Hej Malli
Som kristen er jeg dog lidt betænkelig ved hedenskaben, der også indgår i frimureriet - det fremgik ikke helt af udsendelse hvor meget eller lidt det indgår. Her kunne jeg godt finde det bekymrende, at man kunne komme i situationer, der kunne koallidere med den kristne tro - men som man pga broderskabet ville finde svært at sige fra overfor.
Da frimureriet er inspireret af andre gamle "mysterieselskaber" er det klart at der kan forekomme ting der kan virke hedenskt. Dog er alle disse ting blevet fordjeret til at passe til en monoteistisk tro.
Der findes forskellige ritualsystemer i frimureriet. I udsendelsen blev der vist meget fra amerikanske loger der arbejder efter et engelskt system. I det engelske systemer skal du tro på et højere væsen og der er intet i ritualet der vil sætte frimureren i en situation hvor han skal vælge mellem frimureri og son tro, uanset om det er kristent, islamsk, jødiskt eller noget helt andet.
I Danmark er det mest udbredte ritualsystem det "Svenske system". Det bygger på et kristent grundlag og derfor vil frimureren aldrig stilles i en situation hvor han skal vælge mellem frimureriet og sin kristne tro. Der kan dog forekomme ting der gør at man opfodres til at gøre mere ud af sin kristne tro. Det ville være et problem hvis frimureren var muslim, jøde eller noget andet. Derfor er det et krav at man bekender sig til kristendommen og er kristent døbt.
Jeg har læst at specielt det Marianske præsteskab under RKK er store kritikere af frimureriet, ja, taler om en verdensomspændende magt, der søger at bekæmpe Paven. Hvordan forholder du dig som katolik til dette?
Der har været en strid i mellem frimureriet og RKK i mange hundrede år. Det begyndte med at de franske frimureri var stærkt antiklerikale og store modstander i tiden omkring den franske revolution. Pavens reaktion var at forbyde katolikker at være frimurer. Siden da er diskussionen gået højt blandt de katolske biskopper og kardinaler. Desværre er den nuværende Paves holdning til frimureri meget negativ.
Den katolske kirkes opfattelse af frimureriet bygger ofte på generalisering og uvidenhed. Før jeg blev frimurer var jeg i kontakt med den katolske biskop i København. Han kunde ikke se en grund til at man blev frimurer, da det var nok at være katolik, men så ikke noget galt i at man var frimurer så længe det var i det svenske, kristne, system.
Der er også de alm. psykiske grænser. Det lyder f. eks ikke videre behageligt at blive symbolsk begravet i en kiste, kan man sige fra over for sådan noget som frimurer?
Ritualerne kan godt virke grænseoverskridende for udestående, især når det hele bygger på rygter men det er aldrig så meget at man føler sig utilpas over det.
Det hele giver fuldstændigt mening når man er i det.
Det er altid frivilligt om man vil stige i graderne. Når man får et brev hvor ordenen tilbyder forfremmelse, skal man melde tilbage om man ønsker at få en en grad eller ej.
Mvh
Johan