Kristeligt Dagblad: Psykolog Irene Rønn Lind mener at kirkens tilgivende og åbne rum er rent slaraffenland for de såkaldte pæne psykopater, hvilket er forklaringen på at magtmennesker angiveligt har let spil i kristne miljøer.

Nu har jeg ikke selv oplevet et magtmenneske (eller også har jeg bare overset ham), men lad os antage at det er rigtigt at de har let spil.

Spørgsmålet er så: Har magtmennesker for let spil fordi vi i kirkelige miljøer har misforstået næstekærlighed og tilgivelse? Forstået sådan at man bare er lidt eftergivende og i virkeligheden ikke ta'r synd og skyld alvorligt?

Hej Jalokin

Ja, jeg sad da også og undrede mig, dette i og med Folkekirken blev nævnt...kunne da nok nævne nogle samfund hvor en psykopat ville kunne tilegne sig væsentlig mere magt og anerkendelse, end lige netop der.

Ja, noget kunne umiddelbart tyde på det. Men omvendt, så er psykopater jo eksperter i at spille den ene eller anden rolle!, ifald de kan få noget ud af det. Ja, det er for psykopaten et skak-spil, hvor mennesker bruges som skak-brikker, der vikles ind i psykopatens edderkoppespind....og intentionen er altid den samme: Nemlig at vinde magt. Ellers kunne mange af dem jo heller ikke sidde i erhvervslivets top, ifald de ikke var hamrende dygtige. De kan meget vel spille rollen som enormt syndsbevidste (også om egen synd) - ifald de med det kan få mere magt. De kan godt give afkald på lidt selvpræstige, ifald målet er det større! "FANTASTISK, Y går i faste for/beder for/hjælper den og den = anerkendelse", "Nå, har Y også stjålet hos købmanden i sine unge dage/Y kører af og til for stærkt, osv = aha, jeg kan godt have tillid til Y", osv. Eller hvad med: "Jeg ville med glæde give afkald på alt!, hvis bare jeg kan tjene Jesus" - nej du ville bestemt ikke, men det lød godt og tillidsvækkende.

De ved hvad de skal sige for at vinde folk.

Faktisk tror jeg, at man skal kende mennesket enormt godt, for at kunne gennemskue psykopatens spil. Det første slående tegn, er manglende empati - men da de ofte er lynende intelligente, velargumenterende og uovertrufne i selviscenesættelser, kan de hurtigt få vendt situationen, så det synes logisk for alle de øvrige tilstedeværende. Dette kan meget vel også misbruges i kirkelige miljøer. X er blevet totalt jordet, ja skammet ud som en hund!.....men det er kun "ret og rimeligt", da vedk. ikke ville omvende sig...eller X har været uforskammet tidligere...eller X tænker kun på sig selv og ikke den øvrige menighed, X gik imod bibelens ord, X gik imod Helligånden, X mangler grænser - så Y måtte naturligvis forsvare sig...eller endnu bedre hjælpe! vedk, med at finde grænserne osv osv, variationerne er utallige.
Psykopater er eksperter i at lyve og manipulere - og selv fremstå som de store forfulgte uskyldigheder. At være sådan lidt uskyldigt forfulgt!, tror jeg også er temaet hos mange psykopater, og det passer jo glimrende med bibelens ord - så det vil man næppe stille de store spørgsmålstegn ved.

Man skal nok nærmest selv have oplevet det på egen hånd, førend man kan se, at der mangler totalt sammenhæng imellem det den pæne psykopat siger og det han gør...og især den manglende empati, der afslører sig i form af en usædvanlig følelseskulde overfor andre, mennesker der ikke "tilbeder" dem - eller mennesker, de ikke kan profitere følelsesmæssigt, magtmæssigt eller økonomisk af.

Men det ville da være ønskværdigt med større vægt på ret forkyndelse af Lov og Evangelium generelt, dog tror jeg det mest sikre er agtpågivenhed!

Guds fred,

Malli

Kære Jalokin

Psykolog Irene Rønn Lind mener at kirkens tilgivende og åbne rum er rent slaraffenland for de såkaldte pæne psykopater, hvilket er forklaringen på at magtmennesker angiveligt har let spil i kristne miljøer.
Det er muligt, at kirkens tilgivende og åbne rum, er et sted der passer psykopaten, fordi man kan køre sit skuespil langt, blot man kan sige de rigtige ting. Det er jo lige hvad psykopaten kan, og derfor kan han eller hun, nå langt inden for menigheden og sikre sin magt position.

Nu har jeg ikke selv oplevet et magtmenneske (eller også har jeg bare overset ham)...
Man kan have svært ved at se det, fordi man som oftest selv er en del af spillet. Psykopaterne kan være "meget" tillidsvækkende, og med mindre man er allergisk overfor disse tedenser, vil man formentlig se op til dem og have sin opmærksomhed et helt andet sted.

Spørgsmålet er så: Har magtmennesker for let spil fordi vi i kirkelige miljøer har misforstået næstekærlighed og tilgivelse? Forstået sådan at man bare er lidt eftergivende og i virkeligheden ikke ta'r synd og skyld alvorligt?
Ja, magtmennesker har let spil, men jeg tror nu sagtens man kan tage synd og skyld alvorligt, måske lidt for alvorligt kan man forvente, når det er psykopaten der leder an. Ved at bringe omgivelserne ud over kanten, opnår psykopaten at man overgiver sig og er mere villig til at acceptere dennes ledelse.

Jeg mener nok, at næstekærlighed og tilgivelse kan være misforstået i de kirkelige miljør, hvor teorien om dem fylder mere end praksis. Den manglende praksis giver plads til misforståelser, fordi man ikke får prøvet tingene af, når man kan være tilfreds med luftige trosforestillinger.

Man kan stille spørgsmålet, om nogle af de første "kristne" har vist psykopatiske træk?
Kan du komme på en, som har de tendenser der kendetegner en psykopat?

Pax & Bonum

Vandrer

Kan anbefale Thomas Teglgaards "Kaffementaliteten" udemærket underholdende roman om et magtmenneske i kristen regi.

Når jeg kigger på mit forholdsvis korte 30-årige liv, og min færden de fleste af disse år i kristen regi, har jeg måske ikke mødt psykopater, men jeg har mødt mere end et magtmenneske som brugte sin energi på at spille mennesker ud mod hinanden, skabe splid, etc. etc. og jeg snakker ikke om de store ledertyper jeg har mødt som var kompromisløse og autoritære, dem har jeg aldrig frygtet for de er ret synlige, men det ægte magtmenneske, den mulige psykopat er ekstremt vellidt og rund, har tilsyneladende ingen kanter, og kan netop derfor dreje hovedet på mig selv og andre.

Vi ved vist alle sammen godt, hvem du hentyder til. Men vil du måske uddybe, hvilke psykopatiske træk det er, du mener, at Paulus udviser?

Guds fred
Nikolaj

Judas Iskariot. Eller Ananias og Safira?

Kære Jalokin

V: Kan du komme på en, som har de tendenser der kendetegner en psykopat?
J: Judas Iskariot. Eller Ananias og Safira?

Så vidt jeg kan se, er der ikke meget ved deres adfærd, som ligner de adfærdstræk, der kan kendetegne en psykopat.

Judas Iskariot er vel mere optændt af en sag, med idealer, som efter hans mening bliver tilsidesat. Det er muligt han er skuffet og kommer i tvivl om, at tingene udvikler sig som han forventer, så der for alvor kan ske forandring. Han er en handlingens mand, som Jesus selv sætter igang med et lille skub.

Ananias og Safira er vel mest af alt ofrer for et religiøst pres, som de ikke helhjertet kan gå ind i. Udadtil vil de gerne være en del af fællesskabet, men måske tvivler Ananias på menighedens ledelse, og forsøger at sikre sig selv og sin hustru. Både Ananias og Safira kan spille med, og synes at være vandt til at kunne tage en social maske på.

For mig at se, er der ikke meget magtmenneske over dem og de synes alle at have lavt selvværd. De er mest af alt forvirrede, i konflikt med sig selv og lader sig manipulere.
Møder vi dem i dag, tror jeg ikke man vil betegne dem som psykopater, men splittede og måske, som ofrer for andres religiøsitet.

Hvad synes du?

Pax & Bonum

Vandrer

Kære Nikolaj

N: Vi ved vist alle sammen godt, hvem du hentyder til. Men vil du måske uddybe, hvilke psykopatiske træk det er, du mener, at Paulus udviser?
Det synes måske indlysende, jeg vil finde det sandsynligt, at Paulus udviser psykopatiske træk. Jeg finder ham jo utiltalende grov, magtsyg og manipulerende, som jeg har udtrykt flere gange. Men jeg har mere set ham som exponent for antikrist, og faktisk ikke tidligere overvejet, at han ligefrem kunne betegnes som psykopat.

Synes du selv, at Paulus udviser nogle krakteristika, som man forbinder med psykopati... og kan det være dét, som får dig til at inddrage ham?

Nu skal vi jo ikke lægge al dårligdom på psykopaten, som er syg, i forhold til at have relationer til andre. Men mange psykopater er ressurcestærke og visionære, og kan opnå resultater man søger. Derfor er de så stærkt repæsenteret blandt virksomhedsledere og i stillinger, hvor der træffes beslutninger.
Når en virksomhedsleder står i sit vindue, og nede på pladsen ser nogle arbejdere, vil de fleste ledere se andre mennesker, som har følelser og behov. Hvad der kendetegner psykopaten er, at han kun ser arbejdere, et produktionsapparat, der skal fungere, som han kan bruge til at nå virksomhedens mål.

Nu vil jeg ikke kaste mig ud i en gentagelse af min kritik af Paulus her, i dette indlæg, for det tror jeg ikke er nødvendigt. Man kan bare begynde at remse generelle psykopatiske træk op, og jeg tror flere af dem vil passe på Paulus.
I stedet kunne jeg tænke mig, at du prøvede at nævne nogle træk, der kendetegner en psykopat, som efter din mening ikke passer på Paulus!

Skulle det ske vi ender ud med, at kunne sige; Paulus muligvis har psykopatiske træk; så vil det ikke overraske mig. Det vil nærmest være efter statistikken, at omkring 10% af erhvervslederne, bærer disse karakteriske egenskaber og kan få sat skub i tingene.

Pax & Bonum

Vandrer

Vandrer, hvornår er du holdt op med at slå din kone?

Well, ok, lad os tage nogle punkter fundet ved den første og bedste googling - en psykopat er kendetegnet ved at:

1) Stort behov for kontrol
2) Fokus på egen person
3) Ude af stand til at sætte sig ind i andre menneskers følelsesliv og behov -> en psykopat kan overskride grænser og opføre sig på måder som almindelige mennesker vil finde uacceptable.
4) En fantastisk evne til at fralægge sig skyld
5) Vil ofte prøve at charme sig ud af mange situationer

Ad 1) Fil 4,13
Ad 2+5) 1 Kor 2,1ff; ApG 14,12-14 - hvorfor afvise nogen, der vil kalde dig Gud?
Ad 3) Fil 1,23-24
Ad 4) Fil 3,6 (og nej, 'lovretfærdighed' er ikke et plus-ord i Palus' verden).
Ad 5) ApG 13,50 og: Paulus forsøgte sig ikke at charmere sig ud af sin dødsdom. Hvis ikke man sku' bruge sin charme til det, hvad skulle man så bruge den til?

Nu venter vi blot spændt på at 'Vandrer' gør rede for sin påstand!

Mvh. Jalokin

Hej Vandrer

Næh, det synes jeg egentlig slet ikke. Jeg tænkte bare, at det var så oplagt, at det var ham, du hentydede til.

Mon ikke det ville være mere logisk at påpege nogle træk ved Paulus, som ikke er typiske for en psykopat? Og det ville måske endda være endnu mere logisk og rimeligt, hvis du først prøvede at gøre rede for, hvad du ser som psykopatiske træk hos Paulus – han er vel ligesom alle andre uskyldig indtil det modsatte er bevist. Men i øvrigt synes jeg, Jalokin har svaret udmærket på din opfordring.

Guds fred
Nikolaj

Hej Jalokin!



Jeg er ganske enig i ovennævnte definition på en psykopat, og af samme grund forundret over de eksempler som du fremkom med tidligere; nemlig Judas Iskariot, og Ananias og Safira. Hvad Judas angår, så fik han jo i følge Matthæus dårlig samvitighed, og ville tilbagegive de 30 sølvstykker til ypperstepræsterne; og er der noget som psykopater aldrig oplever, ja så er det netop dårlig samvittighed.

Om Ananias og Safira får vi ikke andet at vide end at Ananias "solgte en ejendom, v2 og med sin kones vidende stak han nogle af pengene til side og kom kun med en del af dem og lagde dem for apostlenes fødder. ": og at de begge da de blev konfronteret med deres bedrag angrede så dybt at de døde af det. Havde de virkelig været psykopater, så havde sikkert lagt skylden på Peter selv eller nogen af de andre, og var sandsynligvis også sluppet afsted med det.


mvh Tom S R Klausen

Det er jeg da glad for - de er nu også taget fra Netdoktor


Nu spurgte Vandrer jo, om nogle af de første "kristne" har vist psykopatiske træk og siden han satte kristne i gåseøjne var de tre de eneste jeg kunne komme i tanker om. Men ellers har du da ret...