handler om. Af artikelen vil jeg fremdrage og formulere nogle synspunkter, som jeg gerne vil kommentere:

A: Tungemålenes forvirring er fremkomsten af flere sprog, og det er grunden til der i dag findes forskellige sprog i verden.

B: Tungemålenes forvirring er en forståelses forvirring, som Helligånden er kommet for at ophæve, ved at genetablere forbindelse mellem Mennesket og Gud, som tolk.

Det er som to sider af en mønt, der er svær at se på begge sider samtidig.
Til A, må man spørge, om der ikke eksisterede flere sprog blandt Menneskene, før Tungemålenes forvirring.
Til B, er det væsentligt at spørge, om Helligåndens komme er genetableringen af ét fælles Tungemål.

Hvor vidt Første Mosebog 11,1-9 handler om en sproglig eller forståelesmæssig forvirring; hvor Herren steg ned og "forvirrede" tungemålene; fremgår ikke helt klart.

Er det billeder...
Tungemålenes forvirring indtræf i følge skrifterne, for formentlig godt fire tusinde år siden. Små to tusinde år efter Mennesket fik Kundskab om Godt og Ondt, ved at spise af Kundskabens Træ.

De gamle fortællinger emmer af billedtale, ja også fortællingerne fra Apostlenes gerninger om, hvad der skete ved Helligåndens komme. Der tales f.eks. om Ildtunger og beruselse, og mon ikke også apostlenes tale på flere sprog, skal forstås billedligt, selvom det senere udråbes som et sprogligt under.

Hvis der tidligere end Tungemålenes forvirring findes flere sprog, blandt Menneskene, er Tungemål måske ikke synonym med Sprog. Det er formentlig tilfældet. Udviklingen af sprog kan tilskrives andre faktorer, og ses som en naturlig proces, der kommer i samspillet med omgivelserne.

Jeg tror det er en overdrivelse og en underdrivelse, når der i artiklen står:
apostlene kunne forkynde på mange forskellige sprog, de aldrig før i deres liv havde kendt en stavelse af
Jeg tvivler på at apostlene talte forskellige sprog, som det senere er blevet tillagt dem, som et under. At de slet ikke i deres liv, skulle have kendt disse sprog, finder jeg utroligt, lige som at en dansker ikke skulle have stødt på en svenskers, eller englenders sprog.

Jeg hælder mest til at bruge den billedlige tolkning.
Tungemål er Mål for Tungen, og sproget er sekundært, eller måske helt uvæsentligt. For to som taler forskellige Sprog, kan godt have samme Tungemål, ligesom to der taler samme Sprog, kan have helt forskellige Tungemål.

Pax & Bonum

Vandrer

Hvis ikke vi havde et sprog indbyrdes ville vi aldrig
kunne forstå budskabet om Gud Jomfru Maria og Helligånden.

Fælles for os alle, er at vi må og kan tro som vi ville.