Et spørgsmål der for mig længe har nægtet at lade sig besvare:

Hvorfor erkender mennesket, omend det erkender noget overhovedet?

"Hvorfor erkender mennesket, omend det erkender noget overhovedet?"

Erkendelse lader sig ikke gøre uden den menneskelige bevidsthed, der er Guds gave til menneskeheden. Bevidstheden er metafysisk og kan derfor ikke findes et bestemt sted i hjernen eller den menneskelige organisme. Bevidstheden, der er unik for hver enkelt individ, kan ikke isoleres, forklares eller studeres som andre legemsdele. Derfor er den menneskelige bevidsthed et metafysisk fænomen.

Med venlig hilsen
hoeg

"Jeg vil opfordre dig til at gå videre med din argumentering, og fremlægge hvorfor, mennesket erkender. Det vil jeg gerne se et bud på."

Jeg kan ikke komme det nærmere end det, jeg allerede har skrevet. Årsagen er selvfølgelig, at bevidstheden og dermed erkendelse er metafysisk og derfor udenfor empiriens rækkevidde.

Med venlig hilsen
hoeg

Jaa, ikke alle erkender, ville jeg sige, men jo alle erkender om ikke andet så hvad forståelsen er villig til at lade sig erkende med!

Erkendelse kommer af en søgen efter forståelse af en selv, altså hvorfor er jeg den jeg er og hvem er jeg! Men erkendelse kan ikke efter overnævnte være totalt og sikkert for hvem der virkelig søger og ønsker!

Har spurt dig om et spørgsmål under ”Gud er svag pga. Satan”…