Citat:
"For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død."

Guds vilje har altid til hensigt at fremme noget godt.
Bedrøvelse efter Guds vilje må altså ses positivt, mens bedrøvelse i verdens forstand, er det omvendte.

Når en bedrøvelse er god, hvilke sammenhænge kan det så passe ind i?

Det er, når man ser ondskaben i verden med Guds øjne - og bedrøves. At have forskellen for øje skulle gerne hjælpe til at fastholde en på vejen.

Hvorimod man, set med verdens øjne, også kan erkende, at verden er ond - men ikke har noget at sætte i stedet for, ikke har et håb.

Jeg ved slet ikke om ovenstående er korrekt, men det lyder i hvert fald rigtigt for mig selv

Citat:
Ukyndig lægmandsteologi giver den værste form for pladderdebat. Brugere der ikke har forstand på det, de vil debattere, bør holde munden lukket og fingrene fra tastaturet, indtil de har opnået så megen viden og kundskab, at de kan bidrage med noget, der er værd at bruge tid på enten at læse eller at lytte til.

Citat:
Du har ikke fået mange tilbagemeldinger på dit spørgsmål, men det er måske godt det samme, hvis det alligevel bare er udtryk for lægmandteologi?

Citat fra Museeye i en tråd om skrifttyper på JesusNet:

Citat:
Ukyndig lægmandsteologi giver den værste form for pladderdebat. Brugere der ikke har forstand på det, de vil debattere, bør holde munden lukket og fingrene fra tastaturet, indtil de har opnået så megen viden og kundskab, at de kan bidrage med noget, der er værd at bruge tid på enten at læse eller at lytte til.

Ja, den slags udtalt arrogance og bedrevidende opførsel gavner bestemt ikke lysten til at føre dialog

Citat:
Du har ikke fået mange tilbagemeldinger på dit spørgsmål, men det er måske godt det samme, hvis det alligevel bare er udtryk for lægmandteologi?

Citat fra Museeye i en tråd om skrifttyper på JesusNet:

Citat:
Ukyndig lægmandsteologi giver den værste form for pladderdebat. Brugere der ikke har forstand på det, de vil debattere, bør holde munden lukket og fingrene fra tastaturet, indtil de har opnået så megen viden og kundskab, at de kan bidrage med noget, der er værd at bruge tid på enten at læse eller at lytte til.

Touché!

/B

NB: Undskyld Anne

Citat:
NB: Undskyld Anne

Går nok... menøh, I ved nok at hvis I skal slås herinde, så må I gå ud!

Mvh. Anne.

Citat:
PS. Lægmandsteologi er naturligvis velkommen!

Det er da dejligt at få det bekræftet

Og så tilslutter jeg mig de andres reaktion på dit indlæg.

Citat:

Citat:
NB: Undskyld Anne

Går nok... menøh, I ved nok at hvis I skal slås herinde, så må I gå ud!

Mvh. Anne.

Citat:
Sjovt, at du undskylder til Anne, og ikke til mig, som formodentlig menes ramt af dit "Touché!"?

Citat:
Lægmandsteologi er naturligvis velkommen!

Citat:

Citat:
Lægmandsteologi er naturligvis velkommen!

Vel ikke hvis den er ukyndig og faståst i sin egen blinde fortolkning, uden at være opmærksom på modpartens argumenter og tolkninger?

Citat:

Citat:
Lægmandsteologi er naturligvis velkommen!

Vel ikke hvis den er ukyndig og faståst i sin egen blinde fortolkning, uden at være opmærksom på modpartens argumenter og tolkninger?

Citat:
"Hvordan skal dette forstås?
Betyder begrebet 'bedrøvelse', at man ikke må/kan glæde sig? At man er bedrøvet enten mht. Gud eller verden? "

Nej, bestemt ikke! Paulus siger jo netop "GLÆD jer altid i Herren", der er faktisk en masse skrifsteder om glæde, Jesus er jo "Herlighedens Herre".

Tekstens nære kontekst er knyttet til frelse, og hvordan kan bedrøvelse virke til frelse...og frelsen er da netop en glædelig ting??!!

Der er ikke tale om en bedrøvelse man selv kan præstere, men der er derimod tale om en bedrøvelse over manglende formåen til at leve op til Guds bud. Dette er en bedrøvelse Gud har skabt.

Vi ser det i fortællingen om den rige unge mand, der spørger "Hvad godt kan jeg gøre"?, Og han bliver sandelig ved!......og det ender som bekendt med at han må gå bedrøvet bort.

Vi oplever som kristne bedrøvelsen, at Jesus har gjort så meget godt, HAN har drukket vredens kalk og er gået i døden i mit sted!.

Det rammer mig virkelig i min sjæl, og jeg søger nu af al magt at gengælde alt det gode han har gjort.
Nemlig gør jeg det, at jeg af al magt søger at overholde samtlige Guds bud. Jeg higer og søger i Bibelen, i mine omgivelser og i min sjæl, og spørger akkurat som den rige unge mand: "Hvad godt kan jeg gøre"?

Og dette kan ikke andet end skabe bedrøvelse, for jeg oplever jo igen og igen at jeg er totalt magtesløs. Jeg evner ikke at gøre gode gerninger, og GØR jeg endelig det, gør jeg mig skyldig i andre undladelsessynder.

Betaler jeg lidt til Kirkens Korshær, har jeg forsømt Blå Kors - ærer jeg min mor, har jeg forsømt min ægtefælle, - betaler jeg til min kirke, har jeg undladt at korrigere min søn/datter, da denne forsyndede sig imod Guds bud, osv. osv.

Jeg har ganske enkelt ikke fanget betydningen af Jesu forsoning, og ud fra denne bedrøvelse over egen magtesløshed, om hvilken også Paulus taler, er det at jeg er klar, nemlig klar til at tage imod nåden. Jeg når langsomt til denne erkendelse: Jesus har gjort ALT, - men NU først med denne tilføjelse: jeg kan intet gøre!

Og nu hedder det blot: " Kom, for nu er det rede! " " Og den, som tørster, skal komme; den som vil skal modtage livets vand uforskyldt "

Og dette er en ganske anden bedrøvelse efter verdens forstand, i hvertfald er det næppe bedrøvelse over noget som helst med Gud, og i hvertfald er det ikke en bedrøvelse, der virker til at man tager imod nåden i Kristus..........

Guds fred,

Malli

Citat:
Vi oplever som kristne bedrøvelsen, at Jesus har gjort så meget godt, HAN har drukket vredens kalk og er gået i døden i mit sted!.

Citat:
Men du har da ganske ret i at man som kristen har del og delagtighed i Jesu liv, Jesu død og opstandelse, og ganske mange kristne er døde som martyrer. Paulus taler om Kristi sårmærker,

Ja, og så er der stadig nogen der siger at alt det med Jesu død og opstandelse ikke er andet end en løgnehistorie, opdigtet af Jesu forskræmte disciple.

Blot underligt at så mange af disse disciple, de første apostle og alle de mange martyrer var villige til at gå i døden for det de vidste ikke var andet end en opdigtet løgnehistorie

Forøvrig en rigtig dejlig sang du citerede!

Citat:
Ja, og så er der stadig nogen der siger at alt det med Jesu død og opstandelse ikke er andet end en løgnehistorie, opdigtet af Jesu forskræmte disciple.

Blot underligt at så mange af disse disciple, de første apostle og alle de mange martyrer var villige til at gå i døden for det de vidste ikke var andet end en opdigtet løgnehistorie

Citat:
Forøvrig en rigtig dejlig sang du citerede!

Citat:
Da det var forbundet med dødsstraf at eje en bibel og missionere, har det krævet en umenneskelig styrke. Det interessante er (bortset fra alle miraklerne) bl.a. at man alene måtte henholde sig til bibelen, og de kristne var på daværende tidspunkt ét!