Hej...

Jeg har det lidt svært med Gud.
Dels føler jeg, at mine foreldre har været så optaget af Gud at de ikke har set mig og mine problemer.
Dels føler jeg at Gud ikke har grebet ind i mine problemer, det synes jeg, han burde, og derfor er jeg nok lidt "bitter" på Gud.

Kære ven

Jeg forstår dig sådan, at du føler dig lidt ladt i stikken - både af Gud og af dine forældre. Der er ting du gerne ville have haft hjælp og opmæksomhed omkring, men det føler du ikke du har fået.

Du skriver, at Gud fylder og betyder meget for dine forældre. I så fald kan jeg ikke forestille meget andet end, at du også betyder rigtig meget for dine forældre. Men måske er de ikke så gode til at give udtryk for det? Eller måske er de slet ikke klar over hvad det er for tanker og problemer du har? Måske har du ikke været tydelig nok overfor dem og ikke sat klare ord på hvad du tænker og tumler med?

Ofte tror vi, at dem vi holder mest af og er nærmest knyttet til automatisk kan se og og forstå hvad vi har behov for. Men sådan er det desværre ikke. Det er vigtigt, at vi sætter tydelige ord på det vi føler. Ikke mindst hvis vi har problemer, som vi har brug for hjælp til.

Sommetider kan det være problemer, som vi har svært ved at forklare og derfor ikke kan sætte tydelige ord på. Men så må vi i stedet gøre det klart, at vi har det svært og tumler med problemer, som er ikke er lette at forklare.

Det kan være at dine forældre tror, at du bare er træt eller at du har travlt. Mange forældre er også lidt bange for at blande sig for meget i deres børns liv. Det kan være en svær balance. Men jeg er ret sikker på, at dine forældre vil være rigtig glade for hvis du kommer og siger: "Der er nogen ting, som jeg har det svært med, er det noget I vil hjælpe mig med?"

Så skriver du også, at du er lidt bitter på Gud. Du synes heller ikke, at han ser dig og dine problemer - selvom du fortæller ham om dem. For det gør du vel?

Gud har ikke det samme problem som dine forældre, nemlig, at han ikke automatisk ved hvilke problemer og vanskeligheder du har. Det ved Gud nemlig godt! Ja, han ved det faktisk endnu bedre end du selv gør. Men hvorfor gør han så ikke noget?

Hvorfor griber du ikke ind, Gud? Sådan er det mest naturligt at vi spørger. Fordi vi ikke altid kan se hvad det er Gud faktisk gør. Når vi beder Gud om hjælp til bestemte ting, så har vi ofte også en rimelig klar forestilling om hvordan Gud skal svare os. Men sagen er den, at Gud har mange flere muligheder end vi mennesker kan se. Og derfor går hans svar ofte helt andre veje end vi har overblik til at forestille os. I stedet tænker vi, at Gud svarer nok ikke. Men det gør han! Altid.

Enkelte gange svarer Gud på en måde, som lige passer med mine bedste forventninger. Men oftest sker det på andre måder og til en anden tid end jeg havde ventet og håbet. Gud ved hvad der er bedst og det er ikke altid at det bedste også er det som for mig ser bedst ud.

Når vi beder Gud om hjælp er vi derfor også nødt til at have tillid til at Gud svarer på sin måde og til sin tid. Når vi beder til Gud, så lægger vi vores problemer og bekymringer over til ham og hviler I, at vi så er i gode hænder. Og så må vi også være villige til at tage imod de svar Gud giver - også selvom det ikke lige var det svar jeg håbede at få.

Mange gange ser vi først Guds svar meget senere end det kom. Nogle gange ser vi det måske slet ikke. Men du kan stole på at det er på vej. Gud har lovet at han aldrig svigter dem der kommer til ham.

Jeg håber du kan finde lidt hjælp i disse få ord. Være tydelig og frimodig overfor dine forældre og hav tillid til at Gud har øje på dig og ved hvad han vil gøre.