Hej!
Jeg er vokset op i en kristen familie, går i kirke osv. Udefra virker jeg meget kristen, men indeni kører det hele rundt. Jeg vil så gerne leve mit liv for Gud, men ved ikke hvordan. Min egen vilje strider i mod, samtidig med, at jeg ikke kan finde ud af, hvad han vil med mit liv.
Egentligt har jeg bare lyst til at give op og dø. Men hvor ender jeg så? Vil gerne ende i himlen, som en kristen, men er bange for, at jeg ikke tror nok og rigtigt.
Jeg går på en kristen efterskole, men får det ikke udnyttet.
Jeg kan ikke tage mig sammen til at læse i biblen, får kun en sjælden gang taget mig sammen til at læse et par vers.
I kirken går prædiken ind ad det ene øre og ud af det andet.
Jeg bliver til bevæget under lovsang, men ved ikke, hvad det er der gør det, for jeg føler Gud er så fjern.
Er begyndt på det seneste at bedemere, men føler ikke meget forskel.
Jeg er virkelig på bar bund over hvad jeg skal gøre. Føler jeg er så langt væk fra ham og river mig selv længere og længere væk uden at vide det. Jeg vil så gerne leve tæt på ham, og leve mit liv for ham, nu hvor jeg ikke selv kan finde ud af det. Men hvordan kan jeg gøre det?

Kære ven

Tak for dit åbne og ærlige brev. Som jeg læser det, så længes du efter at mærke og opleve Gud mere konkret og du er frustreret over, at du ikke har en bedre åndelig disciplin.

Een af vi kristnes største fristelser er at komme til at måle vores tro på hvad vi selv føler og oplever. Men vores følelser går op og ned og er hele tiden påvirkede af hvad vi lige har oplevet. Derfor er vi nødt til at bære lidt over med vores forvirrede følelser.

Du skriver, at du er bange for, at du ikke tror nok og rigtigt. Men troen handler ikke om "nok" og "rigtigt". Troen handler om "hvem" - altså hvem du tror på. Hvis du tror på, at Jesus er den som er gået i dit sted, at han har sonet dine synder og har levet det liv du ikke selv magter, så har du lige præcis den tro du skal have. Hverken mere eller mindre. Så kommer det nemlig ikke an på om din tro er stor og stærk, men på om Jesus er stor og stærk. Og det er han!

Når du oplever, at Gud er fjern og at Bibelen er svær at læse og at lovsangen ikke siger dig noget og at du ikke ved hvad du skal med dit liv - så er det altså ikke din tro på Jesus, der er noget galt med. Så er det nok snarere fordi du er er et mennesker som alle andre - og tilmed er på tidligt sted i dit liv, hvor dine følelser og tanker stadig er under udvikling.

Mit råd til dig er derfor: Øv dig i at hvile i, at din tro på Jesus bygger på hvad Jesus har gjort for dig og ikke på hvad du gør for ham - eller andre eller dig selv. Og ikke på hvad du føler og oplever i dit åndelige liv.

Og så skal du også øve dig i at tro på, at Gud er slet ikke fjern selvom du kan føle det sådan. Og at lovsangen bliver ikke mindre ægte fordi du måske ikke bliver bevæget af den. Og det med at bede og læse i Bibelen, skal du selvfølgelig prøve at finde en rimelig vej igennem, men du er ikke en dårligere kristen fordi det ikke altid lykkes for dig. Jeg kender ingen som bare har styr på det der.

Læs også nogle af de andre svar som er givet her i Ondt i troen. Der er flere som spørger om noget i retning af det du skriver her.

Gud velsigne dig til at tro på, at han er trofast og han slipper dig ikke - selvom du slev har svært ved at holde fast.