Kære alle.

Håber i kan hjælpe mig. Jeg er ny på debatten og ved end ikke om mit indlæg her, er placeret korrekt?
Jeg er i vildrede. Jeg har været medlem af folkekirken hele mit liv, men er nu kommet i tvivl om , om det virkelig er der jeg bør være.
Jeg har brug for konkrete ting at forholde mig til, men finder det altsammen lidt svævende.
Er folkekirken blevet så moderne at ordet ikke længere har samme betydning, at vi bare frit kan tolke tingene efter eget velbefindende? Har folkekirken midt i sin stræben efter at vinde folket, glemt at ordet var, er og blir det samme?
Jeg læste fornyligt om nogle kommende konfirmander der hver i sær fortalte om deres forhold til kristendommen. Flere af dem havde trods konfirmand undervisning ikke fundet troen, men var dog af deres præster blevet overbeviste om at dette ikke var det afgørende, det afgørende var kærligheden til deres medmennesker og fælleskabet de havde indbyrdes.
Hvor er Jesus blevet af?
Jeg føler ofte at præster taler uldent, når de spørges om ting der er umorderne at tale om, hvis ikke man har den politiske korrekte holdning ihvertfald.
Hvad mener folkekirken fek,s om den frie abort, om kirkelige vielser af homoseksuelle, om sex før ægteskab, om aktiv dødshjælp osv? Det kan være svært at blive klog på.
Jeg vil gerne lære mere - er det mon muligt, eller skal hver mand/kvinde blot strikke den fortolkning sammen som passer bedst til ham/hende?

Hilsen angela.

Jeg forstår dig måske.
Jeg har meldt mig ud af folkekirken og bruger mere, end min kirkeskat ville have været, på 3 forskellige hjælpeorganisationer (Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp).
Gudstjenester i folkekirkens regi er offentlige, så enhver kan komme der og deltage i alt. Langfredag var jeg i kirke til en liturgisk gudstjeneste.

Hej Angela – velkommen til!

Du har placeret dit indlæg helt korrekt, så vidt jeg kan se.

Jeg kan meget godt nikke genkendende til det, du skriver. Det er dog vigtigt at huske på, at Folkekirkens præster og menigheder er meget, meget forskellige. Nogle passer desværre rigtig godt på din beskrivelse af præster med uld i munden. Andre derimod er rigtige Jesus-troende helt "efter bogen", som ikke er bange for at tale rent ud af posen. Den side af sagen har du forhåbentlig også oplevet – ellers vil jeg gerne unde dig det.

Ligesom dig har jeg været medlem af Folkekirken hele mit liv, og jeg er efterhånden nået til den (måske foreløbige) konklusion, at jeg bliver her, så længe jeg har mulighed for det. Det gør jeg ikke mindst, fordi jeg mener, det er det letteste. For mig ville det være en stor byrde at bære rundt på, hvis jeg selv havde ansvaret for at vælge rigtigt mht. hvilken kirke, jeg skulle komme i. Men for andre vil det måske være en større byrde ikke at have noget valg. Det er dybest set op til dig selv, om du vælger Folkekirken fra eller ej. Der er masser af gode grunde til at blive, men der er også masser af gode grunde til at ryste støvet af sandalerne og gå.

Glædelig påske!
Nikolaj

Tak for jeres svar.
Jeg var i kirke i dag og min præst leverede en prima prædiken, nu ved jeg ihvertfald at han ser opstandelsen som andet og mere end blot symbolik og det er jeg glad for.
Jeg ved ikke hvor jeg skulle gå hen, hvis jeg valgte at forlade folkekirken. Jeg elsker den ro og ophøjede stemning der er der.

Hilsen angela.

Hej Angela

"Hvad mener folkekirken fek,s om den frie abort, om kirkelige vielser af homoseksuelle, om sex før ægteskab, om aktiv dødshjælp osv? Det kan være svært at blive klog på"

Ja, det har du ret i. Det er lidt interessant at Folkekirken generelt beskæftiger sig forbavsende lidt med de ydre seksuelle synder, - men taler mere om hvordan vi behandler næsten, behandler den syge, den fremmede, den ensomme osv.

Og lige så besynderligt er det, at mange frikirker gør det præcis modsatte!

I mange frikirker vil du med garanti kunne få meget! tydelige svar på disse spørgsmål, der vedrører homofili, abort og sex før ægteskab. En lovmæssig forkyndelse, der rammer relativt få genfødte kristne ...at der så følger mere lov med, udover hvad bibelen kan kan lægge grund til, må man så tage med i hatten. Men ofte ikke den store vægtlægning på hvorledes man behandler naboen, den ensomme, syge og fremmede osv.

Men forkyndelsen af Evangeliets gratis nåde, finder du forbavsende få steder udover Folkekirken (jeg kan kun komme i tanke om ELFK). Jo, man taler ganske vist om nåden, men det er oftest noget man skal præstere sig til, hvor man gennem bøn skal svinge sig op under loftet.

Ja, desværre findes der præster i Folkekirken, der formår at ødelægge såvel prædiken som Gudstro...og så er der de, der ikke gør.

I hvertfald kunne jeg med stor glæde notere mig, at Jesu opstandelse på TV i dag blev slået fast med syv-tommersøm af en af vores lokale folkekirkepræster, Marianne Christiansen.

Guds fred,

Malli

Tænk, jeg troede at kristne også oplever fristelser i den henseende. Men ok, det er jo også kun min egen erfaring

Mvh. Jalokin

Hej Angela!

Der findes nogle gode lutherske frikirker rundt omkring.
Nu fik jeg ikke lige tjekket din profil ud inden jeg svarede, så jeg ved ikke hvor i landet du bor
Men både i KBH og Århus ved jeg der er lutherske frikirker. Hvorvidt de så er højkirkelige tør jeg ikke sige. Men jeg ved at hvis jeg skulle vælge mellem en højkirkelig menighed hvor der tales med uld i mund og en lavkirkelig hvor Evangeliet forkyndes rent, og aakramenterne forvaltes ret, så valgte jeg det sidste. Heldigvis kommer jeg i en god menighed (Folkekirken, ganske vist...) her i KBH som er temmelig højkirkelig, hvilket er som jeg godt kan lide det. Så jeg har været heldig

Hej Jalokin

Nå, min erfaring i frikirkesammenhænge er at langt hovedparten af medlemmerne består af veletablerede ægteskaber. Disse mennesker snarere bestyrkes i følelsen af at være på den grønne gren, og i at se ned på andre, ved at høre om førægteskabelig sex, homofili og abort end styrkes i at de har brug for nåden ved syndernes forladelse.

Og du kan jo slå op i Bibelen og se hvad der fylder mest; pengegriskhed og koldhjertethed overfor din næste versus homofili f.eks.

Forkyndelsen af synd er i mange frikirker er omvendt proportionelt med Bibelen. Men ok, de gør jo heller ikke det store i nådemidler, så duer det jo heller ikke at folk bliver for bevidste om det ;).

Guds fred

Malli

Hej Malli!

I går (påskedag) sad jeg i kirken og glædede mig over præstens prædiken, for han gjorde klart og tydeligt op med dem, der siger at Jesus ikke opstod legemligt. Jeg sad og blev så glad for at jeg i modsætning til mange folkekirkepræster ikke forfalder til sådan noget kætteri...

På den måde var præsten med til at opfostre min indre farisær (og sikkert også en del andres). Burde han så ikke helt have undladt at bringe lige netop dét på bane?

---

Jeg har ingen erfaring med danske frikirkesammenhænge, så om forkyndelsens fokus er omvendt proportional med Bibelens skal jeg ikke kunne sige. Men hvis det er tilfældet, kan det måske skyldes at forkynderne gennem sjælesorg og gennem selvransagelse har opdaget, hvor snublende nær utugt og utroskab er - især i vores tid, hvor opfordringerne til utugt er ekstremt pågående og direkte.

Jeg håber du har ret i, at frikirkemedlemmerne virkelig lever i veletablerede ægteskaber - også bag facaden og i hjerterne. I så fald kunne en af grundene være, at de gennem forkyndelsen er blevet advaret mod utroskab og har fået ind under huden, at græsset ikke er grønnere på den anden side.

Synd er ikke noget, der bare 'rammer' folk (heller ikke genfødte kristne). Det er noget vi engagerer os i, når vi giver efter for fristelser. Apostlen Jakob skriver at

Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død. (Jak 1,14-15).

Når det drejer sig om utugt, utroskab og abort kan dette forstås meget bogstaveligt: Et lystigt blik på en anden mands hustru (eller lignende) - utroskab - kvinden bliver gravid - det skal skjules - barnet 'fjernes' - skyld og skam osv. Det er David og Batseba om igen, og det begynder med den utugtige tanke. Hverken du eller jeg kender andres tanker, og derfor kan vi ikke sige, om de sidder tilbage med en selvtilfreds følelse efter at have hørt en prædiken om utroskab og abort.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at det skal ske på bekostning af andre ting.

Mvh. Jalokin

Hej Jalokin

Ja, det er meget muligt at det har kunnet beskytte ægteskabet med den meget tale om utugt, og det er jo godt. Men ret beset kunne de få den samme "beskyttelse" i et muslimsk samfund, hvor man også koncentrerer Lovens forkyndelse på det man lige kan opfylde. Men ok, retfærdighedsvis skal det siges at muslimer bestemt ikke er ligeglade med deres næste....de har jo regler for hvordan de skal behandle deres naboer, fattige, syge osv. Faktisk vil jeg påstå, at ifald det hele kun handlede om forkyndelse af lov/synd, der var man nok bedre tjent i disse samfund end i mange frikirker.

Et af lovens formål er jo at skabe syndserkendelse!, og derved tjener loven som tugtemester til Jesus,- ikke bare en gang, men resten af ens kristenliv.

Men så er det jo vigtigt, at der her er noget at blive ledt hen til, at Jesus ikke bare er en åndelig følelse, som man gennem ekstase, kan svinge sig op til. Misforstå mig ikke, jeg undervurderer ikke den åndelige dimension!, selvom jeg lyder så firkantet, men med ånd udenom nådemidler, er der stor risiko for at fare vild.

Derfor, Lovens forkyndelse skal lede hen til syndernes forladelse, som vi gratis modtager i nadveren, hvor Jesus i skikkelse af vin og brød uddeler den.

For at man retteligt kan tale om nåde, for at man retteligt kan tale om at være i nådestand, da må man modtage syndernes forladelse. For hvad er nåde andet end netop syndernes forladelse?

Og det er dér, jeg ikke er sikker på, at vi to er enige. Som jeg læser dine indlæg, er du af den overbevisning, at man blot kan tage sig sammen og besejre synden. Jeg er derimod af den overbevisning, at vi i os selv absolut ikke er i stand til det! nærmest tværtimod, "Det gode jeg vil...", siger Paulus. Men har man modtaget nåden ved syndernes forladelse, da har man Gud selv til at kæmpe sin sag, og det er jo ikke så ringe.

Guds fred,

Malli

Hej alle.

Jeg indser hvor lidt kendskab jeg har til de forskelleige kirkelige retninger, hvilket mine næste spørgsmål også vil bekræfte. Jeg har været utrolig glad for denne side, artiklerne, debatten og den gode tone. Jeg føler mit rigtig godt tilpas her.
Har indre mission sin egen menighed? Kan man blive medlem af indre mission? Hvis man kommer i indre mission, kommer man så også i folkekirken? Jeg vil gerne vide mere om indre mission, håber at nogen kan hjælpe mig.

Hilsen angela

Hej angela!

Man kan ikke blive medlem af Indre Mission (IM), da IM kun har 'venner' (dvs. mennesker, der deltager i og på forskellig måde bakker op om IMs arbejde). Derfor er IM ikke en forening i traditionel forstand, men mere en bevægelse eller en 'virksomhed' (bredt forstået) og IM ledes af en selvsupplerende hovedbestyrelse.

IMs eksistensberettigelse er (i følge IM selv) at være en bevægelse indenfor Folkekirken, så derfor er IM ikke en selvstændig menighed (i hvert fald ikke i teorien;-). Idéen med IM er at være et supplement til Folkekirken, så derfor tror jeg det er mest naturligt at man kommer i en sognekirke, hvis man kommer i IM.

Mvh. Jalokin

Hej Malli!


Og dog taler Paulus om at 'stride den gode strid'. Se fx. 1 Tim 6,12; 2 Tim 4,7; 1 Kor 9,24ff.

Og nej, jeg mener ikke at man 'bare skal tage sig sammen' - det er vist dig, der læser det ind Du skriver selv at syndserkendelsen skal lede hen til Jesus, og det er ganske rigtigt. De raske har ikke brug for læge. Uden syndserkendelse, ingen tro; uden lov, ingen syndserkendelse.

Mvh. Jalokin

PS: Hvis man ser en smule anderledes på det i frikirkerne, er det vel heller ikke så mærkeligt; det hænger vel også sammen med synet på troen (og dermed dåben), samt at man ikke tror på arvesynden.

Hej Jalokin

Godt at høre at jeg har misforstået noget

At stride den gode strid, er nemlig ikke at befri sig selv for synden, dette er ikke andet end Gamle Adams kredsen om sig selv - det er derimod at give Gud ret, når han siger, at vi er syndere. Deri har vi opmærksomheden på Gud, og det er samtidig der hvorfra vi skal hente vores hjælp:

"Jeg løfter mine øjne mod bjergene,
hvorfra kommer min hjælp?
v2 Min hjælp kommer fra Herren,
himlens og jordens skaber.

v3 Han lader ikke din fod vakle,
han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
v4 Han, som bevarer Israel,
falder ikke i søvn, han sover ikke.
v5 Herren bevarer dig,
Herren er din skygge
ved din højre side.
v6 Om dagen stikker solen dig ikke,
månen ikke om natten.

v7 Herren bevare dig mod alt ondt,
han bevare dit liv.
v8 Herren bevare din udgang og din indgang
fra nu af og til evig tid." (Sl. 121)

Guds fred,

Malli

Hej Jalokin.

Mange tak for dit hurtige svar. Jeg har dagen igennem søgt oplysninger på nettet om IM. I det område hvor jeg er bosat, ser det ikke ud til at IM er særligt aktive. Jeg søger et fællesskab, med andre voksne mennesker der gerne vil læse bibelen sammen og diskutere indholdet.
Jeg møder ofte mennesker der udfordre mig med spørgsmål jeg ikke kan svare på, men havde jeg et fællesskab med andre troende, hvor man diskuterede forskellige spørgsmål, ville jeg nok føle mig mere sikker, når jeg blev spurgt. Samtidig er jeg også kritisk i forhold til det fællesskab jeg søger. Jeg har besøgt menigheder hvor man hoppede og dansede mens man lovpriste Gud ved at synge de samme 3 sætninger igen og igen, menigheder hvor man talte i tunger og hvor folk "faldt i ånden" på stribe - det er ikke det jeg søger, så måske er jeg præcist der hvor jeg skal være og kan så bare krydre mit kirkeliv lidt og melde mig ind i en bibelstudie gruppe eller lignene.

Hilsen angela.

Næh, men det er vel stadig en kamp...

Pas (der er vist slet ikke mit gebet). Har du prøvet her? Ellers er der Luthersk Mission (eller ELM)

Mvh. Jalokin

Hej Jalokin, du skrev til Malli

Det samme skete i min kirke!
Og nej, efter min mening burde vores præster ikke have undladt at bringe det på bane.

Når der prædikes vranglære i vores eget kirkesamfund, har vi, og især vores troende præster, ikke alene ret, men også pligt til at sige klart og tydeligt fra, og meget gerne fra prædikestolen!

Jeg jeg synes ikke, at glæden over ikke at være faldet for vranglære indebærer, at man fodrer sin indre farisæer.

Snarere afføder den vel taknemmelighed over at have præster, som forkynder Ordet rent og purt, og som Gud har udrustet til at kunne lukke vores ører og hjerter op for Vejen, Sandheden og Livet.

Det er aldrig vores egen fortjeneste, for vi er alle født bortvendt fra Gud, og Sandheden er for stor til, at noget menneske selv tænke sig frem til den ..

Løgnen ligger mere naturligt for os, desværre ...

(Matt. 7,15 og 24,11, Markus 13,22, 2.Pet. 2 og Jud. 1,4)

kristina

Hej Jalokin

Desværre er synden langt mere omfattende. Synden er adskillelsen fra Gud, og adskillelsen fra vores medmennesker. Synden er mennesket evindelige kredsen om sig selv!, og det er desværre ikke noget vi kan give efter for, da det er rodfæstet! i vores syndige natur.

Men det virker som, man tror, at man kan lave en liste over synden. Således hedder listen i mange frikirker:

1, homoseksualitet
2, sex før ægteskab
3, ægteskabsbrud
4, undlade at betale tiende!.

Ligesom man i lutherske kredse har lavet lister gennem tiden

1, dans,
2, kortspil
3, alkohol
4, bande (for så græder Jesus).

Noget af det kan man debattere, hvorvidt det er synd eller ej, det er så en anden ting.

Men overholder man de 4 punkter, da er man herlig frelst og meget retfærdig!

Og det smarte er, at man jo altid kan forlænge listen, når man nu sådan udadtil overholder de 4 punkter, og måske synes, at der er lidt for mange mennesker, der lige så dygtige til at være hellige som en selv; f. eks med påklædning, spisevaner, musik...ja, så kan man for alvor blåstemple sig selv som: "elite-kristen"!

Problemet med listerne er imidlertid, at det skaber et kunstigt skel mellem "os" og "de andre". Samtidig, og hvad værre er, man er begyndt at lid til sine egne gerninger i stedet for nåden i Kristus. Deraf følger at man må kæmpe med hovmod og stolthed oven i alt det andet....og bliver da ganske ulidelig for sine omgivelser.

Men i og med man gennem sine præstationer sætter skel imellem sig selv og andre, - da er det, at man med sikkerhed begår synd.

Faktisk er jeg ikke helt sikker på, at vi kan undgå det, og helt sikkert kan vi ikke, ifald vi kæmper i egen kraft i stedet for at leve af nåden ved syndernes forladelse.

Der er jo ikke meget at være "selvtilfreds med" ifald man har bekendt for Gud, at man havde lystige tanker om en andens ægtefælle,- det er der derimod, ifald man har bekæmpet trangen i egen kraft.

Forskellen er for mig at se indlysende. I det jeg nævner, nemlig at give Gud ret, bekende sin synd og modtage syndernes forladelse, da får man nåde fra Gud. Det er nu Gud og ikke en selv, der er i kamp imod synden! Og da Jesus har besejret synd, død, Satan og hans dæmoner, da vil udfaldet alt andet lige være givet på forhånd! Måske ikke lige i første hug, det kan tage tid - men sagen er jo overgivet til Gud!
Som "bivirkning" deraf, bliver man samtidig lidt mere ydmyg og tolerant overfor andres fejl og synder, er jeg overbevist om. På forunderlig vis kan Gud bruge sådanne ydmyge hjerter til at påvirke andre hårdhjertede inkarnerede uomvendte i et fællesskab i stedet for at distancere og isolere mennesker. Jeg har set det i praksis et par gange

Dernæst, man isolerer ikke sig selv fra Gud og sin næste i sin kredsen om at besejre synden, som man gør, når man søger at slukke de naturlige impulser f. eks ved "tankekontrol", kolde afvaskninger osv.

Guds fred,

Malli

Hej Jalokin

Vi er ikke uenige om at der er kamp! Til gengæld har jeg på fornemmelsen, at vi er ret uenige om, hvordan og hvem det er der skal kæmpe

http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/ubbthreads.php/ubb/showthreaded/Number/83256/page/1

Guds fred

Malli

Folkekirken mener ikke noget, der er nemlig ikke nogen der har myndighed til at udtale sig på kirkens vejne.

Det er måske også derfor den teologiske styring er nærmest ikke-eksisterende, og hvis den endelig viser sit ansigt, så er det de små afvigelser der slås ned på fremfor de store afvigelser fra kirkens bekendelser.

Dette har så også den betydning, som du selv omtaler, at rummeligheden i folkekirken har forvandlet sig til grænseløshed. Folkekirken rummer derfor i dag i praksis alt fra kristendom til reinkarnationstro og gudsfornægtelse.

Pointen er altså, at ja selvfølgelig passer du ind... alt passer nemlig ind