Hej Ole
Fra Rom. 3
Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. v20 For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse
Her fortæller Paulus, at Lovens formål er at skabe syndserkendelse for hele verden, dvs alle mennesker. Vi skal ikke tro, at loven gør os mere hellige og rene - den får os derimod til at tie stille!
Paulus mener jeg siger at vi ikke er under tugtemester mere, at lovens krav er naglet til korset, vil det sige at vi som kristne ikke skal bruge loven mere?
I kraft af Jesu gerning på Golgatha er vi benåede syndere, vi er benåede, dvs synden tilregnes os ikke.
Men synden er der jo endnu, prøv at læse Rom 7
v14 Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. v15 For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. v16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. v17 Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
v18 Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. v19 For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. v20 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
v21 Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. v22 For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. v23 Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer.
v24 Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? v25 Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov.
"Synden, som bor i mig", "Synden, som bor i mig", "holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer" og "dette dødsens legeme".
Ja, det bliver værre og værre, des længere Paulus når frem i teksten - for endelig at afslutte med klimaks: "Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!"
Der er bestemt ikke meget i teksten, der viser, at der er noget i os selv, der er værd at råbe hurra for, og det tror jeg virkelig vi skal tage for pålydende, så længe der er tale om alt! vedrørende vores
salighed. Derfor, ALT, der vedrører vores frelse, alt der vedrører vores retfærdiggørelse og helliggørelse bygger alene på Kristus.
Jesus sætter os fri.
Paulus siger imidlertid, at vi ikke skal misbruge vores frihed til at synde, og at "synd er
lovbrud". Derfor er det, at vi også som kristne skal høre Guds lov igen og igen. Ellers forfalder vi let til at synd, det er simpelthen noget vi kan "mærke" eller "føle" os til, hermed gøres synd til en subjektiv størrelse, og vi bliver igennem vort eget kød ledt på afveje.
Vi ER ikke under loven, vi er derimod under
nåden. Og det er en del af lovens formål, nemlig at
bevare os i denne nådestand. Gennem syndsforladelsens ord bevares vi i nåden.
Guds fred,
Malli