Det har været hårdt !

Livet kan være hårdt - meget hårdt ind imellem.
For nogle synes det at være som om, det stormer hele livet igennem.
Snart er der det ene - snart er der det andet, som virker uovervindeligt.

Mon ikke du kan huske orkanen den 3. december 1999 - og hvis ikke, så husker du i hvert fald tydeligt den 11. september 2001.
Det kan også være, at der er dage, som står for dig personligt som værre end nogle af de her nævnte.
Da var det måske en storm, der fejede ind over dig personligt.

Det kan være den dag, hvor din gård gik på tvangsaktion, eller den dag du måtte se i øjnene, at din virksomhed ikke længere kunne give overskud.

Måske har du oplevet, at et barn er blevet taget fra dig - eller at en ægtefælle forlod dig.

Sygdom, død og meget mere.

Måske venter du i denne tid besked om, at din søn, eller din mand, eller du selv skal med i en krig.

I det hele taget er der ikke grænser for, hvad der kan ske af uforudsete og barske ting i hverdagen. Ting, der kan forandre dit liv fra det ene øjeblik til det andet!
Sådan noget sker – ikke kun for naboen – også for dig.

Måske er det sket!
Måske er det endda sådan, at du synes, at det hele ser så sort og umuligt ud, at du har overvejet selvmord ?
Eller måske har du overvejet at stikke af fra det hele – bare væk !
Facaden udadtil - den har du været i stand til at holde indtil nu; men det er anstrengende, og det kan du ikke holde til i det lange løb.

Hvorfor råber du ikke højt om hjælp?
Se her - hør her - sådan har jeg det - hjælp mig!
Du har måske prøvet at råbe højt om hjælp, men ingen har villet høre på dig.
Eller var der hjælp at få - et eller andet sted?
Har du haft en ven, der ville hjælpe
- eller virker det som om, alle dine venner sover?[
Måske har du slet ikke mod til at forsøge at vække nogen med dine problemer?

Ring ind og fortæl din historie på 70 21 23 21
Vær med i samtalen på søndag den 2. februar klokken 23 - 01

Hvem skal man så tale med ?????

Er det ikke noget af et lidt svært og farlig opgave at påtage sig ???????

Hvis man ikke har en professionel uddannelse og erfaring til netop at påtage sig sådanne opgave til, at lytte på een, kan man risikere at netop det modsatte resultat begås !!!!!

Hej Kellie

Du skriver: "Hvis man ikke har en professionel uddannelse og erfaring til netop at påtage sig sådanne opgave til, at lytte på een, kan man risikere at netop det modsatte resultat begås !!!!! "

NEJ! nej og atter nej. Mennesker der har det hårdt, mennesker der sørger og lider HAR det hårdt. De BÆRER på det. Man kan ikke gøre det værre ved at spørge til det, man kan ikke gøre det værre ved at tale om det!

Følelserne er der allerede!.

Tværtimod er det når der IKKE tales om det, at det oftest går galt!

Desværre lider vores kultur af berøringsangst, derfor undgår vi sorg og smerte, vi bruger ubeviste undskyldninger for at undgå disse mennesker, der har problemer. Vi kan simpelthen ikke rumme de stærke følelser, vi er bange for dem, vi skynder os at tale om noget andet, noget mindre tabu-belagt, noget mindre "farligt".

Husk på at vi er ikke skabt til at være alene, vi er skabt til at være sociale - også i krisesituationer, derfor ER behovet for at tale, for at få luft, for at dele sine byrder...derfor får vi det bedre, når vi har talt med een. For noget af det man bar på deler man nu med en anden, og byrden bliver lettere des flere skuldre der bærer.

En professionel uddannet er fint - men ikke til erstatning for det der skulle være alment-menneskeligt, ikke for det der netop skulle styrke sammenholdet mellem mennesker! Desværre findes der mange mennesker uden dette netværk, derfor er der i så høj grad brug for professionel hjælp!

Med venlig hilsen

Malli

Hej Malli

Når jeg skriver, at det kan blive farligt.

-Er det fordi, at ved at tale med een, om sine problemer, som ikke ved hvordan man skal gribe problemet an, hurtigt uden at ville det, kan få nogle tanke vækket i een, som man ikke havde tænkt igennem før, og evt. kan medføre at misfostå noget uden man er klar over det. Det kan medføre til selvmordstanker...

Der kan ingen overbevise mig om noget andet, da jeg selv har prøvet lige netop dette.

Jeg var 14 og blev voldtaget af 2, blev af følgende gravid, derpå blev min daværende kæreste fundet død i havnen kun 2 uger efter, mine venner og familie kunne ikke bære min sorg og hjælpe mig, alle prøvede at undgå mig, fordi de ikke vidste hvad de skulle sige. Jeg fandt så een der ligesom her tilbød at man kunne tale om det.

Efter samtalen prøvede jeg, at begå selvmord, med en overdosis sovetabletter, min bror fandt mig i tide. Derefter blev jeg stofmisbruger af Amfetamin.

Den dag i dag, har jeg stadig en masser af sorger og problemer, en søn der er bortadopteret.

-Men af de positive sider jeg har fået en dejlig søn derefter og har ikke rørt nogen "stoffer" i 10 år nu.

Hej Kellie

Jeg tror at det Malli mente var at det havde været godt hvis det havde været naturligt at tale med venner/familie om sine sorger (og glæder). For hvis det er naturligt vil man også kunne se kærligheden bag ved råd, vejledning eller det bare at være der - også selvom der bliver sagt noget forkert.

Der hvor faren ligger - og der kan jeg følge dig - er hvis man tager et tilbud om at tale med en (pr. tlf som her nævnt) og det så viser sig at det er en som ikke er uddannet. Så er det både en ammatør og en fremmed - det kan være meget farligt.

Men en ammatør og ven er guld værd.....

Derudover er der ting her i livet som det OGSÅ er godt at vende med en proffesionel (psykolog eller lign) samtidig med at man også bliver hjulpet ved "bare" at tale med venner/familie.

Hej Kellie

Det er meget ubehageligt at gennemgå det du har gennemgået, og jeg ser det som en indgriben fra Gud at din bror fandt dig.

Jeg tror ikke på at et andet menneske på den måde du beskriver kan drive et menneske til selvmord. Der har vel næppe været tale om opfordring til selvmord eller hjernevask?.

Du fik ikke hjælp da du havde brug for det, denne manglende omsorg gjorde at du stod helt alene med din sorg og smerte. Når man står der kommer Satan og banker på, han fortæller een at man lige så godt kan gøre en ende på det hele og at alt er håbløst. Om man lytter til det han siger, afhænger af noget i een selv i sidste ende, og som troende er selvmord IKKE en løsning! Men dette "noget", dette "valg" bliver ikke bedre af at man står helt alene. Jeg tror at du, der hvor du var, ville have forsøgt selvmord på et tidspunkt, uanset om du havde talt med vedkommende eller ej, men giver så denne samtale skylden.

Med venlig hilsen

Malli

Naturligvis !

Hej!

Efter at have læst dit indlæg, forstår jeg dig godt.

Jeg mener også, at det ikke er alle og enhver, man skal dele sine oplevelser med, hverken de gode eller dårlige. Det kan være farligt, hvis den lyttende pludselig ikke mere har tid, lyst eller lignende. I svære perioder og når vi måske kun har et reb tilbage over afgrunden, er vi meget sårbare.

Måske lærer vi et eller andet om livet efter en time i livets hårde skole, som vi ikke ville kunne have lært på anden måde. Det må bare aldrig bruges til planløs underholdning for andre. Jeg siger ikke, at dette har med det første oplæg af gøre, men vær helt sikker på din situation, før du ringer.

Jeg tror helt bestemt, at radioprogrammer kan hjælpe den lidende samt andre i samme situation, og der kommer måske nye brugbare tanker frem hos lytterne.

Bed til Gud før du ringer og lad ham hjælpe dig med at sige det rigtige.

Råb om hjælp, så det kan høres. Vi kan helt bestemt råbe om hjælp til andre, men den bedste at råbe om hjælp til er Jesus. Han kender dig ud og ind og ved hvilken situation du er i netop nu. Sig det til ham som det er, og fortæl ham om din frygt, din søvnløshed, din håbløse situation eller din modløshed. Sig til ham, at du måske ikke mere ønsker at leve, for du synes, at livet er alt for hårdt. Råb det til ham, og han vil helt bestemt svare dig på en forunderlig måde.

M.v.h. MDA

Hej MDA

Efter mine oplevelser, hvor jeg desperat ledte efter hjælp, har jeg fundet ud af een ting...

-Jeg har stadig een masser af problemer, men for ikke at komme i samme
situation endnu engang, skriver jeg nu dagbog, digte om mine følelser,
og små selvopbaknings noter, jeg så klæber rundt omkring hvor jeg kommer
i min lejlighed, det kan f.eks. være køleskabet, madpakken, hovedgærdet i
min seng osv....

Det hjælper utrolig meget.

Dengang troede jeg meget på Gud, men efter oplevelsen blev jeg i en kort periode Satanist, hvor jeg kun blev endnu mere fyldt med angst.

I dag har jeg fundet min tro til Gud tilbage, og har bare fundet ud af een ting.

-At tro, er ikke at lægge ansvaret i andres hænder,
men at lære af fejltagelser,

-Hele livet er een stor prøve, og så er det op til os selv, at gribe de
chancer der er, og tage konsekvenserne af vores fejltagelser.

Hej Malli.

Jeg er enig med dig.

Når man står i sådan en situation, skal der ikke meget til, før man tar den endelig afgørelse, og siger til sig selv.: -Lad mig bare komme væk fra alting, derhen hvor man ingen smerter mere kan mærke. Og ingen føler sig overset, eller er i vejen for andre.

Og dertil tror jeg, at jeg simpelthen på dette tidspunkt har været et for nemt offer for Satan, at han igennem een tolk har talt til mig, og drejet mine ord sådan, at jeg har misforstået den hjælp, jeg egentlig fik den dag, af een anden.

Kære Kellie

Du har ret, at det er ikke godt at lægge ansvaret over på andre mennesker, men det er godt at lade Jesus tage med del i ansvaret og at man så lære noget af de ting man oplever.

Nu kan jeg ikke lide ordet "prøve". Jeg ser mere livet som en fase, hvor vi skal lære og opdage hvilke følger vores valg giver. De vi lærer her, er noget som vi kan vidre bringe til andre og nogle ting er noget vi skal bruge i vores liv i evigheden sammen med Gud.

K.h.
Kim

Hej Steincke.

Der kan jeg godt følge dig, for hvis jeg ikke har været så meget igennem som jeg har, hvordan skal jeg så kunne lære af mine fejltagelser ????

Jeg har lært meget af livet, og kan nu bedre skælne ud fra hvilke konsekvenser mine valg kan medføre.

Ja Herren er god og han leder os ofte på rette vej. Jeg er midt i en kæmpe krise i mit ægteskab og mit liv, efter endnu et skænderri sætter jeg mig ned i min kælder og tænder for computeren, nogle gange er det så nemt at søge tilflugt iden. Det må være Herren der har ført mig ind på denne side, for det er første gang jeg er her. Jeg læser indlæget Råb om hjælp, så det kan høres! og det er netop hvad jeg har lyst til at gøre, det sidste halve år har jeg flere gange tænkt på at tage mit liv,men har ikke gjort det,da jeg ikke kan tillade det hverken overfor Gud eller mine forældre, og det kan jo ikke være rigtig at en kvinde man har elsket så højt kan drive en så langt ud. Jeg går og overvejer ret kraftigt bare tage mit pas, og så forsvinde. Rigtige venner har jeg kun få af, og dem kan jeg ikke læsse flere problemer over på. I dag var jeg så langt ude, at jeg var tæt på at bruge vold både mod min kone og hendes søn. Det her er måske et råb om hjælp jeg ved det ikke.

Kære Johnny !
Det er klart, at jeg ikke kan hjælpe dig så meget, som jeg gerne ville, men det er vigtigt, at du får hjælp i den situation, som du står i lige nu.
Mon ikke du skulle prøve at kontakte nedenstående adresse og der tale med nogle, som er skikkede til det.
Det er natrurligvis bedst, hvis du for eksempel kan gå til din præst i den menighed, du kommer i, hvis du har en såpdan. Men jeg læser det, som om du er et menneske, der tror på jesus, siden du begynder dit indlæg med

---

---

Herren er god og han leder os ofte på rette vej.
Du har sikkert tænkt over, at du altid kan sige det til den ven, som Jesus er; men prøv alligevel at trænge dig på over for HAM endnu engang, og så søg hjælp på adressen herunder.
www.livslinien.dk
Der er sikkert også mennesker her på debatten, som har haft sådanne negative tanker, som du har nu, og som kan fortælle dig om, hvordan de er kommet igennem en sådan krise.

---

---

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. v7 Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.
Må det være en h jælp og trøst !