3 Mosebog 19,18
Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!

3 Mosebog 19,34
Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten. Jeg er Herren jeres Gud!

Matt 22,39
Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹

Udsagnet og talemåden er ikke ukendt i Bibelen.
Du skal elske din næste som dig selv - forkyndes der.
Søren Kierkegaard har skrevet en forunderlig bog om kærlighedens væsen; nemlig 'Kjerlighedens Gjerninger'. Heri overvejer han hvorledes ovenstående forkyndelse kan/skal/bør forstås. Og hans overvejelser finde sin konklusion i dette:
"Du skal elske Dig selv saaledes som Du elsker Næsten, naar Du elsker ham som Dig selv." (p. 28)

Er det ret forstået af mig, at Kirkegaards påstand, kan omskrives til dette: "Du skal elske dig selv som din næste"?
Og hvorledes står dette så i forhold til Bibelens forkyndelse om, at elske sin næste som sig selv?

Kære museeye

Når man ser i det store hele i Gud, så ér din næste dig selv og I er en del af hinanden som Menneske.
Dette kan man forstå sammen med Jesus, når han lægger så stor vægt på, at vi må være ét i Menneskesønnen, denne, som er vort sanede Jeg i Gud.

Pax & Bonum

Vandrer

Kaere Vandrer!
Det var et kort svar, jeg tror det kraever en masse fortolkning

mvh/Bluerover1

Hej Museeye!

Egentlig vil jeg sige at sætningen siger sig selv, men kunne da også siges sådan!

3 Mosebog 19,18 - Du skal ikke bære på hævn, men blive forløst heraf; Du skal elske andre, som du lever i selvforelskelse! For dette er vejen til Herren!

Vil sige at dette med at elske sin næste som dig selv, er fordi jeg ikke har mødt en som holder mere af en anden, end af sig selv, hvad er årsag til mange problemmer og manglende kærlighed i verden, for heri kommer hævnen og ligegyldigheden også!

"Du skal elske Dig selv saaledes som Du elsker Næsten, naar Du elsker ham som Dig selv." (p. 28)

En lidt mærkelig formulering for at sige det samme, selvom den ikke helt siger det samme! Skulle ”Næsten” være næste eller hvad der står? Som det står vil jeg sige, at du skal elske din næste næsten som du elsker dig selv! Hvad stadigvæk giver støre kærlighed til dig selv, frem for at være ligeværdigt!

Hmm, det vers i matthæus er i min bibel slettet og hvis jeg skulle følge det, ville jeg aldrig nå til at elske nogen som helst.

Men jeg synes det er lidt hip som hap (Ikke for Gud og Bibelens betydning, men for mig) om man siger at elske sig selv som sin næste eller sin næste som jeg sig selv, det er som et gange stykke, du skal have to tal/faktorer at gange, ellers kan du ikke, men tilgengæld må du gerne bytte om på tallene/faktorerne som du vil, det vil give det samme resultat/produkt i enden alligevel. Så om du elsker dig selv eller din næste først ved jeg ikke, vigtigheden er bare at være elsket.
Men ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til de vers, jeg vælger at gå uden om dem.

Glem ikke:
3 Mos 19v18 Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!

Hej Museeye

Det er i grunden et pudsigt ord brugt i denne sammenhæng; "elske", hvad grunden er kan man undre sig over. For det, der tales om er gerninger! Du skal behandle din næste, som du gerne selv vil behandles. Du skal behandle flygtninge, som du gerne selv ville behandles ifald du var flygtning, osv.

Det er jo ikke denne Woody Allenske "Everybody says I love you"-kliché-agtige forholden sig til sin næste, en forelsket "Iiih-hvor-jeg-elsker-alle" følelse. Den har ingen glæde af, andre end en selv!...Og den har det jo også med at fortage sig, når det giver sig til at tordne, regne eller når man ser sit kontoudtog. Og dermed gør man sine gerninger overfor næsten betinget af sine følelser! Det er måske dette, Loven på et dybere plan viser os ved at tale om at "elske"?

Jeg er ikke sikker på at Bibelen har den bedste opskrift på hvorledes man får et højt selvværd, den nærmest forudsætter det. Der er f. eks ikke mange steder, hvor der står at det er ok at sætte grænser, at passe på sig selv og have nogen meningsfulde interesser. Det virker nærmest som så indlysende, at man ikke har ofret spalteplads på det.

Guds fred,

Malli

Hej Malli - og Museeye -

Enig: "elske" er ikke en bestemt følelse. Vores sultne, nødstedte næste har ikke brug for vores følelser, men for at få noget at spise.

I beretningen om den barmhjertige samaritaner (et billede på Jesus) står der heller ikke noget om følelser, men om beslutning og handling.

Jesus siger:
Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

Kærlighed - både Guds og menneskers - er ikke en bestemt følelse, men kan rumme alle følelser: glæde, vrede, sorg og frygt.

"Du skal elske" (Gud og næsten) er hele lovens fylde.

Evangeliet, det glædelige budskab, lyder: Du er elsket!

Men hvad så med selvværd? Og selvtillid?
Vores egen natur er jo under Guds vrede. Så det er vel ikke os selv, men Gud, vi skal have tillid til ..

1.Pet 4,6:
For derfor blev evangeliet forkyndt også for døde, for at de skulle dømmes i kødet, som mennesker dømmes, men leve i Ånden, som Gud lever.

Kødet står Ånden imod! jfr. Gal 5,23-24:

De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden.

Og "kødet" - ja det er jo alt vores eget: sjæl og krop - tanker og følelser. Og som Paulus skriver i Rom 7,18:

Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke.

Så end ikke vores smukkeste, allermest næstekærlige handlinger holder mål for Gud - så længe vi er her, må vi slide for at fornægte os selv - og leve i Ånden!

Matt 16,24:
Da sagde Jesus til sine disciple: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.

kristina