Jesus er hovedet for kirkEN... og vi er kirkERNE...

mmmhhh... Jesu kirke er altså splittet... ikke godt...

I den anledning vil jeg gerne høre jeres kommentar til denne artikel Læs artiklen her

Hej Lord Dean

Efter at have læst artiklen tænker jeg på Jesu sidste bøn, hvor han bl.a. siger:

"Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, v at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig."

Det bemærkelsesværdige er her at han beder sin Fader om at vi alle må være eet!
og så dette: FOR at verden skal tro, at du har sendt mig.

Gad vide hvor mange kristne, der beder for at VI ALLE må være eet!?! Jeg har efterhånden været i en del forskellige kirker og menigheder, og alle har noget imod DE ANDRE, og typisk beder man for SINE egne (sin egen kirke - sin egen menighed). Disciplene vidste godt at de skulle være eet, og var det i stor udstrækning, men se på nogle af menighederne! Paulus kunne knap vende ryggen til dem inden de diskuterede omskæring (og sikkert også en masse andet)!?!.

I diskussioner og magtkampe kommer "kødet" til, vi vil have ret!, og glemmer alt om ham, og kun ham der kan forene, for at verden skal tro!

Med venlig hilsen

Malli

Hej malli,

Hermed mit rungende ja til at alle kristne skal være ét i Jesus Kristus, og mit ligeså rungende nej til at vi skal være ens og i udgangspunktet have samme mening om alting..

Jeg mener det er så vigtigt at vi lærer at leve med, ja mere end det, at skønne på at vi er forskellige. Jeg synes bestemt også det er i orden at vi diskuterer med hinanden, hvordan vi skal forstå Guds ord, også gerne så det ryger om ørerne på os !

Sådan var det i de allerførste kristne menigheder, og sådan er det også i dag.
Ved at lytte til hinanden, og selv give os til kende, og modsige hinanden, kan vi alle lære mere, måske skifte mening, måske blive mere bevidste om hvor vi hver især står, men i alle tilfælde fordybe os mere og mere i, hvad Gud vil fortælle os.

Forudsætningen er, at diskussionerne foregår i Jesu ånd, dvs. i indbyrdes kærlighed, og med Guds ord i bibelen som rettesnor. Der er meget i bibelen, som vi tolker forskelligt, og vi kan nok kun komme sagen nærmere ved at læse, diskutere, lytte til hinandens synspunkter og bede om Helligåndens vejledning.

kristina

Hej Kristina

Ja, det var ret væsentligt at få det sidste med, at diskussionerne foregår i Jesu ånd! Det der med at diskutere "så det ryger om ørene på os" er vist ikke specielt bibelsk:

"Hold dig fra de tåbelige og hidsige diskussioner; du ved, at de kun fører til stridigheder(2. Tim,2,23)"

At vi alle skal være ens er vist kun en holdning i sekter.

Med venlig hilsen

Malli

Hey malli

---

At vi alle skal være ens er vist kun en holdning i sekter.

---

Det er sikkert rigtigt som du skriver, men er det ikke også en form for "undskyldning" for at tillade denne splittelse af kirken, som ikke burde eksistere? Splittelsen skyldes vel netop denne sekteriske fortolkning af Bibelen, altså en manglende erkendelse af at Bibelen (med rimelighed) kan fortolkes ligesom alle andre skriftlige kilder. I stedet hævder de forskellige kirker (og herunder IM) at kende den "sande" fortolkning af Bibelen. Vor Herre til hest siger jeg bare! ALT kan fortolkes og derfor må vi også lære at være tolerante overfor teologiske uoverensstemmelser - de kan nemlig ikke undgås! Så løsningen må vel være, om kirkerne ville begynde at møde hinanden med i tankerne: "Hvad har vi tilfælles og hvad kan være et godt udgangspunkt for et samarbejde?" i stedet for straks at gå i forsvarsposition og hoppe i de teologiske skyttegrave! Frihed og frisind er noget jeg synes mangler i mødet mellem kirkerne.

Gud, giv os nåde til, med fattet sind,
at acceptere de ting, som ikke kan ændres,
mod til at ændre de ting, som bør ændres,
og visdom til at skelne de to fra hinanden.
- Reinhold Niebuhs

Hej Lord Dean

Ensheden er et kendetegn i en sekt - NØJAGTIGT den samme type påklædning, mening, kostvaner osv. Denne type er ofte, hvis ikke altid, domineret af en kontrollerende ånd. En kirke/menighed der giver plads (selvfølgelig indenfor rammerne ! ), vil også være mere åben for dialog med andre.

"Frihed og frisind er noget jeg synes der mangler mellem kirkerne". Dette kan jeg kun holde med dig i. Du kender sikkert skriftstedet til hudløshed: "Således som Moses ophøjede slangen i ørkenen skal Menneskesønnen ophøjes....". Jeg tror at det er her skoen trykker. Hvis vi kræver, at andre kirker læser biblen LIGE nøjagtigt som os, kan vi bruge et helt menneskeliv på at strides om teologiske finurligheder, dette tror jeg ikke at der er den store velsignelse i. Al Guds fylde kan ikke være i een menighed/kirke, men har vi et åbent sind, kan vi møde fragmenter af Ham i rigtig mange forskellige kirker. Hvis jeg selv skulle bestemme den perfekte kirke, ville jeg tage nogle lovsange og tilbedelsen fra Pinsekirkerne, nogle salmer og ritualerne fra Folkekirken (åben nadver), dybden og spændvidden fra den Katolske Kirke, og omsætte det som Metodist.

Med venlig hilsen

Malli

Kære malli,

Du skriver, at "Det der med at diskutere "så det ryger om ørene på os" er vist ikke specielt bibelsk".

Tja, det kommer vel an på! Det jeg mente var, at hvis vi går efter bolden og ikke efter manden, synes jeg godt vi må råbe lidt højt en gang imellem, når det - som jeg jo også skrev - sker i al kærlighed og gensidig respekt. Jeg mener det er langt farligere, hvis vi ikke tør vise vores engagement i det vi tror på.
Så tror jeg der er der langt større fare for at vi tavse og indædte forskanser os i hver sin skyttegrav.

Og hvis debatten om de ting, vi tolker forskelligt, ikke fører til øget enighed, så kommer der i det mindste det ud af den, at vi motiveres for at blive ved med at granske bibelteksterne og fordybe os i dem.

Der er meget væsentligt, som vi kan være fælles om i de forskellige kirkesamfund og menigheder, men der er unægtelig også væsentlige ting, som vi ser forskelligt på. Kærlig uenighed, og tillid til at Gud kan rumme os alle, er udfordringen for alle kristne.

kristina

Hey kristina

---

Og hvis debatten om de ting, vi tolker forskelligt, ikke fører til øget enighed, så kommer der i det mindste det ud af den, at vi motiveres for at blive ved med at granske bibelteksterne og fordybe os i dem.

---

For mig lyder det netop som teologisk skyttegravskrig du her beskriver. I stedet for at begynde at granske forskellighederne i fortolkningerne, så bør man nok i stedet for prøve at få en forståelse for hvorfor modparten tolker som han gør. Kun sådan kan man respektere hinandens fortolkning af Bibelen - det er svært at respektere noget man ikke har forståelse for. Og kun hvis man har forståelse for den andens fortolkning (dermed ikke sagt at man behøves være enige) kan man leve i fredelig sameksistens i én global kirke.

Kære Lord Dean,

Jeg tror da nok at samtlige kirkelige retninger er enige om, at bibelen kan, og skal fortolkes!

Men du skriver, at forskellige kirker mener at kende den "sande" fortolknng.
Jada ! Det er jo tro vi snakker om, og ikke viden ! Vi forfægter naturligvis allesammen den tolkning vi tror på, det kan da vist ikke være andet ?

Der er vel ikke noget i vejen for, at vi åbent og respektfuldt, med udgangspunkt i bibelen, gør hvad vi kan for at overbevise hinanden om, at det vi hver især tror på er det mest troværdige ?

Du skriver at splittelsen af kirken ikke burde tillades. Hvis du med splittelse mener, at vi ikke respekterer hinanden, eller, endnu værre, frakender hinanden kristennavnet, så er jeg helt enig. Jeg synes også det er vigtigt, at vi får sat ord på, hvad vi har til fælles, og hvad vi er uenige om. Dertil har vi jo bl.a. debatten her.

Men samarbejde? Hvad er det helt nøjagtigt vi skal samarbejde om? Tænker du på økumeniske fælleserklæringer eller .. ? Vi kan jo ikke alle sidde på samme kirkebænk eller i samme menighedshus ? Og hvis vi ikke har samme dåbs- og nadverforståelse er det vel næppe til velsignelse at fejre sakramenterne sammen ?

Indbyrdes uvenskab synes jeg at vi under alle omstændigheder skal gøre vores yderste for at undgå. Så når du skriver

"I stedet hævder de forskellige kirker (og herunder IM) at kende den "sande" fortolkning af Bibelen. Vor Herre til hest siger jeg bare!" ,

så synes jeg faktisk det er et hånligt og uvenligt udsagn og ikke nogen god måde at bekæmpe splittelse på.

kristina

Du er inde på noget at det rigtige... de forskellige kirker har hver især "styrker" og "svagheder". Jeg mener blot, at det er forkert at disse "styrker" og "svagheder" er spredt udover et flertal af kirker. Målet må da være én kirke, som har så stor frihed og frisind, at den kan rumme alle aldre, temperamenter osv.

Hej Lord Dean

Du skrev:

Hey kristina

--------------------------------------------------------------------------------

Og hvis debatten om de ting, vi tolker forskelligt, ikke fører til øget enighed, så kommer der i det mindste det ud af den, at vi motiveres for at blive ved med at granske bibelteksterne og fordybe os i dem.


--------------------------------------------------------------------------------

For mig lyder det netop som teologisk skyttegravskrig du her beskriver. I stedet for at begynde at granske forskellighederne i fortolkningerne, så bør man nok i stedet for prøve at få en forståelse for hvorfor modparten tolker som han gør. Kun sådan kan man respektere hinandens fortolkning af Bibelen - det er svært at respektere noget man ikke har forståelse for. Og kun hvis man har forståelse for den andens fortolkning (dermed ikke sagt at man behøves være enige) kan man leve i fredelig sameksistens i én global kirke.

</font><blockquote></font><hr />

---

Har du tænkt på at det ikke er sikkert at Kristina ville gå hjem og granske efter flere skriftsteder som underbyggede den mening hun havde fra starten - og så være bedre udrustet til at dunke i hovedet næste gang diskutionen kom op.

Men derimod ville undersøge emnet og finde alt om emnet frem - granske det grundigt - og så ud fra det hun havde hørt i den tidligere diskution samt det hun lige har læst samt det hun viste i forvejen --- at hun så ville komme frem til hvad hun ud fra Bibelen mener er rigtige.

Det vil ikke altid være ens eget synspunkt der vinder - nogle gange er det - men er du ærlig og åben vil ekstra granskning i Bibelen ind imellem føre til ændrede meninger/ holdninger.

At granske mere i Bibelen fører ikke altid til mere skyttegravskrig - heldigvis

Hej Lord Dean, jeg tror vi sad og skrev til hinanden samtidig her
Jeg er enig med dig i det du skriver nu: Vi skal lytte til hinanden, prøve at forstå hvorfor de andre har en anden mening og overveje om det måske er "de andre" der har ret. Den form for dialog er frugtbar !

Men somme tider kan der trods al umage ske det, at vi må opgive at forstå, og nøjes med at tage andres anderledes tolkninger til efterretning.

Og det mener jeg heller ikke skulle forhindre en fredelig sameksistens i den globale kirke.

kristina

Hej Esther!

Lige netop, det var lige præcis det jeg mente, men vist ikke fik udtrykt tydeligt nok,
så tak for assistancen !

Hvor herligt med denne her lydløse talen i munden på hinanden!

kristina

Jeg skal prøve at komme med et par eksempler på ting jeg synes indikere splittelse i kirken:

1) Nu kommer jeg selv i IMU, så først et eksempel derfra: IMU må selv hyre de talere der skal forkynde til deres møder, men hvis de ikke hører under IM, så skal det godkendes af Samfundet.

2) Et andet eksempel er, at jeg i IMU ikke må reklamere for tværkirkelige arrangementer som fx. Mannafester arrangeret af Youth For Christ (kan besøges på www.yfc.dk.

3) For ikke at lade det hele gå udover IM, så kommer jeg også i Pinsekirken, hvor jeg blandt andet har været på Alpha-kursus. Mission blandt medlemmer fra andre kirker synes jeg også tyder på splittelse, da det indikere at man anser de andre som andenrangs-kristne. På Alpha-kurset var der i vhert fald nogen som synes jeg skulle døbes, vel at mærke til trods for at jeg sagde, at jeg allerede var barnedøbt.

Jeg forventer ikke, at vi alle skal ende med at synge de samme sange/salmer, blot at ting som ovenfor nævnt ikke forekommer...

Det har du fuldstændig ret i at er en mulighed, men hvis du betragter dagens kirkelige landskab, så kan man måske komme lidt i tvivl om det er en særlig dominerende måde at gribe tingene an? Men ja, bestemt en måde der er værd at anbefale!

Hej

Nej det er desværre ikke alle der har opdaget denne metode at tale sammen /diskotere på endnu - men der bliver flere og flere

Som Pinseven, er det en overraskelse at du har oplevet at Alfa kurser er til for at få andre kristne væk fra deres kirke til en frikirke (Pinsekirken i dette tilfælde).

Alfa kurser er kurser for IKKE troende i første omgang. Det vil sige, at det er for mennesker som ikke kender Jesus og ikke har nogen kristen fællesskab (menighed) at komme i.
Jeg har været sammen med nogle af de mennesker der har været frontfiguer i arbejdet med at fortælle om Jesus for at få mennesker frelst og til at få tilbudet om at blive medlem. Ingen af dem ønsker at tage fra andre kristne menigheder, for som de siger, hvorfor skulle vi det, de er jo frelst? Målet er ene og alene, dem som ikke tror.

Når det er sagt, så kan vi jo heller ikke stille os op og sige, at dem der er medlem af IM, ikke må flytte over til Pinsekirken, for det er jo menneskets eget valg.

Her i Kalundborg, er der 3, som var fast i vores menighed, som nu kommer i IM. Pinsekirken i Kalundborg er vi meget åbne over for børn. Børne kan lege i samme rum, som hvor vi andre høre prædiken. Det var for meget for 2 af dem, som ønskede mere ro, når præsten (fortanderen) delte Guds Ord. Den sidste flyttede p.g.a. at vi ikke havde noget fællesskab uden for søndags møderne i samme alders niveau. Vi er selvfølgelig ked af det, men vi glæder os over at de nu har et sted at komme, hvor de har det godt og rart, mens de vokser med Herren. De nye som kommer i vores menighed, mærker den store kærlighed der strømmer fra Jesus. Nogle af dem kom før i folkekirken, men den var kold for dem og de kunne ikke få den fri vej som Jesus havde til dem i den folkekirke.

Alt i alt, er jeg rigtig glad for Pinsekirken i Kalundborg, for vi ser hen på Jesus og ikke på, om det er kristne der "shopper" rundt. Det er selvfølgelig trist, for vi har jo bedst af at være fast et sted.

K.h.
Kim

Til et møde i sommers, var der en agtet kristen forkynder, som delte et syn som Gud havde givet ham.

Synet var at vi alle ville blive blinde. I alt dette, vil Gud rejse et nyt folk, som var hengivet til Jesus nåde og frelse. Vi skulle blindes over for teologi og ritualer/sakrementer, men ophøje Majestæten og Kongernes Konge.

(Meget korte træk af budskabet)

Jeg tror det er rigtigt, at Gud vil røste alle menighederne godt og grundigt i vores teologiske grundvold og vi vil opleve at diverse sports arenaer i alle byerne i DK bliver til samlingspunkter hvor Guds legme samles til ære for Ham.

K.h.
Kim

Nu skal det siges, at jeg ikke er synderlig stærkt knyttet til Pinsekirken. Jeg er ikke medlem, men kommer der i kirken om søndagen, da det tilbud som folkekirken tilbyder mig ikke tiltaler mig. Men de som sad og agiterede for at jeg skulle gendøbes VIDSTE at jeg kom i IMU og at jeg allerede var døbt i folkekirken. Det var jeg nok lidt irriteret over... men tjaaa... jeg kommer der endnu...

Kære Kim!

Hør lige her, Kol. 2,18-19:

"Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse, fordyber sig i egne syner og uden grund er indbildsk i sit verdslige sind, og som ikke holder sig til ham, der er hovedet, og ud fra hvem hele legemet, støttet og sammenholdt af sener og led, vokser Guds .vækstog som ikke holder sig til ham, der er hovedet, og ud fra hvem hele legemet, støttet og sammenholdt af sener og led, vokser Guds vækst."

Du skrev nemlig:
"Til et møde i sommers, var der en agtet kristen forkynder, som delte et syn som Gud havde givet ham.
Synet var at vi alle ville blive blinde. I alt dette, vil Gud rejse et nyt folk, som var hengivet til Jesus nåde og frelse. Vi skulle blindes over for teologi og ritualer/sakrementer, men ophøje Majestæten og Kongernes Konge."

Jeg synes at dette er et eksempel på "egne syner" - og jeg tænker også på, at vi
ikke må lægge noget til eller trække noget fra .. "

Nu bliver jeg nok lynchet

kristina

Jeg kan godt forstå at det ikke er rart at blive bombederet med at man skal gendøbes.

Nu lyder det som om at Pinsekirken i Kalundborg, er suveren på alle områder , men vi har en der kommer i menigheden som ikke er voksendøbt. Vi syntes at det ville være godt om hun tog de sidste skridt og blev døbt. Hun har været på et kursus a la Alfa kurset og der kom vi også ind på dåb, hvor vi snakkede om hvad det var og hvem der blev døbt. Som menighed tror vi lige som de andre Pinsekirker, at man kommer til tro og på troen bliver man døbt.
Hun fik det at vide, MEN vi snakker ikke mere med personen om det, for vi tror på, at Gud vil sige det til hende, hvis hun skal døbes.
Vi har gjort vores pligt som menighed, ved at fortælle det, så hvis vi konfronter personen hele tiden med, om det ikke var på tide at personen blev døbt, vil dåben få større betydning end troen på Jesus.

Personigt, vil jeg meget gerne sige en masse ting, men vores menighed er fyldt med en kærlighed der gør at den enkelte selv tager stilling til de ting som Gud ønsker at åbenbare i den enkelte. Vi kommer alle for at give noget til fællesskabet med Gud (vidnesbyrd) og Gud giver os ubegrænset tilbage.

K.h.
Kim

Kære Kristina.

Nej, det bliver du ikke, for som Jesus siger, vi skal have inbyrdes kærlighed, så enhver kan se at vi tilhøre Jesus.

Jeg skrev jo også at det var meget kort. Han sagde nemmelig også at han ikke helt forstod hvad det var Gud havde af planer.

Det er jo rigtigt, at vi skal ikke smide sejren væk, som vi har fået. Det jeg tror der har været det grundlæggende element i åbenbaringen, er at den teologi vi har, vil falde på jorden og en af de teologier, kunne f.eks. være dåben.

Der vil ikke blive lagt noget til eller trukket noget fra, men vores teriologiske opfattelse vil blive blind og det som står i Biblen vil blive åbenbaret på en måde, som vi p.t. ikke kan fatte.

K.h.
Kim

Hej Lord Dean,

Jeg har tænkt over de tre eksempler du kom med og synes ikke de nødvendigvis er udtryk for negativ og fjendtlig splittelse, men kun for tydeliggørelse af forskelle.

ad1) Nu er jeg hverken IMU'er eller IM'er, men hvis jeg var, og f.eks. kom til en fremmed by og havde lyst til være sammen med trosfæller, så ville jeg være glad for at finde sådan nogen der hvor der står i IM på døren, og ikke prædikanter fra andre trosretinger.

ad2) Jeg kan godt forstå at der ikke må reklameres for tværkirkelige arrangementer.
Så vidt jeg ved er man ikke særlig tværkirkelig der på bjerget. Det er jeg i øvrigt heller ikke selv - jeg er ikke så glad for blandinger, men vil hellere have serveret retterne på hver sin tallerken - så er det lettere at tage stilling .

ad3) Hvis jeg er sammen med pinsevenner, vil jeg blive skuffet hvis de ikke prøver at overbevise mig om f.eks. at jeg bør døbes igen, hvis det er det de mener er rigtigt. Hvis de ikke forsøger, må de jo være ligeglade med mig, ikk' ?

Til gengæld vil jeg gøre hvad jeg formår for at fortælle dem, at jeg mener at de
tager fejl ! Jeg synes ikke det er svækkende, men styrkende at blive udfordret på sin tro og derved hele tiden tvunget ud i fornyede overvejelser.

Den der laden-som-om-enighed er ikke min livret, kan du nok høre. Tolerance er ikke altid et plus-ord i min mund. Det kan meget vel dække over, at det egentlig er lidt ligemeget altsammen, og at vigtigste er enigheden i sig selv. Jeg vil ikke så gerne være tolerant uden først at få at vide, hvad det er jeg forventes at skulle tolerere Men respekt og kærlighed til hinanden skal vi have i alle forhold.

"Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere" (Luk. 6,33)

kristina

Hey kristina...

I mine ører lyder det lidt som om du bifalder splittelsen.

ad1)

---

Nu er jeg hverken IMU'er eller IM'er, men hvis jeg var, og f.eks. kom til en fremmed by og havde lyst til være sammen med trosfæller , så ville jeg være glad for at finde sådan nogen der hvor der står i IM på døren, og ikke prædikanter fra andre trosretinger . [mine fremhævninger]

---

Når jeg læser ovenstående, så får jeg indtryk af at du mener at de forskellige kirker udgør forskellige trosretninger, lige som islam og jødedom er trosretninger. Din sprogbrug antyder, at folk fra andre kirker ikke også er kristne, i hvert fald mener du ikke det er dine trosfæller og at de tilhører en anden trosretning - det synes jeg da er et klart tegn på splittelse.

ad2) Hvordan kan man snakke om en samlet kirke, når man ikke vil tillade at der reklameres for arrangementer i andre kirker. Ja, man tager ligefrem afstand til at samarbejde med andre kirker... det er da splittelse så det gør noget!?!?!?

ad3) Det er okay at man diskutere teologiske uoverensstemmelser, men det skal være for at nå frem til en "højere" sandhed eller enighed. Der hvor det begynder at ligne intern-mission siger jeg stop, for så siger man indirekte at modparten ikke tilhører en kriste kirke.

Problemet med den samlede kirke - og hvorfor jeg OGSÅ vil sigte efter et hus, hvor der står IM over døren - er de små uenigheder, der gør den store forskel.

Jeg tvivler på nogen direkte vil sige, at "de andre" ikke er kristne. Men forskellen i tolkningen af ordet er alligevel nok til, at man må opdele møderne. For eksempel mener jeg ikke at herlighedsteologi hører kristendommen til, hvilket nogle andre trosretninger mener. Alligevel kan sjeg ikke påstå, at de ikke bliver frelst eller ikke er kristne, jeg har bare ikke lyst til at høre på deres trosretning.

Vi er alle kun mennesker. Men ingen gider bruge mødet til at diskutere voksendåb eller herlighedsteologi uge efter uge og ikke nå andet end det. Så hellere holde møderne hver for sig.

Nu skriver Paulus jo faktisk at vi skal være enige. 1kor1,10: "Men jeg formaner jer brødre, ved vor Herres jesu Kristi navn, til at ENES, så der ikke er splittelser ibalndt jer, men så i holder sammen i tanke og sind." Det er her ikke en ydre enighed, som ´man beslutter på trods af indre uenighed i tanke og sind, Paulus formaner os til. tværtimod så formaner han os til at være enige. Den ydre splittelse mellem kirkesamfundene er en følge af en langt dybere splittelse, nemlig en splittelse i læren. det er den splittelse, der må overvindes. Ikke ved at vi forplumrer tingene og lader som om vi er enige uden at være det, men ved at læsae i skriften. det er vores enighed med apostlene og deres lære, der er forudsætningen for vore indbyrdes enhed(1.joh1) og vores enighed i den ene lære og delagtighed i den ene dåb og den ene nadver, der skaber enhed(1kor10 og 12, samt ef. 5) ikke at vi pludselig ser henover uenigheder, som netop angår disse ting. Bibelen advarer os kraftigt mod at etablere en sådan enhed uden først at være enige om den apostolske lære(rom 16,17; tit 3,10; 2.joh 9-11). Når der hersker læremæssige uenigheder, skal vi ikke forplumrer det. Hvis evangeliet skal bevares rent og purt så det bliver til frelse, må vi afvise al vranglære og holde os til apostlenes lære. Da Paulus skrev til galaterne skrev han ikke, at det var i orden at de var uenige, men at de stadigvæk godt kunne være sammen. Hans sprogbrug i galaterbrevet overfor forførerne kan få enhver moderne teologisk polemik til at ligne hyggesnak.

Mvh. Chemnitz

Nej ved du nu hvad!! Selvfølgelig er alle kristne kristne !
Forskellige trosretninger altså ikke det samme som forskellige religioner!
Det er som om du vil misforstå

Jeg vil med glæde være sammen med, og diskutere og bede sammen med kristne brødre og søstre af enhver kristen observans. Bare helst ikke i den for mig så livsvigtige oase, som Gudstjenesten og andagten er.

Derfor vil jeg helst kun have dåbs- og nadver- og forkyndelsesfællesskab med dem, som har samme opfattelse af de hellige sakramenter som jeg selv (= luthersk-evangelisk) og helst ikke med dem, som opfatter sakramenterne og det der står i bibelen anderledes, eller måske synes at disse ting ikke er særlig vigtige -

Er det meget slemt synes du ?

kristina

Herlighedsteologi hører ikke kristendommen til nej, men til kristenlivet. Der er en del steder i det gamle testamente, hvor der bliver danset for Herren. I det nye, bliver vi opfordret til at GLÆDE os i Herren.

Nu er vi jo forskellige som mennesker og nogle viser deres glæde med stor iver og velsignelsen er helt med der, som den vil være hos ham/hende.

Jesus var til fester, hvor de havde det extremt herligt, efter hvad vi læser i Biblen, så JO, kristenlivet er en glæde i voerflod i Herren.

K.h.
Kim

Hej Kim

Når der tales herlighedsteologi, er det ikke dans og lovsang, der er problemet, for det er fuldt ud bibelsk. Skoen trykker derimod når der i en teologi læres at alle skal være rige og raske (jvf. tidligere tråd), og vi bare skal "stå fast" på dette - "Hvis du vil ha det, må du ta det". Denne lære appelerer til kødets begær og ligger lang fra Kristi lære om at give afkald og bære sit kors.

Med venlig hilsen

Malli

Nu var det ikke lige den slags herlighedsteologi jeg mente

Det var nu mere, at "Jo mere du ejer og jo rigere materielt du er, jo mere tro har du" og sådan noget lignende - sygdom rammer kun de vantro osv.

Okay. Så er vi helt enige.

K.h.
Kim

Ja, jeg tog ganske fejl, hvis det var det der hentydes til. Jeg kender nogen som er kristne og ikke ønsker lovsang og glæde i kirken, men at man kommer der sagtmodig og tænker på alle de synder man nu har begået.

Det var udgangs punktet i det jeg skrev, så det ser ikke så sort ud med indlægget , men det var en misforståelse af indlægets indhold, som jeg svarede på.

K.h.
Kim

Hej ....

Man kan jo også være ét i Kristus uden at have samme overskrift.... På Kristi legeme er der jo både hænder, fødder, nakke, ben, arme, mave osv. I Kristi kirke er der også en masse forskellige betegnelser (jeg vil ikke begynde at remse dem op for så vil jeg uden tvivl glemme en lillefinger et sted eller måske hele højre ben - og det gider jeg ikke lynches for ( jeg ved jo heller ikke bestemt hvem der er med i Kristi kirke og hvem der bare står lige udenfor - det kan jeg ikke dømme i))

hej
det er rigtigt, at man kan være et i kristus uden at have den samme funktion. Paulus kan jo tale om mangfoldighed indenfor kirken(1.kor12). Men det ændrer ikke ved, at han taler om, at vi skal være enige om læren. Korinthernes hovedsynd består jo netop i at de skændes om embedsbærerne og ikke om embedets inhold, som der ikke må herske uenighed om(1.kor3-4). Dete r læren, der er kirkens synlige kendetegn. At der så er kirker, der har noget af den rette lære og samtidig en masse , betyder blot, at vi ikke skal dømme, hvem der bliver frelt på trods af lortte og hvem der går fortabt på grund af det. Vi skal holde os til det synlige og derfor afvise synligt kirkefællesskab med vranglærende kirkesamfund. Det andte ville være at sætte vores fællesskabsfølelse over Herrens fællesskabm.

Hej Chemnitz

Jeg er fuldstændig enig i at vi ikke må være splittede i "det væsentlige" i Jesu lære, men hvad der er væsentlig og hvad der ikkeer - er ikke nemt at svare på.

Det aller vigtigste er at "der er ikke frelse ved noget/nogen anden end Jesus"

Hvor mange punkter der kommer ind under den karegori af meget vigtige lære-punkter ved jeg ikke, men jeg har et par bud..... Bibelens troværdighed og treenigheden. Men dermed ikke sagt at jeg vurdere rigtigt eller at jeg har det hele med. Det er kun Gud der ved......

Vi kan godt være brødre og søstre i Kristus selvom vi ikke er enige i andre og mindre ting.

Hej Esther og Chemnitz,

Ja, det er jo lige netop det der er problemet: Hvad er det væsentligste? Vi skal være enige, som Chemnitz siger, og det er vi ikke! Hvad skal vi så gøre ved det?

Nogen synes vi skal tage konsekvensen og blive i hver sin bås. Andre at vi skal blæse på uenighederne og bare være sammen i en stor bås i Jesus Kristus, og blæse på teologien og dermed på uoverensstemmelser i læren.

Men ingen af de to muligheder løser problemerne, for som Esther siger, vi er ikke engang enige om, hvad der er væsentligt i læren!

Jeg har flere gange modtaget invitationen til at være med til det væsentlige , nemlig fællesskabet i Jesus Kristus og lovsangen af ham som vores frelser. Men får samtidig bemærkninger i retning af :" Jesus elsker små børn og er garanteret ligeglad med de par dråber vand i håret, så tænk ikke på det"

Eller" Al den teoretiske teolog-snak om nadverforståelse, det er jo ikke det det kommer an på, lad os nu samles om det væsentlige .."

Hm. Det betyder altså at jeg skal holde Gudstjeneste med "de andre" og se bort fra det som jeg mener er så væsentligt, at det et spørgsmål om liv og død.
Når jeg ikke kan, og ikke vil, netop det, er det så mig og mine ligesindede der er er årsag til splittelse? Måske, afhængigt af, hvad hvilken betydning vi tillægger den glose.

Jeg ser ingen anden udvej end at vi som er kristne holder forbindelsen varm og samtalen med hinanden levende og kærlig i forkyndelsen af det som vi tror på.


Sandhedsrelativisme ("din sandhed er lige så sand som min sandhed") er helt i pagt med den postmodernistiske tidsånd, som jeg ikke synes har meget til fælles med Helligånden.

Kan vi, alle, være fælles om at bede bønnen i Sl. 139,23:

Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte. Prøv mig, og kend mine tanker. Se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej"

kristina

Vi er sikkert enige om:

at troen på Jesus er den eneste vej til frelse.

Hvis du kan sige JA til dette, så prøv at læse sætningen igen. Hvilke ord i sætningen er væsentlige?

Som jeg ser sætningen er der 5 ord:
Troen, Jesus, eneste, vej og frelse.

Se på sætningen igen og prøv så at finde steder i Bibelen der fortæller det modsatte?

Det er rimeligt svært i det nye testamente.

Så siger vi JA til denne linie, så må vi også gå de næste skridt. Så er spørgsmålet, hvad er det næste skridt? Svaret får vi i Biblen:

Tilgivelse og kærlighed.

Spørg nu om disse ting ikke er væsentlige i et kristent liv og skal kunne ses blandt kristne. Der står at vi skal have indbyrdes kærlighed, så andre kan se vi er af Hans legme.

Tilgivelse, hvad er det? Er det at fokusere på det som andre siger og holde fast i det? Som jeg ser det, så er det ikke tilgivelse. Tilgivelse er at se på mennesket som det er og ikke holde fast i bemærkninger som kommer og vil skabe splid. Tilgivelse er at GLEMME det sagt eller gjorte, som såre en.

Sagt med andre ord. Hvis hånden ikke tilgiver armen p.g.a. at den ikke er som hånden, så kan hånden ikke nå det som den gerne vil, for den ønsker ingen sammen arbejde med armen.

Når vi nu har Jesus kærlighed og tilgiver hinanden, som Gud har tilgivet os gennem Jesus Kristus, så ligger det jo klart at alt det der kommer efter er glemt, som Gud har glemt over for os, for Hans kærlighed skjuler synd for sin egen skyld.

K.h.
Kim

Hej Malli..

Ja det lyder egentligt som noget at det største bedeemne kirkene i DK burde have på tapetet.. Jeg ved at vi i vores pinsekirke beder meget for det, især når jeg samles med min bedegruppe, og vægstgruppe..

At alle kristne må blive ET betyder jo nødvendigvis ikke at vi skal komme i samme slags kirke, da nogle kan lide lovsang og andre salmer, og andre synes trommer er noget være noget.. men at blive som en familie, som holder af hinanden, støtter hinanden og beder for hinanden.. og henviser til hinanden..

Er der ikke et sted her i debatten/forumet, hvor man kan komme med bønneemner??? det kunne faktisk være rigtig godt!!..


MariaMaria

Ja, Kim, du skriver bestemt ikke ét eneste ord her, som jeg ikke kan sige amen til.

Troede du det

kristina

Nej Kristina, det var jeg ikke i tvivl om. Men hvis man nu siger amen til det, så er der jo heller ikke noget at blive stødt over, når nogle giver små bemærkninger, men man har glemt det inden man tager imod det næste ord.

Jeg har lige svare PC, p.g.a. at han ikke var/er glad over den måde man er overfor Pinsekirken, med de udtalelser der kommer.

I starten hvor jeg havde givet mit liv til Jesus, kom jeg i IM og IMU, som jeg holdte rigtig meget af, sideløbende med at jeg kom i Pinsekirken enkelte gange. Jeg prøvede at få et samarbejde med Pinskirkens ungdom og IMU op og stå. Kun et ubekraftende møde om hvad vi kunne gøre for at nå andre unge i området (idéer). Dette ville IMU ikke være med til, mens de fra Pinsekirken gerne vil udvæksle idéer. Dette bevirkede, at jeg forlod IM og valgte at komme mere fast i Pinsekirken. Jeg har så senerer opdaget, at det var Gud der ledte mig der til, for jeg læser dagligt i Biblen, hvor Jesus ønsker at vi alle skal være ét i Ham, hvilket man ikke kan være, når man ikke vil mødes.

Det skal siges, at jeg har nu oplevet, at IM hvor jeg var, ikke er som alle andre IM'er, hvilket gør mig extremt glad, for hver gang IM, Apostoler, Pinsevenner o.s.v. mødes omkring Jesus, så bobler mit indre af glæde i Herren.

K.h.
Kim