Menu
Hvem er online
1 registrerede (Kristenliv) og 8 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#82467 - 20/03/2007 21:54 Andagt til brug i børneklub?
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Hej Café,

Jeg står i den situation, at jeg skal finde en andagt, som skal læses op i en børneklub med børn fra 4 år til 4. klasse. Er der nogen der kender en hjemmeside eller andet, hvor man kan finde noget sådant? Det er en andagt, ikke en bibeltime, og behøver ikke være vildt lang (koncentrationskapaciteten, you know)

Mvh. Steffen

Til toppen 
#82468 - 20/03/2007 22:13 Re: Andagt til brug i børneklub? [Re: steffenlaursen]
Credo
Bruger

Reg.: 21/11/2006
Indlæg: 23
Sted: København
Hej Steffen!

Prøv om du kan finde Neimanas andagtsbog "I Guds hånd" det er måske ikke en børnebog, men jeg synes den er let læselig i en sådan grad at du nok kan bruge det som oplæg og forklare hvad der skal forklares. I al fald er det god solid "føde"

- et forslag.

Held og lykke med det!

/ Credo

Transformation to immortality is at hand, returning to the original purpose of creation!

Til toppen 
#82469 - 20/03/2007 22:33 Re: Andagt til brug i børneklub? [Re: steffenlaursen]
ICTHYS
Bruger

Reg.: 23/11/2006
Indlæg: 61
Hej Steffen!
Ved ikke lige om det er dét, men prøv www.andagtsbog.dk , jeg selv har papirudgaven og synes den er smadder god.
Ellers er der den side der hedder http://imu.zlob.pil.dk/basen.php?kategori=174 selvom det vist mere er teenagerer, men måske du selv kunne bygge lidt på noget?

Håber du finder på noget.

- Tania -

"For jeg var fremmed, og I tog imod mig" -Matt. 25, 35

Til toppen 
#82470 - 21/03/2007 09:55 Re: Andagt til brug i børneklub? [Re: steffenlaursen]
MadsVJ
Bruger

Reg.: 28/02/2006
Indlæg: 205
Sted: København
Hej Steffen

Her er hvad jeg selv ville tilstræbe at gøre. Det kan du jo så overveje:

Tjaa.... Vil du gerne fange dem helt ned til 4 år er det et spørgsmål om prioritering. VÆGL 1 POINTE som du vil de skal have med den dag. Tag gerne en ting som illustrerer pointen. Hvis det er en bibelhistorie, kan det faktisk også lade sig gøre. Dog skal man være varsom med for mange detaljer der ikke har en tydelig tilknytning til pointen. Byg altså din genfortælling op omkring denne ene pointe i teksten, så når de tænker på teksten, så tænker de på pointen, og omvendt. HVIS du kommer med et eksempel fra hverdagen, så skal det være et, der er inde for deres forståelsesverden; og i så fald skal du sikre dig at det er kort, og give dem mulighed for at kommentere på eksemplet (som en slags sikkerhed for, at de har fanget hvad du fabler om). I det hele taget kan det være godt at give mulighed for spørgsmål en gang undervejs, eller hvis nogen rækker fingeren op. Sidst skal du øve; øve dig i at formidle stoffet uden brug af svære ord. Det kræver lidt træning. Mange ord er faktisk svære! Bare i det jeg her har skrevet:

tilstræbe, overveje, "fange dem", prioritering, pointe, illustrerere, varsom, detaljer, tydelig, tilknytning, genfortælling, eksempel, hverdagen, forståelsesverden, kommentere, sikkerhed, fabler, "I det hele taget", undervejs, formidle, stoffet.
Måske endda ord som: spørgsmål, træning.
Kommer meget an på hvad børnene har lært/hørt hjemmefra.

Så vær forberedt så du sikrer dig, at du ikke bruger disse ord, eller hvis du alligevel kommer til det/ gør det, så forklar det straks. Hver gang man hører et ord man ikke forstår, falder koncentrations- og forståelsesniveauet. Det gælder også os! Sjovt nok hører vi vel alle ord, vi ikke forstår, uden at vi tænker over det, men alligevel taber vi lidt koncentration ved det (min teori).

Endelig skal du fortælle engageret. Det er det første børn forsøger at fornemme: Er det vigtigt det jeg hører nu? Hold dig derfor for øje hvorfor du fortæller, nemlig hvilken mulighed det er til at fortælle 1 pointe fra verdens bedste budskab! Det kan lade sig gøre at læse en andagt, men det kræver lidt. Nemlig alt ovenstående. Selv synes jeg det har været nemmere at skrive nogen stikord til mig selv, men her er vi nok forskellige allesammen. Og så kræver det igen forberedelse, så man ikke pludselig selv bliver i tvivl om, hvorfor det er man står og fortæller noget.

Alt dette er i hvert fald sådan ca. min erfaring med børn i den aldersgruppe (særligt de helt små). Gode ting at gøre: Synge (kendte) sange. Igen gælder det samme: Hvis der er 1 pointe i sangen, du gerne vil fremhæve, eller er ét ord du gerne vil forklare betydningen af, kan det lade sig gøre. En mere generel udlægning er straks mere besværlig. Tid? Tjaa.... 6 minutter. Men det kræver, at du er målrettet, engageret og forståelig hele vejen, så børnene ikke undervejs fristes til at koble af (hvilket de nok skal klare alligevel). Sidst (det kan godt lyde lidt sort skole): slå ned på uro så snart der er optræk til det. Naturligvis ikke overdrevet hårdt, men tydeligt, så de er klar over, at nu er det dig, der fortæller.

yesyes..... Tag hvad du kan bruge. Og gad vide om det nogensinde er lykkedes mig selv at overholde alt dette........

Guds velsignelse! Husk også at bede for det! Selv børn har brug for Helligåndens indgriben ved ordet. Han kan bruge vores stumper.

- Mads

Til toppen 
#82471 - 21/03/2007 20:09 Re: Andagt til brug i børneklub? [Re: MadsVJ]
MadsVJ
Bruger

Reg.: 28/02/2006
Indlæg: 205
Sted: København
Suk. Jeg har vist svaret på noget andet end det, du spurgte om. Jeg må nok holde mig fra at skrive på den tid af døgnet.......

- Mads

Til toppen 
#82472 - 25/03/2007 17:16 Re: Andagt til brug i børneklub? [Re: steffenlaursen]
serner
Bruger

Reg.: 07/08/2002
Indlæg: 454
Sted: Kolding
hvis jeg var dig ville jeg fortælle om en oplevelse jeg har haft med Gud og udlede én pointe af det.
lad endelig være med at læse noget op! hvis du finder noget i en andagtsbog eller lignende, så genfortæl det hellere istedet for at læse det op.....

tja, ;-)


-Serner

at kende Ham og gøre Ham kendt......

Til toppen 
#82473 - 25/03/2007 19:42 Re: Andagt til brug i børneklub? [Re: serner]
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Hej serner,

For sent

Jeg læste noget op fra bogen "Den usynlige paraply", meget sød historie. Og så knyttede jeg nogle kommentarer til. I det store hele fortalte jeg, at Gud er ligesom en paraply, han ønsker at beskytte os i de svære tider her i livet.

Der var meget stille (i forhold til hvad der plejer at være til andagterne), så jeg tror den er fesen ind.

Tak til Mads for hans fine pointe med kun at have en pointe... det tror jeg hjalp meget.

Mvh. Steffen

Til toppen 
#85053 - 24/06/2007 13:17 Re: Andagt til brug i børneklub? [Re: Credo]
nifinger
Bruger

Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 168
Sted: Slagelse
Hej Steffen.

Må jeg anbefale dig at prøve http://www.soendagsskoler.dk eller http://www.Lohse.dk - her kan du finde meget omkring materialer om det at holde andagt for børn.
Eller måske kontakt din lokale børnekonsulent i DFS (vedkommende kan du finde på Sønagsskolernes hjemmeside).

Held og lykke med det!

Keld

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær