Hejsa.

Jeg har oplevet en del gange at gode kristne bliver skilt. Det er meget beklageligt og det virker på mig som meget underligt. Nogengange er blækket på skilsmissepapirerne ikke engang blevet tørt før den ene part finder en ny kæreste.

Det er noget som undrer mig meget. (læs - jeg fatter det ikke).

Hvad er der ved ægteskabet som man bare ikke kan undvære?
Hvorfor er der nogen som higer så meget kærligheden at de søger så kraftigt efter noget nyt?
Hvorfor søger kvinder noget så ustabilt?

Jeg vil gerne fortælle lidt om mig selv. Jeg er 36, mand og har aldrig været gift eller haft en kæreste. Hvis jeg skal være ærlig overfor mig selv tror jeg aldrig at jeg finder nogen der vil have mig. Derfor har jeg accepteret at leve alene resten af mine dage, hvis globaliseringen ikke også gælder dette punkt!!! Det sker efter mange nederlag og afvisninger. Jeg har en videregående uddannelse, har job, god lejlighed og en stor venneskarer.

Vh
Bjarne

Hej Bjarne.

Du er stadig en relativ ung mand, så måske er der stadig håb og selvfølgeligt er der nogen der vil have dig, spørgsmålet er nok nærmere om du vil have dem. Ulempen ved at være i vores alder er at de fleste af vores jævnaldrene allerede lever i forhold og har børn, møder vi nogen der ikke er i et forhold, har de temmelig sikkert en masse med i bagagen som vi ikke er interesserede i, har jeg ret?

Jeg er slev gift og har børn, så jeg kan nok ikke til fulde forstå din situation, men har prøvet at leve mig lidt ind i den her.

Jeg ved heller ikke hvorfor folk har så travlt med at gifte sig for bare at blive skilt igen, det er en sørgelig udvikling.

Hilsen angela

Bare lige en kort lille en. Det ville måske gøre ægteskabet "nemmere" eller mere holdbart hvis man som i bibelen havde flere koner! Så havde man lidt at bytte med og konerne nogen at brokke sig sammen med.

Jeg står 100% indefor ægteskabet men tror bare at folk i dagens danmark er blevet til et helt egotrip. Handler livet ikke længere kun om dem selv så går de videre til næste projekt. Trist men sandt. Det er for nemt at blive skilt.

Ang. dit liv så tror jeg du skal se at komme ud og møde nogen andre mennesker, man skal ikke regne med at kvinde i livet kommer og banker på din dør. Du er jo nødt til at gøre opmærksom på dig selv! Slut med din selvmelidenhed og kom så ud blandt os andre og find dig en kone, og hold så fast i hende.....for søren da også. !

Knus fra Birk

Hej Birkedal.

Er du sikker på, du ikke lægger noget ind i Bjarnes indlæg, som han ikke giver udtryk for?

Jeg synes fx ikke der er noget selvmedlidenhed i hans indlæg, han skriver jo at han har accepteret at være ugift. Han skriver ikke, at han er ked af at være det.

Han har heller ikke givet udtryk for, at han tror, at der bare kommer en kvinde og banker på døren.
Det er også lidt letkøbt bare at skrive, at han skal "se at komme ud og møde nogen andre mennesker" og "komme ud blandt os andre og finde sig en kone". Det er ikke sikkert, det bare lige er noget, man gør på kommando, vel?
Og når han skriver om "mange nederlag og afvisninger" og at han har en stor venneskare, tror du så ikke, at han allerede er "ude blandt ("os") andre, og har forsøgt sig??
Dette er bare en opfordring til en smule omtanke, og til at læse, hvad der faktisk står...

Til Bjarne1: Jeg ved ikke, om det rammer nogenlunde, det her jeg skriver, det var ikke for at lægge noget i munden på dig, så hvis du har noget at indvende, så sig endelig til!

Mvh. Anne.

Hej Birk.

Jeg synes egentlig at Annepande har svaret meget godt på det sp. Jeg er udemærket klar over det faktum at man skal ud blandt folk. Det er jeg allerede, og hvis jeg skal mere ud blandt folk skal døgnet have mere end 24 timer.
Jeg har ikke selvmedlidenhed eller andet. Jeg er måske bare en som ser tingene med realistiske øjne for mit eget liv. At du måske har en anden virkelighed er fint for dig, men det betyder ikke at alle har det på samme måde.

KH

Bjarne.

PS: Tak til Anne for dit indlæg.

Jeg har oplevet en del gange at gode kristne bliver skilt. Det er meget beklageligt og det virker på mig som meget underligt, skriver Bjarne.

Min opfattelse er, at det kan skyldes fænomenet "forlænget ungdom", hvor folk vænner sig til en årelang single-tilværelsen. Derfor bliver man hurtigt skilt, fordi man ikke er vant til at tage hensyn til et andet menneske og derfor vælger skilsmissen. Dybest set er årsagen banal egoisme, der er dybt indlevet og derfor vanskelig at slippe af med. At vedkommende hurtigt finder en ny kæreste, mand eller kone, kan skyldes at man er blevet nogle (dyrekøbte) erfaringer rigere. Derfor er det min opfattelse, at ægteskab eller parforhold nummer to bliver mere stabilt.

Med venlig hilsen
hoeg

Nu ligger det meget i vor kultur at det er normalt at gifte sig og når man snakker med andre kristne kan man også høre bemærkninger om man ikke snart skal finde sig en partner? Sådan lidt gruppepres.

Det er dog min forståelse af Bibelen at det at gifte sig ikke nødvendigvis er det eneste rigtige at gøre. Så vidt jeg læser kan det være endnu bedre at forblive ugift og derved kunne fokusere på Gud uden at skulle bekymre sig om sin partner og familie. Jeg kender en kristen kvinde der efter verdslig standard nemt kunne finde en partner, men hun har valgt at fokusere på Gud og forblive ugift resten af livet, hvis ikke Gud viser hende noget andet.

Og så vil jeg lige sige...jeg forstår godt din undren. Jeg fatter det heller ikke! Jeg tror desværre at også de kristne er påvirket af tidsånden med zapper kultur, forskellige opfattelser af kærlighed og skilsmisse som en nem løsning. Måske der også ligger noget i den dating kultur vi har? Jeg tror selv kærlighed er et valg, man også må kæmpe for og ikke kun en følelse der bærer en hele vejen. Jeg vil selv gerne gifte mig senere hen, men jeg er virkelig påpasselig, og vil gå til et forberedelseskursus, for jeg tror på det er for livet, i medgang OG modgang.

Om du vil finde en er ikke til at sige. Men jeg er sikker på at Gud vil tage sig af dig på den ene eller anden måde. Måske du kunne prøve at bede hvad Gud mener er det bedste for dig. Han har jo lovet at når vi søger Ham vil Han give os hvad vi har brug for. Jeg vil hvert fald bede for dig.

Venligst
Jonas

Hej Bjarne.

Selv tak jeg er glad for, det kunne bruges.

Mvh. Anne.

PS jeg er forresten også selv lykkeligt ugift - selv om (?) jeg snart er pebermø...

Det synes jeg dog er ekstremt koldt. At det første ægteskab er en slags forsøgsordning for det andet kan jeg under ingen omstændigheder accepterer. Hvis jeg bliver brændt af på den måde gider jeg overhovedet ikke at forsøge mig på det område igen.

Hej Bjarne!

Du skriver: Det synes jeg dog er ekstremt koldt.
Jeg er meget enig. Jesus forbyder ikke skilsmisse, men tilføjer "hvis I er så hårdhjertede" (citeret efter hukommelse).
Du fortsætter: At det første ægteskab er en slags forsøgsordning for det andet kan jeg under ingen omstændigheder accepterer.
Det forstår jeg. Men det er jo, hvad der sker i virkeligheden, som du selv gør opmærksom på i dit tidligere indlæg.
Du tilføjer: Hvis jeg bliver brændt af på den måde gider jeg overhovedet ikke at forsøge mig på det område igen.
OK. Men nogen (mange ifølge statistikken) skynder sig at finde en ny kæreste, kone eller mand, som du selv gør opmærksom på.

Med venlig hilsen
hoeg

Jeg har meget meget svært ved at accepterer dem som kristne mennesker når de sjofler sådan med ægteskabet.

Hej Bjarne!

Du skriver: Jeg har meget meget svært ved at accepterer dem som kristne mennesker når de sjofler sådan med ægteskabet.

Ja, det kan man mene, men hvad kan det bruges til..? Det nytter ikke noget, at bruge denne opfattelse negativt. Det kan nemt medføre, at du sætter grænser for dig selv. Det fremgår også af dit første indlæg. Ingen kan undgå nederlag og afvisninger. Men det bør ikke forlede én til kun af fokusere på det negative. I så fald kommer man ingen stedet med det, man egentlig ønsker at opnå.
Tænk i stedet kun på det positive. I så fald vil du få øjnene op for, at er rent faktisk foreligger mange muligheder. Ingen opnår noget ved at stille sit lys under en skæppe eller nedgrave betroede talenter.

Med venlig hilsen
hoeg

Hvad er der ved ægteskabet som man bare ikke kan undvære?

Hej Bjarne,
Det ovenstående spørgsmål vil jeg gerne efter 50 år som single og 4 som gift give et bud på:

Det er fantastisk at leve tæt sammen med et andet menneske og føre en løbende samtale om stort og småt. Det er utroligt, at man kan have det sådan med nogen, at selv når man synes, at den anden er allermest træls, så er den følelse af samhørighed og glæde neden under bare stærkere.

Det er det, jeg personligt oplever er det anderledes i parforholdet i forhold til nære venskaber, andre familierelationer osv.

Jeg kan godt forstå, at man efter en ægtefælles død eller skilsmisse kan føle så stort et savn efter netop de to ting, at man hurtigt søger det på ny. Jeg levede fint uden i mange år som sagt. Jeg vidste det jo ikke, havde aldrig prøvet det og kunne heller ikke fatte, hvad det var, de der par gik så højt op i.

I dag vil samtalen og samhørigheden være meget svære for mig at miste. Så det har en pris, ja, at engagere sig og binde sig.

MEN - Ægteskabet kan bestemt anbefales herfra :-).
Det er skønt at være gift (rødmer).

KH
Anne Mette

Hej Anne Mette.

Tak for dit ærlige svar.

Der er da tider hvor jeg savner det du skriver, men det er nok mit lod at være single og det accepterer jeg. Man har jo forsøgt en del gang, men er også efterfølgende blevet afvist. Derfor skal jeg da også ærligt indrømme at tilliden til det modsatte køn er forduftet.

Der er så bare nogle andre ting som fylder i mig.

Bjarne