Hej alle

Jeg havde lige en oplevelse i søndags (26/1-2003), som jeg gerne vil dele med jer - læs den hvem der gider... :smirk:

Jeg bor på første sal i et parcelhus og lige uden for min lejlighedsdør starter trappen ned.

Min søn (2år) plejer at gå selv ned om morgenen og det plejer at gå fint - men i søndags snublede han og faldt hovedkulds lige ned på ansigtet og kurrede videre - ikke rart at stå og se på øverst på trappen.

Da jeg fik ham samlet op blødte han kraftigt fra munden og jeg kunne se at en af hans tænder sad meget forkert. Han græd/skreg meget og højt.
Min kæreste ringede til en tand-klinikassistent vi kender - hun kom og så på det og fik en aftale i stand med en tandlæge og vi måtte akut afsted - 15km til tandlægens klinik. :(

I bilen sad jeg ved min søn og jeg forklarede ham hvad der skulle ske. En mand skulle se ham i munden - han skulle gabe flot op - det ville komme til at gøre ondt - det ville blive godt igen bagefter - osv.

Pludselig tager min søn min hånd og siger "nu Jesus passe på Jonas mor"

Jeg spurgte ham om vi skulle bede til Jesus om at han ville passe på Jonas mens Manden (tandlægen) kiggede på hans tænder.

Jonas fik hisket et ja frem. Og så bad jeg selvfølgelig til Jesus og bad om at han måtte passe på Jonas...... osv.... og at det hele måtte blive godt igen bagefter.

Jonas faldt helt til ro imens. Men da vi nåede til klinikken blev han lidt urolig igen - bange. Lige inden vi gik ind sagde han "stop mor" jeg stoppede og spurgte hvad han ville og han svarede "Jesus passer på Jonas manden kígger?" Jeg sagde at når vi havde bedt til Jesus og sagt at vi gerne ville have at Jesus skulle passe ekstra på Jonas nu så gjorde han det også - også selvom det kom til at gøre ondt. Da han var sikker på det faldt han til ro igen og vi gik ind.

Inde ved Tandlægen sad Jonas helt stille med hovedet - selv mens han fik sprøjtet bedøvelse ind (det synes jeg gør modbydeligt ondt) og tandlægen måtte hive hans tand ud for hele roden af den var blevet præsset ud på siden af gummen så den lignede en piercing (det må have gjort umådeligt ondt). Selv om han skreg sad Jonas helt stille både med arme,krop og hoved(kun benene sprællede lidt) - så "opperationen gik så hurtigt det var muligt. :skør:

Tja det var en lille beretning som endnu engang har overbevist mig om at min søn tror på Jesus :D - det har gjort mig glad midt i ærgelsen og frustrationen over at han skulle falde ned af trappen og endda midste en tand. :skør:

Kære Esther:

Tusind tak, og til lykke! Jeg er så glad for at du ville dele den smukke oplevelse med os . Ja, lad os blive som børn igen, så vi kan se ind i Guds rige lige med det samme! :-)

kristina

Kære Ester,

det er så fantastisk hvad du har skrevet :-)
Ja ---- og Jesus passe på børn :-)

Kærlige hilsen
claudia :)