Hej Café

På baggrund af dåbsdebat andet steds, gav jeg mig til at læse lidt om dåbens nåde – det er som man hurtigt glemmer, hvad der er Gud rent faktisk skænker, man glemmer hurtigt Guds gaver og løfter. Det er nok ham "den Trælse", der stjæler det, tror jeg.
Men ja, jeg blev helt begejstret under læsningen, og derfor vil jeg her videregive noget af det.

Her, en for mig at se lidt interessant vinkel på dåben, fra bogen ”Dåben – døren til livet”*) og som viser at dåben alene virkes af Gud, og derfor er Evangelium.

Først fra Rom. 6

Citat:
”Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, ……..For er vi vokset sammen med ham”

At blive døbt med betyder at få del i, blive til ét med, eller være sammenvoksede med. I dåben får vi del i Jesu død.

En grundregel i Guds rige er at ”syndens løn er død” (Rom. 6,23) Heb. 10,28” …Den der bryder Moses lov, skal uden barmhjertighed lide døden”. Guds ti bud gælder for hvert menneske, og uanset om vi bryder os om det eller ej skal vi dømmes ud fra disse bud.

Dåben er en handling, der udtrykker en åndelig virkelighed: Den der døbes, har kun fortjent døden. Men denne død har Jesus allerede lidt, og denne død får den døbte del i og bliver gjort til ét med i dåben. Paulus siger, at vi i dåben er sammenvoksede med Jesus ved en død, der ligner hans.

Syndens løn er døden. Det er dommen, vi er nødt til at erkende, ikke for at modtage dåben, men for at forstå den.
Men så kommer Evangeliet og fortæller, at Jesus allerede er død for synden. Denne død får vi del i i dåben!.. Da Jesus døde, betalte han syndens straf. Hans død har vi nu del i, så det ikke bare er ham, der har gjort synde-regnskabet op, men det er mig, der har gjort mit regnskab op med Gud. Jeg, som var under dom, er nu frikendt.

Da Jesus hang på korset, var det Gud, der handlede med ham og lod al den skyld, der lå på os alle, falde på ham. Derfor har den, der har del i Jesu død, ingen skyld.

”Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, og levende for Gud i Kristus Jesus” (Rom. 6.11)

Når du synder i handling, ord eller tanke, og det vil du fortsat gøre – da var denne synd med i det store opgør på Golgata, den er allerede sonet af Jesus. ”Levende for Gud i Kristus Jesus” Det betyder, at Gud ikke ser vort liv, han ser kun Jesus. Vort liv er skjult med Kristus i Gud.

Ja, det var et lidt løseligt refererat fra side 25-28.

Ved dåben poder Gud os ind i Vintræet, gennem dåben lader Gud os vokse sammen med Jesus i hans død og opstandelse. For Jesu skyld ser han ikke vores synd, da Jesus allerede har sonet den. Dette er dåbens absolutte nåde.

Vi ser at dåben er fuldstændig uden menneskers andel. Dåben er således hverken menneskers troshandling eller lydighedshandling - dåben er derimod Guds suveræne handling.

vi skal blot tage imod. Tage imod dåben, som et lille barn tager imod Guds rige

Og sikke en gave. Tak Gud! Ham alene tilhører æren.

En i sin tid i Norge meget kendt kristen leder, forkynder og skribent, Ludvig Hope, har i forbindelse med spørgsmålet om barnedåb skrevet:

"Jeg er kristen. Jeg har givet mit liv til Jesus, og jeg ønsker at være hvor han er både i livet, døden og evigheden.

Da Gud så gav mig børn, sagde jeg til ham: "Jeg takker dig for det barn, du gav mig. Jeg ved, at det er en stor og ansvarsfuld gave. Nu vil jeg give barnet til dig, ligesom jeg har givet mig selv til dig. Jeg kan ikke frelse barnet, men det kan du, og her er det Herre. Du har sagt, at vi skal gøre alle folk til dine disciple ved at døbe dem og ved at lære dem, og det vil jeg nu gøre med mit barn. På dit ord døber jeg det til dig, ind i dit rige, der hvor jeg også er af nåde. Og ved den samme nåde vil jeg prøve at lære mit barn din vilje". Er der nogle, der tør sige, at det er imod Guds ord og imod grundlovene i Guds rige?" (s. 56)


Kh Malli


*) Svend Åge Jakobsen

Kære Malli

Det er meget dejligt, hvad du deler med os, og selvom jeg synes det høres ofte, kan vi godt tåle at høre det igen. Jeg kan på den anden side, undres over, hvorfor man sådan skulle gå og glemme det i sin hverdag, eller for den sags skyld komme i tanke om det, som noget man selv havde glemt, eller synes, at andre ikke tænker nok på det.

For mig er den rituelle dåb en symbolsk handling, der skal hjælpe os til at forstå nåden, og den egentlige dåb består i oplæring. Ved dåbs handlingen, skal Guds nåde forkyndes fuldt og helt. For nåden er nemlig mere end et løfte fra Gud; det er en nåde som er fuldbragt, en fuldkommen nåde for alle. Ikke alene de rituelt døbte har del i denne nåde, men hele menneskeheden er forløst. Ikke alle lærer nåden at kende, på den måde vi taler om her, men vi kan se, at de også i andre trossamfund lærer Nåden at kende hos Gud.

Altså; alle har vi modtage det hele ud af denne ene; dét er nåden... eller som jeg gerne oversætter nåden; dét er Skønheden.

Skønheden/nåden er en kraft fra Gud, som vi har i Ham, ikke en lovning på noget kommende. Alle mennesker, til alle tider, er omfattet af nåden, og alle har de kunnet lære nåden at kende. Derfor mener jeg, at selve dåben, ikke er den rituelle dåb, men oplæring. Som Jesus sagde; i det I døber... altså oplærer... til Faderens Navn, Sønnens Navn og Helligåndens Navn... ved at oplære i hele Læren.

Det er derfor vi nu i morgen på skærtorsdag, holder Dåb for vor store søn, ikke konfirmation. Vi har ventet, for at bevare oplevelsen og gemme den til ham. Men nåden, som han gennem hele sit liv har haft fuldt og helt, har vi lært ham om. Vi er så trygge i dåbens symbolske betydning, at vi ikke er noget problem i at vente, for den mindre broders vedkommende. Vi har dog oplyst ham om muligheden for, at vi kunne klare det ved samme lejlighed.

Pax & Bonum

Vandrer

Hej Vandrer

Ja, der er vi i bund og grund uenige. Jeg ser dåben som et nådemiddel, hvori Gud selv er tilstede og frelser, tilgiver og renser for synd, og skænker Helligånden som gave.

Hvad der ikke er uvæsentligt er at man ved dåben bliver indpodet til Kristus, indpodet til "Vintræet" på samme måde som en livløs person bliver sat til en respirator. I dåben dør vi med Kristus og genopstår med Kristus til et nyt liv i Hans rige.

Hvem gør disse ting? Det gør Gud alene.

Han er der ikke, og han gør det ikke fordi vi tænker eller mediterer os til det,- på samme måde som Jesus ikke døde fordi vi tænker eller mediterer os til det,-han er der, og gør det fordi han har sagt det i sit ord - og Gud kan ikke lyve!

Hele den hellige Tre-enighed er tilstede på foranledning af Jesu autoritet, og udfører sin gode gerning i barnet.

Og ja, det skal naturligvis følges op af dåbsundervisning, for ellers dør det ny åndelige menneske af underernæring.

Det der så kan snyde, eller som i hvertfald snød mig!, var at jeg! havde vendt Gud ryggen i adskillige år....og da jeg jo ikke kunne "mærke" noget, og lærte at min dåb var ugyldig, ja, så troede jeg det, og lod mig døbe på ny.

Men GUD havde jo ikke erklæret min barnedåb for ugyldig, det havde mennesker! - og faktisk blev jeg koblet på "netværket", fik del i det hele, allerede da jeg omvendte mig. Og ja, det var en voldsom oplevelse (på den gode måde primært) - men da det jo var nyt i mit liv, kunne jeg på daværende tidspunkt ikke relatere det til min barnedåb.

Men som jeg ser det nu, ja, så havde Gud allerede skænket mig Helligånden som gave ved min barnedåb, ligesom han havde skænket flere gaver - jeg skulle blot indløse det, og det gjorde jeg i kraft af min omvendelse.


Det er korrekt, men det er ved dåb og tro man får del i forløsningen. Jesus siger således: "Den, der tror og bliver døbt skal frelses, den der ikke tror, skal dømmes", og Joh 3,5: "Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige."

Guds fred,

Malli

De 10 bud er en del af loven (de 631 bud), som blev givet 430 år efter Abraham.

"Hvad jeg mener, er dette: Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt, så at den dermed skulle sætte løftet ud af kraft." Gal 3,17

Og loven var kun gyldig indtil Jesus Kristus kom og opfyldte loven.

"Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler." Gal 3,19

Endvidere blev loven kun givet nationen Israel, ingen andre.

Femte Mosebog 5,2-3 siger "Herren vor Gud sluttede en pagt med os ved Horeb. Det var ikke med vore fædre, Herren sluttede denne pagt, men med alle os, som er i live og til stede her i dag." Derefter giver han de ti bud i vers 6-22.

De ti bud er den Gamle Pagt.

Anden Mosebog 34,28

"Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne."


Femte Mosebog 4,13

"Han kundgjorde jer sin pagt, som han befalede jer at følge, de ti bud, og dem skrev han ned på to stentavler."

Kristne er ikke i den Gamle Pagt, men i den Nye Pagt.

Jeremias bog 31,31-32

"Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt ... en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten."

Bibelen fastslår at der trådte en ny pagt i kraft ved Jesu død og opstandelse . Romerbrevet gør det klart for os at vi under denne nye pagt er:

Romerbrevet 7,1-6

"løst fra loven" v.2 "gjort døde for loven ved Kristi legeme" v.4 "løst fra loven" v.6

Hvilken lov? Vers 7"…Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: Du må ikke begære!" (sammenlign dette vers med Anden Mosebog 20,17 og Første Timoteusbrev 1,6-11).

Andet Korintherbrev 3,1-18

Den Gamle Pagt
”på tavler af sten” vers 3
”Bogstaven slår ihjel” vers 6
”havde sin herlighed” vers 7
”det forsvinder” vers 14
”dødens og fordømmelsens tjeneste” vers 7,9


Den Nye Pagt
”i vore hjerter” vers 3
”ånden gør levende” vers 6
”have endnu større herlighed” vers 11
”bliver ved med at bestå” vers 11
”tjenesten der fører til retfærdighed” vers 9


Nu da vi er i Kristus, lever vi ikke længere ved den Gamle Pagt, de ti bud. Vi har en ny lov, skrevet i vores hjerter.



Galaterbrevet 6,2

"Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov."



Galaterbrevet 5,13,14,18

"... men tjen hinanden i kærlighed. For hele loven er opfyldt i det ene ord: 'Du skal elske din næste som dig selv.'"



Johannesevangeliet 13,34-35

"Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«"



Romerbrevet 13,10

"Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde [opfyldelse]."



Kolossenserbrevet 2,16,17

"Lad derfor ikke nogen dømme jer på grund af mad eller drikke, eller på grund af fester eller nymåne eller sabbatter. Det er kun en skygge af det, som skal komme, men legemet selv er Kristus."

Bemærk: LXX (Septuaginta)'s oversættelse af "sabbatter" i Anden Mosebog 20,8 er den samme som i Kolossenserbrevet 2,16.



Hebræerbrevet 3,17 - 4,11

Kristus er sabbat-hvilen. En ny dag, "I dag", er evangeliets hvile (Hebræerbrevet 4,7).



Matæusevangeliet 11,28,29

"Kom til mig ... og jeg vil give jer hvile. ... så skal I finde hvile for jeres sjæle."

Hej MWH



Nå, så kan vi ligesom "mærke" os til hvad der er rigtigt og forkert - eller?



Hvad er det andet end lov?

Prøv at læse Matthæus-evangeliet kapitel 5-8 og spørg dig selv: er det nemt at elske sin næste sådan som Jesus befaler det, er det nemt ikke at kaste et lystent blik i ny og næ på en man ikke er gift med, er det nemt ikke engang imellem at kalde et andet menneske et fæ eller tænke det om ham i sit hjerte ect. Vi står alle under den dom. Kærlighed til Gud og næsten er ikke nemme bud og er ikke evangelium, de er loven, Guds tordenøkse, hvormed han sønderknuser enhver selvretfærdighed.

Evangeliet derimod handler overhovedet ikke om VORES kærlighed til Gud og næsten. Det handler om Guds kærlighed til os, da han sendte sin Søn som sonoffer for synden og for hans lidelses og døds skyld tilgav os alle vore synder. Det er evangeliet. Det er simpelt. Det er ikke gode nyheder for gamle Adam som hellere vil tale om sin egen kærlighed til Gud og næsten end tale om Guds tilgivelse af den arme synder for sin Søns bitre lidelses og døds skyld men det er såre simpelt. Det bliver derimod kompliceret, når man begynder at blande kærlighedsBUDENE ind i evangliet.

Kærlighedsbudene er lov, de dømmer os til helvede, så vi ser vores synd og ser vores behov for en frelser.

Denne forskel på Loven og Evangeliet var Martin Luthers hovedopdagelse og centrum for den kristne tro. Enhver, der vil gøre menneskers kærlighed til centrum for den kristne tro i stedet for Guds tilgivelse i Jesus Kristus forråder den kristne tro.

Apostlen Paulus skriver i Romerbrevet kapitel 3 vers 19-20 om loven:

”Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. v20 For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse.”

Kærlighedsbudene er en del af denne lov, hvis vigtigste formål er at vise os vores synd og Guds dom, så vi står
strafskyldige overfor Gud, dvs. bliver dømt af loven. Formålet er at vi må se vores behov for tilgivelsen, som Jesus har vundet på korset og uddeler i ordet og sakramenterne.

Guds fred,

Malli

Og loven var kun gyldig indtil Jesus Kristus kom og opfyldte loven.

Hvor sagde Kristus, at loven ikke længere er gyldig? Og giv mig ikke Pauli citater!

brahmamurti

Hej Mwh



Der er tale om tre forskellige slags regler. Der var moralloven, Guds evige bud om, hvordan mennesker skal opføre sig, f.eks. de Ti Bud, som også bliver slået fast i det Ny Testamente, f.eks. i bjergprædikenen og de mange formaninger i brevene.

Dernæst var der de samfundsbud, Gud lavede særligt for det jødiske folk, fordi de ikke blot var Guds synlige kirke dengang, men også en politisk nation. Gud lavede derfor en samfundsorden for dem også.

Til sidst er der de mange ceremonielle forordringer, renhedsbestemmelser, offersystemet, omskærelsen etc.

Mht samfundsordenen, så var den givet eksklusivt til nationen Israel og skulle ikke gælde andre. Derimod skal vi følge vores lands love, så længe de ikke strider imod Guds bud.

mht. moralloven, gælder den stadig, og den, der ikke overholder den, står strafskyldig overfor Gud, hvilket vi derfor alle gør.

Mht. ceremonialloven, så var den et billede på Kristus og hans komme, et middel, hvorigennem Gud allerede før hans komme uddelte den frelse, Jesus vandt ved at dø på korset i vort sted som et sonoffer for vores synder.

Ofrene fortalte Israel at de var syndere, og pegede på ham, der skulle dø i deres sted, som en skygge af det. Sammen med ofrene havde Israel også fået løfterne om den kommende Messias, der skulle sone synden en gang for alle.

Når nu Jesus er kommet, nytter disse forudsigende tegn og midler ikke mere. kristus har sonet synden nu og deler nu syndernes forladelse ud ved at begrave os med ham i dåben og giver os det legeme og blod han har udgydt i nadverens brød og vin. Derfor behøver vi ikke ceremonialloven mere, da den er blevet opfyldt i Jesus og erstattet af de sakramenter han indstiftede, da han kom som menneske.

De bud vi skal overholde er altså moralbudene, vores samfundsorden, der hvor vi er, og så har vi fået opfyldelsen af ceremoniallovens løfter i Jesu Kristi komme og i hans nådemidler, ordet og sakramenterne, hvor han giver os tilgivelse for vores synder, så vi ikke behøver at frygte morallovens dom, men kan begynde at overholde den i kærlighed til den frelser, der døde for vore synder.

Guds fred og velsignelse,

Malli