Hej...

Jeg er en pige på kun 12 år som har mange svære ting i mit liv jeg gerne vil have hjælp til. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af at snakke med mine forældre om det. Jeg er kristen og det er min mor og stedfar også. Min rigtige far er ikke. Jeg kom i tanke om jeres side og håber på i vil hjælpe mig.

Nogle gange er jeg bange for at jeg vil komme til at miste troen på Jesus selvom jeg beder for det hver dag.

Som sagt er min far ikk kristen og har slet ikke noget med kristendomen at gøre. Når man kommer op til ham er det ligesom at komme hen i en anden verden. Oppe ved ham må han ærlig talt drikke sig under bordet. Min storebror har tit været til vilde fester som varede til langt ud på de små timer. Det gør så ondt indeni fordi han siger selv han er kristen men nogle gange tager jeg fejl. Jeg har prøvet at snakke med min mor om det men jeg har svært ved det derfor synes jeg det er nemmere at skrive det til jer. Min far har haft indtil flere kærester og har lige fået en ny for ganske kort til siden. Hun hedder Britt. Hun er meget flink ovs. men desværre heller ikke kristen. Hun har 2 drenge på 11 og 14 år. Min far er jo en dejlig far men er meget ked af at han ikke er kristen. Hvordan kan jeg gøre sådan han bliver det ?

Nogle gange når jeg skal til at sove er jeg bange for min far ikke kommer i himmelen. Jeg tænker også hele tiden om han ligepludselig skal dø. Tit græder jeg mig selv i søvn.

Heldigvis går jeg på en kristen privat skole i Århus. Det er jeg super glad for og vi kan snakke om Jesus der. Men mine lærer er i mod at jeg vil starte en "JesusGruppe" hvor vi beder til Gud og synger lovsange læser vers fra biblen og hjælper hinanden med troen. Hvordan kan jeg få dem overtalt. Og hvis jeg gør det hvordan kan man så få sådan en "Jesus Gruppe" til at fungere altså jeg mener hvilke måde kan man "prædike" på?

Jeg håber virkelig i vil hjælpe mig.

Tusind tak fordi jeg kan skrive ind her til.

Og takket være Street Bible har jeg fundet denne side

Kh. Majbritt

Kære Majbritt

Tak for dit frimodige brev. Det er godt at læse om din kærlighed til din far og dit stærke ønske om at tjene Jesus og leve dit liv for ham.

Jeg læser to konkrete spørgsmål ud af dit brev. Det første drejer sig om, hvordan du bedst kan hjælpe din far til at blive kristen.

Desværre findes der ikke nogen færdig "opskrift" på hvordan vi leder andre mennesker til tro på Jesus. Vi kan ikke gøre andre mennesker kristne. Men vi kan være med til at vise dem vejen, fortælle om Jesus og bede for for dem. Men troen på Jesus vil altid være hvert enkelt menneskes eget ansvar.

Du kan bede for din far. Og du kan være et vidne om Jesus ved at leve og være sådan som du tror Jesus ønsker det. Men du kan ikke tage ansvaret for om din far tror på Jesus eller ej. Det skal han selv gøre.

Jeg forstår godt, at du kan være bange for, at din far ikke kommer med i himlen. Men du kan ikke på forhånd vide det. Troen er noget der bor dybt inde i vores hjerte og selvom vi kan leve et liv, der virker helt forkert og mislykket i forhold til Guds vejledninger, så kan vi alligevel godt have troen boende i hjertet. Kun Gud selv kan se det. Og han kan tilgive de værste synder og det mest elendige liv.

Du er også lidt bekymret for din bror kan jeg forstå. Men for ham gælder det samme. Gud tager imod enhver som kommer til ham og bekender sine fejl. Så det handler ikke først og fremmest om at leve sit liv "rigtigt", men om at indrømme at vi er afhængige af Jesus og hans tilgivelse. Uanset hvor gode og fromme eller vilde vi er.

Det bedste du kan gøre er altså for det første at bede for din far. For det andet at vise ham al den venlighed og hjælp som du kan og endelig for det tredje at bruge de anledninger du får til at fortælle ham hvor meget det betyder for dig, at han tror på Jesus. Mere kan du ikke gøre. Resten må du overlade til forholdet mellem din far og Gud.

Så spørger du om hvordan du kan prædike om Jesus på din skole. Det tror jeg faktisk allerede du gør! Du lyder som en pige der slet ikke kan lade være. Det kan være fint med en Jesusgruppe, men det kan også være med til at skabe afstand og spændinger i en klasse. Især i den alder du og dine jævnaldrende kammerater har. Det er ikke alle 12-årige, der er parat til at tage stilling til så store spørgsmål som at tro på Gud og hvordan man viser det. Det er flot, at du er så bevidst om det, men det tror jeg ikke så mange på din alder er. Det er måske også derfor, at din lærer ikke synes det er så god en idé med sådan en Jesus-gruppe i skolen. Det synes jeg du skal respektere. Hvis der er andre der har det lissom dig, så kan I mødes efter skoletid hjemme hos hinanden. Det tror jeg I vil få lige så meget ud af.

Jeg håber ikke dette svar tager frimodigheden fra dig, men at du vil fortsætte med at leve dit liv for Jesus og finde gode måder at tjene og ære ham på. Gud velsigne dig til at være et levende barn i hans familie.