Hej Steffen
Det er en meget stor (for stor) forenkling, at det 2. bud alene skulle være at bande.
Luther skriver i den Store Katekismus bl.a.
"Det er at misbruge Guds navn, når man nævner Gud Herren, hvordan det så end sker, til at bekræfte løgn og al slags umoral. Derfor lærer dette bud så meget, at man ikke med falskhed må anføre Guds navn eller tage det i munden, når hjertet godt véd, eller burde vide, at det forholder sig anderledes. Det sker ofte, når nogen sværger for retten, og den ene part lyver mod den anden. For Guds navn kan man ikke misbruge værre, end hvis man bruger det til at lyve og bedrage med. Det er den simpleste og enkleste mening med dette bud.
Af dette kan enhver nu selv let regne ud, hvornår og på hvor mange måder, Guds navn bliver misbrugt, selv om det er umuligt at opregne alle misbrug. Kort sagt, sker der al slags misbrug af Guds navn for det første i almindelige handler og ting, der drejer sig om penge, ejendele og anseelse. Det kan foregå offentligt for retten, i butikkerne eller andre steder, når man sværger og aflægger falsk ed på Guds navn eller lægger sit hoved på et fad i en sag. Og især er det meget almindeligt i sager omkring parforholdet, når man bryder de løfter, man har givet hinanden.
Men allermest foregår misbrugene i åndelige sager, der angår samvittigheden, når falske prædikanter står frem og udgiver deres løgnagtige narrestreger for Guds ord.
Se, alt dette er at smykke sig med Guds navn eller gøre sig selv ren og retfærdig med det, hvad enten det nu drejer sig om almindelige handler eller høje og skarpsindige sager angående tro og lære. Og blandt løgnerne hører også spotterne, ikke alene de grove, der er kendt for at krænke Guds navn uden skam, og som ikke hører under kirken, men for retten, men også dem, der offentligt spotter sandheden og Guds ord og påstår det kommer fra Djævelen. Det er ikke nødvendigt at uddybe nærmere her."
http://www.lutherdansk.dk/Trellix/id87.htmHan skriver videre, at det er misbrug at bande, sværge og udøve magi ved Guds navn.
Så ja, det er faktisk et ret omfattende bud.
For mig at se, er det lidt interessant, at Luther skriver, at misbrugene foregår
allermest i åndelige sager og fremhæver "falske prædikanter", og "udgiver deres narrestreger for Guds ord".
Jeg tænker, at vi på dette punkt i dag kan drage en klar parallel dels til kætteriet i Folkekirken (benægtelse af opstandelse f. eks.).
Men bestemt ikke mindre til de kirker og prædikanter
udenfor Folkekirken, der udbytter de svage. De udsuger og stjæler folks liv (penge, tid, venskaber og kærlighed), blot for at styrke egen kirkes postition; kirker og prædikanter, der tilbeder Mammon (forstået bredt som penge og
magt!) - og de gør det i Guds navn!
Med samme indædt kynisme, hensynsløshed og målrettethed som Hitler arbejdede for etableringen af det tredje rige, arbejder disse for etbleringen af "guds rige", og man helmer ikke førend Danmark er tapetseret med
egne! kirkebygninger og "fabrikker til dannelse af nye disciple" (skoler, børnehaver og vuggestue). Gerne forgyldt og med diamanter. Stort og prangende skal det være. Dette for en stor dels vedkommende financieret af enlige mødre, flygtninge, misbrugere, syge, førtidspensionister, der er blevet bildt ind, at de skulle "ofre så det gør ondt" foruden tiende-betaling for at modtage en velsignelse fra Gud!!.
Hvad blev der af Jesu ord om at "Mit rige er ikke af denne verden"?
Det er et ganske alvorligt misbrug af det andet bud!
De fleste af os kender ligeledes eksempler på, at "Gud" har fortalt en pastor, prædikant eller andre, at de selv eller andre skulle gøre det ene eller andet. Og dette kan være alt fra at "Gud" har fortalt en om en tjeneste (arbejde), om ægteskab eller økonomi. Ofte er dette desværre egoets forklædte magtmisbrug eller ønsker - og dette er klart misbrug af Guds navn.
Med dette siger jeg ikke!, at Gud ikke kan tale til folk, men man skal tage sig gevaldig i agt for at blive forført og manipuleret ind i andres egoistiske ønsker og vilje.
Jeg tænker da også, at i og med
alle kristne har Helligånden!, og i kraft af Jesus har direkte adgang til Faderen!, ja, har en åben himmel - da er der
des mere grund til skepsis, når andre i Guds navn kommer og fortæller en, hvad man skal lave, hvor man skal bo, hvem man skal gifte sig med, hvad man skal bruge sine penge til, ect.
For hvad skulle hindre Gud i at meddele disse dybt personlige spørgsmål til mennesket selv???Faktisk er det en hovmodig undervurdering af søstre og brødres Gudsforhold og åndelighed, når man på den måde stiller sig imellem mennesker og Gud.
Guds fred,
Malli