Det skal jo handle om Gud, når man skal skrive her. Umiddelbart gør det ikke, - og dog, så alligevel...

Jeg har haft en rigtig sød kæreste. Vi gik fra hinanden omkring jul og jeg skulle så flytte derfra. Det trak ud. Mest pga at vi hver især gerne ville have lidt tid; jeg til at bearbejde sorgen og til at afslutte en lille selvstændig virksomhed. Han til at færdiggøre noget arbejde. Vi skulle have snakket lidt sammen derefter og så kunne flytningen sikkert have foregået stille og roligt, - og hvad mere vigtigt er; vi kunne have bevaret vores venskab. Det var vi begge indstillet på og ville gerne. Men hans forældre blandede sig desværre, - som de efter min mening også har blandet sig i vores forhold. Og det hele endte i kaos og advokater, mig uden tag over hovedet og at han - uden at have hørt min side af sagen - tog sine forældres parti. Nu tager han ikke telefonen, når jeg ringer. Kun én gang har han gjort det, fordi jeg ringede fra en anden.

Jeg har mulighed for at komme tilbage i huset og få tag over hovedet, inden jeg hurtigst muligt flytter. Det kan advokaten skaffe mig. Men det er her, Gud kommer ind i billedet. Jeg har bedt Gud fjerne alt had og vrede. Både fra mig, min tidligere kæreste og hans forældre. Hos dem er det åbenbart ikke sket. Men hos mig måske?! For jeg tænker, at jeg ikke vil gøre ham mere ondt. Og det vil jeg gøre, hvis jeg kræver at komme tilbage. Man skal ikke altid stå på sin ret, skal man? Jeg vil meget hellere være hans ven. Men som det ser ud nu, er det nok også tabt på gulvet. Så hvad har jeg på den anden side egentlig at tabe? Kan jeg ikke bare være ligeglad, når jeg alligevel ikke må være hans ven, og så be advokaten køre sagen videre? Jeg ander ikke mine levende råd.

Jeg ville så gerne fortælle ham, at jeg ikke ønske mere krig. At jeg så gerne vil, vi kan være venner. Men hvordan skal jeg det, når han ikke vil tale med mig. Jeg har også tænkt på at skrive, men det er jo ikke sikkert, han vil svare. Jeg ville så gerne sige det til ham. Der har været så meget godt mellem os, og han er i bund og grund rigtig sød. Nogle af de ting, han har sagt og den måde, han er på, strider imod det han viser nu. Det gør mig meget forvirret. Men han er vel også presset?

Jeg vil helst det gode, - men er det bedre at være ligeglad og vælge det andet? Jeg kan alligevel ikke fortælle ham, hvad jeg gerne vil.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har mulighed for at tale med en terapeut om nogle mdr. Men det er jo lige nu, - hvad skal jeg gøre lige nu?

Hilsen

En rigtig ked af det pige

Kære ven

Det lyder som en rigtig ulykkelig situation du er havnet i. Du vil gerne kunne bevare et godt venskab med din tidligere kæreste, men han vil ikke snakke med dig længere.

Jeg kender ikke nok til hvordan du står juridisk i forhold til din ex. Det lyder som om, at I ikke rigtig har fået aftalt deling af jeres ting og at du pt. slet ikke har noget sted at bo. Den situation kan jeg ikke vejlede dig i, men anbefale dig, at du lader dig råde af din advokat og evt. af en kommunal sagsbehandler.

Jeg er enig med dig i, at man ikke altid skal stå på sin ret. Hvis vi vil indrette vores liv efter Guds vilje, så skal vi øve os i at vise overbærenhed, venlighed og ydmyged. Så langt som vi har kræfter til det.

At bede Gud om at tage hadet fra os, er noget af det bedste og stærkeste vi i den forbindelse kan gøre. Og vi må altid begynde hos os selv - som jeg kan forstå du også gør.

Jeg tror dit eget forslag om at skrive til ham er en mulighed. Det kan godt være, at han ikke svarer dig, men så har han i det mindste haft mulighed for at høre/læse hvad det er du gerne vil sige til ham. Jeg synes du skal skrive til ham og kærligt fortælle ham hvordan du har det lige nu og hvor svært det er for dig, at I ikke kan få afsluttet jeres forhold på en ordentlig måde. Lad være med at skrive noget som han kan opfatte som bebrejdelser eller angreb. Det kan ingen af jer bruge til noget lige nu.

Og skriv så til ham - stadig på en kærlig måde - at du har meget brug for, at høre fra ham og få en aftale med ham om din flytning. Og hvis du ikke hører fra ham inden for en bestemt frist så er du tvunget til at lade advokaten tage over.

Mht. til at tale med en terapeut, så vil jeg mene det kan lade sig gøre hurtigere end "om nogle mdr." Ellers vil jeg anbefale dig at gå til en præst, som du har tillid til. De fleste præster har også en del erfaring med den slags konflikter.

Men vigtigst af alt, mener jeg er, at du ikke går på kompromis med dine egne værdier i dette her. Jeg forstår på dig, at du er kristen og ønsker Guds hjælp og vejledning i dit liv. Du vil gøre det rigtige. Og det rigtige er aldrig at lade hadet og bitterheden tage over, eller at lade din eget ret styre begivenhederne. Ved at bede til Gud og lytte til hans ord, så kan han fylde dig med kraft og tro til at vælge det rigtige. Må Gud velsigne dig til det.