Hej Signe..
Dejligt med et rigtigt godt og dejligt filosofisk indlæg med plads til at lade komme godt omkring

Som teologi studerende på AU, er det jo oplagt at få i kamp med K.E. Løgstrup, men personligt er jeg selv tilhænger af Johannes Sløk,...
Jeg synes at sporer en hel del Søren Kierkegaard i den første redegørelse, omkring begreberne Kærligehed, barhjertighed og tillid. Løgstrup og Kierkegaards forhold kan så evigt diskuteres, men jeg mener helt bestemt at det er græsende til stjålet gods

Jeg ser på løgstrups filosfi som en fortaler for at vende sig bort fra forventhed, derfor synes jeg bestemt at man kan sige det rigtigt at menneskets i løgstrups opfattelse kender til goderne, men dyrker selvet.
I Løgstrups verden synes jeg tit at opleve en skildring som viser netop balance konflikt imellem det som vi gør og det som vi burde gøre.. Hertil burde man kaste sig over noget Immanuel Kant, og hans teorier den gode vilje, de Katagorisk imparativer.
Jeg synes bestemt det du ligger for dagen virker som en god forståelse af Løgstrups tanke, jeg formoder du læser Den Etiske fordring
Når livsytringerne er spontane, hvordan kan vi så fremme dem, eller træne os selv i dem? Hvordan kan jeg f.eks. som kommende folkeskolelærer fremme det gode (f.eks. formidlingen af næstekærlighed og vigtigheden af omsorg for hinanden), hvis det gode er ren spontanitet?
Jamen hvis vi begge er enige om at de spontane, så er det vel ikke nødvendigt at tale om en strategi for hvordan de fremmes, men istedet acceptere det tilfældige udfald?
Ellers må vi taler om, om vi som mennesker kan være tilbøjelige til at lade os falde mere for vores spontanitet end for logik, pligt eller krav.
Hvis godhed er spontant, vil det så sige at "ondt" eller "mindre godt" er planlagt
Så kan fornuften jo intet gøre for at fremme det gode? Fornuften kan vel kun gøre rede for den etiske fordring, som opstår af, at vi svigter de suveræne livsytringer?
Et dejligt dilemma, en flot afvæbning af logik og fornuft når jeg selv skal sige det..
Det moderne mennesker klygner til tilværelses værdier fast på logikken og fornuftens letfældige tanke, men tit og ofte befinder vi os i tanker, situationer og etc. som ikke kan løses eller forklares eller udføres logisk eller ved brug af ren fornuft, nogle ting er drifter, andre spontante impulser, andre direkte ulogiske og etc.
Er kærlighed logisk! lyder et meget brugt udsagn!
Mennesket leder efter kontrol siger Sløk, og på sin vis synes jeg også Løgstrup nævner det. Mennesket forventhed ifl. Løgstrup er et element i vores tilpasning til hvad vi gør og hvad vi ikke gør i forhold til livsytring og fordring.
Ved at afvæbne Logik og fornuft som redskaber, åbner han for en mere farverig debat...
For hvad eller hvem skal vi underlægge vores handlemønstre og tankesæt..
Ydermere taler Løgstrup om, at menneskets gensidige afhængighedsforhold, gør at vi har ansvar, og dermed også magt, over(for) hinanden. Spørgsmål vedrørende dette: Hvis næstekærlighed udspringer pga det gensidige afhængighedsforhold (dermed magtforhold), er næstekærligheden så ikke egoistisk? Er vi ikke kun næstekærlige pga den udlevering vi er nødt til at have overfor hinanden i det gensidige afgængighedsforhold?
Til dette citat har jeg for din egnen fornøjelses skyld kun at tilføje... Lån Søren Kierkegaards Kjerlighedens Gerninger! Det vil stille dig yderst tilfreds med svar.
Mvh Stud.theol
Lars---