Denne jul 2002, tilbragte jeg en hel del tid i mit bibliotek, diskuterende og studerende forskellige bøger og skrifter, man kunne kalde det for en form for et filosofisk forum.
Dette er så resultatet af disse meget inspirerende timer.
Sproget kan være lidt gammeldags visse steder, men sådan fik jeg teksten leveret, dog har jeg visse steder udskiftet dobbelt Aa, med det mere moderne Å.
Og det er for os meget vigtigt, at vi herved gør opmærksomt på, at dette skrift på ingen måde er et forsøg på at nedgøre Biblen eller på nogen måde at generer de mennesker der læser og tror på den.

Biblen og andre guddommeligt inspirerede skrifter.

Hvad er Biblen ?

Dette store spørgsmål har mange gennem tiden stillet sig selv og disse samlede ord er et forsøg på at forklarer hvad Biblen er og hvad den repræsenterer.
For forståelsen af Biblens sande væsen og dens Betydning vil det være nødvendigt, at vi går nærmere ind på det vigtige spørgsmål om Forholdet mellem Biblen og Guds Aabenbaring.

Der er en udbredt misopfattelse af Biblen, der hænger sammen med en for nogle forkert Opfattelse af, hvad Guds Aabenbaring er.

Man har opfattet Aabenbaringen som en overnaturlig Meddelelse af Oplysninger, en Sandhedmeddelelse, der havde kilde i Gud og at denne meddelelse kunne opfatte alt muligt, f.eks. Verdensrummets Indretning og Sprogets Oprindelse.
Derved kunne man gøre Aabenbaring og Bibel til ét.
Biblens ord var Sandhed, der var meddelt af Gud, og deri bestod Aabenbaringen, Guds ord blev således gjort til en bog og alt hvad denne bog indeholdt blev en Del af selve Aabenbaringen.

Denne Opfattelse af Aabenbaringen er ikke korrekt.
Biblen som bog er ikke Aabenbaring i sig selv, men en Aabenbaringshistorie.

Aabenbaring vil sige Den levende Guds selvafsløring og selvmeddelelse.
Aabenbaringen af Gud består af, at Gud selv gør sig kendt for mennesket, men ikke at Gud giver Kundskaber om forskellige Sager.

Guds Ord kommer ikke i en klar og færdig form, og fordi Profeter og Apostle har mødt Guds Aabenbaring og er blevet dens vidner, er de ikke derved kommet i besiddelse af en Guddommelig Viden om alt muligt eller er blevet aldeles løftet ud over deres menneskelige Begrænsning og fejlbarlighed.
I deres Verdensbillede deler de deres samtids Syn og Forudsætninger, og vi kan støde på ting vi ikke selv kan tilegne os eller accepterer.
Også i det Sprog og Begreber, som de "teologisk" benytter sig af i Bevidnelsen af Guds Aabenbaring, er de børn af deres tid og Milieu.

Ingen af de der har mødt Guds Ord, har fået meddelt et Sæt færdige og ufejlbare teologiske Begreber, men det de søger er, at udtrykke det, de har at bevidne, med det tankesprog, der menneskeligt står til deres Rådighed.

Men så må der på den anden Side også gøres Alvor af, at disse menneskelige Ord har Gud betjent sig af for at få sin Aabenbaring bevidnet og forkyndt, og at han fremdeles betjener sig ad disse Ord, idet han taler til mennesker.
De bibelske Forfatteres "Inspiration" er ikke noget særligt ved siden af deres Forhold til det de vidner om.
Det er der heller ikke ved andre mere nutidige mennesker, der har mødt Guds Ord og på deres måde søger at viderebringe disse.
Det er selve det guddommelige de bevidner, der inspirerer dem.
Det er Mødet med Guds Aabenbaring og "Grebetheden" af den, der gør, at de i Tale og Skrift er under Guds Ands Magt.

At Ordet "kommer til" Profeterne, betyder, at Gud griber ind i deres liv og lægger beslag på dem og giver sig til Kende for dem.
Dette betyder at Guds nærvær gennem dem, giver dem Syner, Forestillinger og Tanker, Men det betyder ikke at deres egen Tankevirksomhed bliver udelukket, men tværtimod at deres egne Tanker bliver sat i Bevægelse, idet de, grebet af Gud, er i en opladt, lyttende og lydig Indstilling til Gud.

Gud er en Levende Gud. Det vil sige, at vi kun lærer ham at kende i hans Handlen over for os.
Det Biblen bevidner for os, er en handlende Guds Vilje og Området for en handlende Vilje er Historien.
Det er gennem Historie at Gud handler sådan, at han derigennem tilkendegiver sin Vilje.
Denne form for Historie er da Aabenbaringshistorie.
Det er denne historie Biblen beretter for os.

Biblen er Menneskeord, men menneskeord der vidner om Guds Aabenbaring, og det er gennem denne Aabenbaring at vi kan se at mennesket er blevet Inspireret af Guds ord og derfor taler ud fra hvem de er, hvilket vil sige fejlbare og fejlende mennesker, men samtidigt også som vidner på Guds Aabenbaring.
At Biblen og mere nutids skrifter er Guds ord vil sige, at Gud i sin Tale nu til Mennesker blandt andet bruger de bibelske skabte Menneskeord.

Biblen og andre Inspirerede Bøger er ikke Guds ord på den Måde, at vi blot behøver at gribe efter Bogen og slå op på må og få, og da "har" vi så fået Guds Ord.
Det er Guds Ord, idet den med sin Tale griber efter os for at stille os ind under Guds Vilje og Kærlighed.
Spøger man, hvordan man kan vide, at det er Guds Ord man hører og læser, svare Luther så sandt, at Gud selv må sige i vort hjerte: "Dette er Guds Ord"
Guds Ord har den overbevisende Myndighed i sig selv og kan ikke forvaskes eller formindskes, selv om den kan være svær at forstå eller for nogen fuldtud at accepterer.

Den Historiske Bevægelse, der fører frem til Kristus, er ikke sket uden Kamp og Brydning, og der er ikke tale om en ubrudt fremadskridende Linje uden forhindringer eller tilbageskridt.
Det er en menneskelig Historie, Guds Aabenbaring betjener sig af, men det store og vidunderlige ved denne Historie er, hvordan Lyset kommer til at skinne i Mørket, kæmper sig mere og mere frem, indtil det fuldt og sejrende bryder igennem i Kristus, der er "Lyset, der oplyser ethvert menneske" (Johs. 1,9)
Kristus er denne Histories Midtpunkt og derfor er han også Biblens Midtpunkt.
Luther sagde at biblen var den krybbe, i hvilket Kristus var lagt, og at det var i Brugen af Biblen det gælder om at få fat i det, der bringer Kristus frem i os og bringer os til ham.

Hellige skrifter og derved også Biblen, indeholder mange ting som volder mennesker bryderier, deri blandt mange modsætninger mellem de skrevende ting.
Biblen skal ses som en fortsat Historie om mennesket vej til Lyset og Kristus og derfor er det også en Historie om forandringen i disse menneskers liv.
Både i den gamle Testamente og i det nye, findes der både Sammenhæng og Brud, Ord bliver bevist omdannet eller ligefrem sat til side, ud fra den nye Gudsåbenbaring.
Da den videre udvikling i menneske vej til Gud, går gennem Guds Ord, må man accepterer forandringer.

Som Eksempel kan nævnes hvordan man i Israels Historie havde mange Helligdomme liggende rundt omkring i landet, opstået fordi der på disse steder var sket en Aabenbaring af Herren.
Senere blev der bestemt at man ikke længere måtte dyrke Gud ved disse Helligdomme, men kun på ét sted (i Jerusalem)
Dette var en Kompromis, men i praksis et brud på den tidligere sanktionerede Gudstjenestepraktis. (da det gamle Testamente var Guds Ord)
Et andet Eksempel på hvordan Historien ændrede på skriftens forståelse er Salme 2,9 hvori den messianske Konge siger, "at han skal knuse Hedningsfolk med sit jernspyd og sønderslå dem som en Pottemagers Kar", og Ordet hos Profeten Zakarias 4,6 "Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre."
Dette betyder ikke at man modsiger Guds Ord, kun at man er kommet til en sandere forståelse af Guds Ord.

Biblen er som så mange andre Hellige Skrifter skrevet af mennesker, men vi må ikke ville bestemme, hvordan Skriften er, ud fra en på forhånd konstrueret Inspirationslære.
Tværtimod må vores Opfattelse af Inspirationen bestemmes ud fra Erkendelsen af Skriftens sande Væsen.
Lukas skriver selv "efter nøje at have gennemgået alt forfra at nedskrive det" Han har altså studeret og ordnet sit materiale, og dette giver ikke Indtryk af en Mand, der kun har været Nedskriver af et guddommeligt Diktat, men en mand der har givet sin Inspiration Tanke og Forståelse, gennemtænkt og rettet til.

Biblen selv mener ikke at Guds Ord er Tanker og Begreber, som indgives Mennesker med Tilsidesættelsen af deres egen menneskelige Tankeverden for at omsættes i skrevne Ord.
Ved Guds Ord mener Biblen Guds Væsen i selvåbenbarende, dømmende og frelsende Aktivitet
Denne Opfattelse af, hvad Guds Ord er, kommer tydeligst frem deri, at det nye Testamente kalder Kristus for Guds Ord.
Han er Guds Ord, fordi han er Guds egen selvåbenbarende og sig selv Aktivitet. Dvs. at Kristus er det Billede af Guds Ord der har fået en Fysisk Form.

Det er ikke nogens Teori om guddommeligheden om det skrevende Ord, der skal forsikre os om, at vi har med Guds Ord at gøre.
"Det er Ordet selv, der, når Aanden tager det i sin Tjeneste, får os til at tro, at det er Guds Ord."
Da ingen ud over Gud selv, kan afgøre om andres Ord er direkte Inspireret fra Gud eller ej, kan vi heller ikke tillade at frasige muligheden for at det andre skriver kan være en Guds Inspireret sandhed, men vi behøver ikke at kunne lide det.
Derfor kan vi heller ikke tillade os at nedgøre nogen former for Inspirerede skrevende Ord, heller ikke når det ikke lige passer på vores eget syn på Guds Ord.

Men hvordan skal vi da med et oprigtigt hjerte afgøre om det Ord vi læser eller hører nu også er Guds Ord, i vores hjerter er vi af en tvivlende slægt.

En gammel sætning giver os svar på dette.
"Lad Lysets Kors blive sat mellem mig og det der står foran mig, og lad den der står bagved Korset gå gennem Korset, er dette muligt for hin eller det, ja da ér det Guds Vilje og Guds Ord"
Men som alt andet, er det styrken i vores Tro på Gud, der er bestemmende for om det virker.

i Lyset Dagnir.

Celtisk/Kristen
Hvidtlys Healer - Kriger - Druide - Seer. Vogter af Dragelyset.

Kære dagnir,

Jeg har desværre ikke stunder til at nærlæse dit lange indlæg her, men ved at skimme kan jeg se, at noget af det er jeg enig i.

Men dit sidste afsnit lyder:

"Lad Lysets Kors blive sat mellem mig og det der står foran mig, og lad den der står bagved Korset gå gennem Korset, er dette muligt for hin eller det, ja da ér det Guds Vilje og Guds Ord"
Men som alt andet, er det styrken i vores Tro på Gud, der er bestemmende for om det virker."

Det får du nok ingen kristen til at sige amen til ! Det er Gud alene, og sandelig (og tak for det!) ikke styrken i vores tro på Gud, der er bestemmende for om "det"
(hvad "det" så end er) virker!

kristina

Du skriver;

"Men dit sidste afsnit lyder:
"Lad Lysets Kors blive sat mellem mig og det der står foran mig, og lad den der står bagved Korset gå gennem Korset, er dette muligt for hin eller det, ja da ér det Guds Vilje og Guds Ord"

Svar;
Dette er en gammel form for beskyttelse fra ca det 3århundrede e.Kf. man brugte til at se forskellen mellem Guds lys og dem der optræder som så.....

"Men som alt andet, er det styrken i vores Tro på Gud, der er bestemmende for om det virker."
Det får du nok ingen kristen til at sige amen til ! Det er Gud alene, og sandelig (og tak for det!) ikke styrken i vores tro på Gud, der er bestemmende for om "det"
(hvad "det" så end er) virker!

Svar;
Hvis man ikke har sin egen styre til at Tro, vil styrken i en selv være svag og derfor kan man overbevises om at f.eks. at jeres Satan styrer mere, hens "Satanister"

Nej nej nej dagnir!
En gang til:

Du skriver:

"Lad Lysets Kors blive sat mellem mig og det der står foran mig, og lad den der står bagved Korset gå gennem Korset, er dette muligt for hin eller det, ja da ér det Guds Vilje og Guds Ord"
Dette er en gammel form for beskyttelse fra ca det 3århundrede e.Kf. man brugte til at se forskellen mellem Guds lys og dem der optræder som så....."

Jamen det er da bestemt mujligt at "man" brugte den form for beskyttelse fra ca. 3. årh. e.Kr., men det bliver den altså ikke kristen af !

Vi må huske, at alle religiøse og spirituelle mennesker tror på Gud. Den kristne tro adskiller sig fra alle andre former for religiøsitet. Der er Jesus til forskel.

Og vi som er kristne skal ikke præstere nogen bestemt styrke i vores tro. Det er
nemlig slet intet hos os selv der er afgørende. Jesus har gjort det hele for os.

Hvis vi tror på ham, dvs. har tillid til ham, og tror på at han er den han selv siger at han er, så har Satan ingen magt over os. Jesu Kristi nåde er os nok!

kristina

jamen det er nu en gammel Kristen beskyttelsesting...........

Haj dagnir, du skriver:

---

jamen det er nu en gammel Kristen beskyttelsesting...........

---

Jamen er det nu det? Undskyld, men det har jeg altså ikke fundet noget belæg for.

Kan du måske forklare, hvor du har læst/hørt om den der "beskyttelsesting" ?

kristina

Hej Dagnir og Kristina

Jeg har et gæt - ET GÆT - om hvor det med at korset er en beskyttelses ting eller en måler om noget er godt eller dårligt.

Dengang før mennesket blev kristnet - på den ene eller anden mere eller mindre heldige måde - havde folk mange forskellige tro´er. Der var rigtig mange som var bange for det overnaturlige. Alle dem som var bange for et eller andet prøvede at beskytte sig efter bedste evne.

Så hørte de om kristendom - Jesus som er stærkere end alle onde magter osv - han kunne bruges som beskyttelse mod alt det overnaturlige.

Korset har længe været symbol på kristendom/(Jesus) - og hvis kristendommen kunne beskytte mod alt ondt (som missionærene hævdede) ville det være naturligt at bruge korset på den plads som amuletter ol havde før korset blev indført.

Det var i mine øjne en misforståelse - for korset er ikke bare en afløser for amuletter og andet i den dur. Kristendommen/ Jesus kan beskytte os fra alt ondt hvis vi beder om det i hans navn, vi behøver ikke en amulet.

Ja det var mit personlige gæt om den sag...

Hej Esther,

Jeg har lidt samme fornemmelse som du. Vi har formentlig her et af utrolig mange eksempler på blandingsreligiøsitet.

Og vi må huske på, at selv den mindste smule forkert lære ødelægger hele surdejgen!

Hvis man blander rent vand ned snavset vand, får man snavset vand.

Hvis man blander kristendom med hedenskab, får man hedenskab.

kristina

Hej Ester

Ser du ikke film, korset beskytter imod vampyrer .

Sådan mere seriøst skulle korset ikke beskytte imod noget som helst i hver tilfæde ikke ud fra biblen. Korset er en byrde ! Hvor tung den så er er op til Gud. Den eneste "beskyttelses-ting" jeg har kendskab til er blodet! Jesu blod og navnet Jesus.

Med venlig hilsen

Malli