Hej Steffen
er det ikke forældrenes ansvar at opdrage børnene efter de værdier og normer, som de selv anser for de bedste? Har forældre ikke indtil en vis alder/modenhed ret til at "undertrykke" deres børn? Hvor går grænsen?
Det må vi jo immervæk mene som kristne, idet vi er nogle stykker, der går ind for barnedåb, og opdragelse af kristentro og kristne værdier.
Om man ikke er kristen, så er der
andre værdier, man vil "undertrykke" barnet med, f. eks en temmelig ensidig politisk holdning "man" har i familien.
Men selv såkaldt "fri" opdragelse kan virke undertrykkende, nemlig deri at barnet bliver presset til at skulle overskue og drage konsekvens af nogle situationer det ikke er modent til at kunne gennemskue - eller omvendt, det kommer ingen vegne i dette umiddelbart holdningsløse vacuum, fordi de mangler en mur at spille bold op af. Eller som PG Lindhardt skriver: "Folk mener, at de er frie, hvis de kan gøre lige, hvad de har lyst til, men så glemmer de, at de er bundet af deres lyst. Hvad nu hvis de ikke har lyst til noget?"
Ifald jeg var barn, og stod i valget mellem en familie, hvor der var sammenhold mellem ung og gammel, nærvær og synlige holdninger + en hjemmegående mor, men prisen var at jeg skulle bære tørklæde - versus en familie, hvor alle var karriere-mennesker, og jeg skulle opvokse en stor del af mit liv i en institiution, og min frihed i dagligdagen i mit
hjembestod i at jeg kunne vælge mellem hvad jeg ville have på min madpakke, hvor meget slik/cola/chips jeg ville spise (derhjemme) og hvilken film jeg ville se, McDonalds eller ej, fordi mine forældre var for udmattede til at give mere indhold - ja, så er jeg ikke i tvivl!.
Jeg tror i bund og grund at modstanden imod tørklæder skyldes en form for misundelse over at andre overhovedet
har nogle holdninger og værdier, der rækker langt dybere end villa, volvo og vovhund, og som ikke kan virke som
andet end en
hån imod den materialistiske tomhed og følelsesmæssige armod, som er den naturlige konsekvens heraf.
Når muslimerne "tvinger" deres piger til at bære tørklæde, så fortæller de dem
samtidig: "Du er så betydningsfuld, at vi vil videregive dig det dyrebareste vi har (ud over dig), nemlig vores tro, med dette tørklæde skænker vi dig en
identitet i et samfund, hvor du har mange brødre og søstre, som altid vil tage sig af dig, hvis du er svag, og som du skylder at hjælpe".
I og med man
ikke selv har noget at give dine børn, fordi man er åndeligt identitetsløs, og ingen nære og tætte sociale relationer, er dette jo næsten ubærligt.
Det her handler ikke om tørklæder, halal-mad, given hånd osv, det handler om alt muligt
andet, nemlig en dyb, dyb misundelse.
Guds fred,
Malli