De seneste ca. 200 år er der opstået en bibelkritisk "skole" eller rettere sagt nogle bibelskritiske "skoler" som har gjort en ihærdig indsats med alle kunstens regler at forsøge at så tvivl om Bibelens troværdighed, både hvad angår dateringer, forfatterangivelser og hvad indhold angår.

Hvis man ville bruge de samme metoder som disse (hovedsageligt ateister) bibelkritikere over for ethvert andet oldtidsdokument, ville der ikke være et eneste af disse dokumenter man ville kunne fæste den mindste tillid til, og da slet ikke til skrifternes indhold og forfatterangivelse.

Som det ses af denne tabel (rul lidt ned på siden) er der for nogle af de meget kendte ikke-bibelske oldtidsskrifter meget langt mellem den angivne tilblivelsestid og dateringen af det ældst fundne kopi af skriftet.

For bibelske skrifters vedkommende (her især NT) er der forbavsende kort tid mellem det angivelige tilblivelsestidspunkt (uanset om man benytter de bibelkritiske sene dateringer eller de traditionelle tidlige dateringer)og de ældste kopier, især hvis man også her medregner de indiskutable fragmenterede skriftdele.

Analyserer man blot en smule på problemstillingen sen ctr. tidlig datering af evangelierne, er det iøjnefaldende at det først og fremmest er den liberalteologiske bibelkritiske sendatering der har de største problemer.

For det første er der stort set ingen støtte i tilgængelige bibelske og efterbibelske kilder for de sene dateringer.

For det andet er det meget svært at få øje på støtten i de bibelske og efterbibelske kilder til bibelkritikernes benægtelse af de fleste af de traditionelle forfatterangivelser.

for det tredje har bibelkritikerne ikke meget andet end spekulative hypotetiske antagelser at bygge på.

For det fjerde er man nødt til at opfinde ikke-eksisterende "kildeskrifter" for da i det mindste at have noget at kunde holde sig til.

For det femte er man nødt til at opfinde en ikke-eksisterende menighedskonstellation for at have en forfatter til de ikke-eksisterende "kildeskrifter".

For det sjete så har man aldrig nogen sinde fundet noget der blot kunne minde om et fragtment fra dette påstående og ikke-eksisterende "kildeskrift", og man har ej heller fundet referancer i noget andet skrift fra urkristendommens og oldkirkens tid til dette påstående og ikke-eksisterende skrift eller den påståede menighed.

Med andre ord, så bygger disse liberalteologiske bibelkritikere deres kritik af Bibelen på en hel masse ikke-eksisterende fantasiprodukter, samtidig med at disse liberalteologiske bibelkritikere endda helt ser bort fra faktuelle oplysninger i tilgængeligt kildematerilale: man benægter ganske enkelt fakta for at kunne fastholde kritikken af Bibelen.

Og så tillader man sig oven i købet at kalde den slags for videnskabelig bibelforskning. Jeg kan ikke kalde det andet end fantasifyldt pseudovidenskab.

Mvh Andreas Falck
http://bibeltro.dk - Bibeltro forkyndelse
http://skabelsen.info - Fordomsfri skabelsesdebat
Begge med debatforum