Det græske ord der gengives med "kors" i mange eloversættelser ("marterpæl" i NV* (oversættelser brugt her kan ses sidst i indlæget)) er stauros´. På klassisk græsk betød ordet blot en opretstående pæl eller stolpe. Senere blev det også brugt om en henrettelsespæl der havde en
tværbjælke. The Imperial Bible-Dictionary bekræfter dette med ordene: "Det græske ord for kors, [stauros´], betød egentlig en stolpe, en opretstående pæl eller planke, hvorpå man kunne hænge et eller andet, eller som kunne
bruges til indhegning af et stykke jord. . . . Selv blandt romerne synes crux (hvoraf vort kors er afledt) oprindelig at have betegnet en opretstående pæl." - Redigeret af P. Fairbairn (London, 1874), bd. I, s. 376.

Hvordan blev Guds søn henrettet?
Læg mærke til at Bibelen også bruger ordet xylon som benævnelse for det redskab der blev brugt. A Greek-English Lexicon af Liddell og Scott siger at dette ord betyder: "Opskåret træ klar til brug, brænde, tømmer, osv. . . . et stykke træ, stamme, bjælke, stolpe . . .
knippel, stav . . . pæl som forbrydere blev hængt op på . . . et levende træ." Værket siger også: "I NT, om korset," og anfører Apostelgerninger 5:30 og 10:39 som eksempler. (Oxford, 1968, s. 1191, 1192) I disse vers
oversætter DA*, GD*, Ka*, Li*, Sch* og Se* imidlertid xylon med "træ", "pæl" eller 'marterpæl'. (Sammenlign denne gengivelse med Galaterbrevet 3:13;
Femte Mosebog 21:22, 23.)
Bogen The Non-Christian Cross af J. D. Parsons (London, 1896) siger: "Der er ikke en eneste sætning i nogen af de talrige skrifter der udgør Det nye Testamente, som på originalsproget græsk bærer så meget som et indirekte
vidnesbyrd om at den stauros der blev brugt i Jesu tilfælde var andet end en almindelig stauros; og endnu mindre om at den bestod, ikke af ét stykke tømmer, men af to stykker naglet sammen så de dannede et kors. . . . Det er
ikke så lidt vildledende at vore lærere oversætter ordet stauros med 'kors' når de gengiver kirkens græske skrifter på vort modersmål, og at de støtter en sådan fremgangsmåde ved i vore leksika at angive betydningen af stauros som 'kors', uden omhyggeligt at forklare at det i hvert fald ikke var ordets primære betydning i apostlenes dage, og at det ikke blev dets primære betydning før langt senere, og at det da - hvis det overhovedet var
tilfældet - kun skete fordi det af en eller anden grund, trods mangel på bevis, formodedes at den særlige stauros Jesus blev henrettet på, havde denne særlige form." - s. 23, 24; se også The Companion Bible (London, 1885), appendix nr. 162.

Der er således vægtige beviser for at Jesus døde på en opretstående pæl og ikke på det traditionelle kors.
----------------------------------------------------
Hvis Jesus ikke døde på et kors, hvor kommer korset så fra? Hvad er den historiske oprindelse til kristenhedens kors?
"Næsten overalt i den gamle verden har man fundet forskellige genstande fra perioder længe før den kristne æra, mærkede med kors i forskellige udgaver.
Fra både Indien, Syrien, Persien og Ægypten har man utallige eksemplarer . .
. Brugen af korset som et religiøst symbol i den før-kristne tid og blandt ikke-kristne folkeslag kan andsynligvis betragtes som næsten universel, og i mange tilfælde havde det forbindelse med en eller anden form for
naturtilbedelse." - Encyclopædia Britannica (1946), bd. 6, s. 753.

"Korset som en lodret pæl med en vandret tværbjælke "stammer fra oldtidens Kaldæa og blev brugt som symbol på guden Tammuz (idet det havde samme form som det mystiske Tau, forbogstavet i hans navn) i dette land og i flere nabolande, deriblandt Ægypten.
Henimod midten af det 3. årh. e. Kr. var kirkerne enten afveget fra visse af den kristne tros lærdomme eller havde gjort dem til den rene parodi. For at øge det frafaldne kirkesystems anseelse lod man hedninger optage i kirkerne uden at de var blevet genfødt ved troen, og de fik i vidt omfang lov at beholde deres hedenske tegn og symboler. På denne måde kom Tau eller T, i sin almindeligste form, med tværstykket sænket, til at stå for Kristi kors." - An Expository Dictionary of New Testament Words (London, 1962), W. E. Vine, s. 256.
"Det er mærkeligt, men ikke desto mindre sandt, at korset længe før Kristi fødsel, og efter dette tidspunkt i lande der aldrig har været berørt af Kirkens lære, er blevet brugt som et helligt symbol. . . .

Grækernes Bacchus, tyriernes Tammuz, kaldæernes Bel og nordboernes Odin fremstilledes alle symbolsk ved et kors af en eller anden form." - The Cross in Ritual, Architecture, and Art (London, 1900), G. S. Tyack, s. 1.

"De ægyptiske præster og ypperstepræstelige konger bærer alle et kors i form af 'crux ansata' i hånden . . . som symbol på deres myndighed som solgudens præster. Det blev kaldt 'livets tegn'." - The Worship of the Dead (London, 1904), oberst J. Garnier, s. 226.
"Forskellige korsformer findes alle vegne på ægyptiske monumenter og grave og betragtes af mange autoriteter som symbol enten på fallos [gengivelse af det mandlige kønsorgan] eller på coitus. . . . I ægyptiske grave findes crux ansata [hankekorset] side om side med fallos." - A Short History of Sex-Worship (London, 1940), H. Cutner, s. 16, 17; se også The Non-Christian Cross, s. 183.
"Disse kors blev brugt som symbol på den babyloniske solgud, [Grafisk gengivelse], og ses første gang på en mønt fra Julius Cæsars tid, år 100-44 f. Kr., og derefter på en mønt der er slået under Cæsars efterfølger (Augustus), år 20 f. Kr. På mønterne fra Konstantins tid er [Grafisk gengivelse] det mest almindelige symbol; men førstnævnte symbol brugtes også, uden cirkel omkring og med fire lige lange arme lodret og vandret; det var dette symbol der især blev æret som 'solhjulet'. Det bør nævnes at Konstantin var soltilbeder og ikke ville tilslutte sig 'Kirken' før et kvart århundrede efter at han ifølge legenden havde set et sådant kors på himmelen." - The Companion Bible, appendix nr. 162; se også The Non-Christian Cross, s. 133-141.

http://groups.google.com/group/dk.videns...th%2F2003-07%3F

Hej Tros

Det er jeg ikke så sikker på er vildledende. Jesus blev henrettet på en opretstående stolpe....men der står jo at han selv bar den. Der er næppe tale om at Jesus selv bar selve stolpen, der var flere meter høj - derimod bar han tværbjælken

....og når man sætter de to sammen bliver formen et kors.

Derudover var korsfæstelse almindelig brugt til forbrydere, Jesus blev som bekendt korsfæstet blandt forbrydere, så dette at kristne benytter kors har intet med andre religioner at gøre, men det er derimod et stærkt symbol til ihukommelse af Golgatha, hvor Jesus blev straffet og led vores stedfortrædende død.

Fandt lige lidt om emnet i svararkivet
http://jesusnet.dk/svar/showpage.php?action=vissvar&id=320

Guds fred,

Malli

Hej Tros

Vi havde et par tråde om emnet tilbage i december:
Hvem kan græsk? (Et træ og/eller et kors)
Brugen af korset i kristenhedens lære
Jeg tror, du kan finde svarene på de fleste af dine spørgsmål i de tråde der.

Guds fred
Nikolaj

Jeg kommer lige i tanke om, at jeg hellere må præcisere, at jeg ikke mente, du ville kunne finde svarene i netop de indlæg, jeg linkede til, men i svarene til dem. F.eks. i dette svar af again: http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/showthreaded.php?Cat=0&Number=84265&page=4&vc=1

— Nikolaj

Hej igen Tros

Kom lige i tanke om, jeg tidligere har haft et indlæg om emnet på baggrund af min udmærkede ELFK-præsts detektivarbejde:

"1) Walter Bauers Wörterbuch zum Neuen Testament, Berlin, New York 1971 spalte 1515.
Her oplyses:
STAUROS = Kors.
Ordet er kendt siden Homer. Betydning: Lodretstående pæl til brug ved indhegning og palisade.
I vores litteratur bruges STAUROS som betegnelse for det tortur-middel, man bruger ved dødsstraf.
Det består her af en lodret pæl på hvis øverste ende man mange gange lægger en tværbjælke. Tværbjælken kan også fæstnes længere nede på pælen.
Ordet forekommer i hele nye testamente.
a) STAUROS bruges i ordets bogstavelige betydning: om det kors, hvorpå Jesus og de to forbrydere blev hængt (f.eks. Matt 27,40 og Fil 2,otte).
b) STAUROS bruges i billedlig betydning, om den nød og død, som de troende i Jesu efterfølgelse skal gennemleve (f.eks. Matt 10,38 og 16,24).
c) STAUROS bruges om Kristi Kors som en af de vigtigste bestanddele i den kristne tro og prædiken: ved siden af Jesu død og opstandelse nævnes hans kors og korsfæstelse. F.eks. Gal 6,12, Gal 5,11, 1 Kor 1,18. Kristi korsdød skaffer os frelse. Ef 2,16; Kol 2,14; Kol 1,20; Fil 3,18.

Kommentar: Når Jesus bar sit kors tror jeg, at der tænkes på tværbjælken. At han skulle have båret en 3 eller 4 meter lang pæl, som senere skulle graves i jorden på Golgata, forekommer meget usandsynligt. Da an ankom til Golgata står der helt enkelt, at det korsfæstede ham. Mon ikke den lodrette pæl allerede var gravet ned og stod der fra sidste gang, et menneske var blevet korsfæstet på Golgata? (det er kun mit gæt).

Nye Testamente har også et ord, som betyder PÆL. På græsk: SKOLOPS. Det bruges ét sted i Nye Testamente, nemlig i 2 Kor 12,7. Men ordet bruges aldrig om Jesu kors.
I 2 Kor 12,7 oversættes det normalt med "torn", men det kunne lige så godt oversættes med PÆL, hvilket giver en stærkere forståelse af, hvad Paulus vil fortælle om sin lidelse.
I andre kilder (fra 300 år før og frem til Kristi tid), bruges ordet SKOLOPS om pæle, der slås i jorden og om pæle, man forsvarer sig med mod vilde dyr. Det bruges også om pæle, som danner hegn omkring vingårde. Der er også kilder, som bruger ordet i forbindelse med, at mennesker henrettes. Altså henrettelse på en SKOLOPS.
Der er eksempler på, at et hoved blev sat på en pæl (spiddet). Man gjorde det for at vanære den afdøde og for at give kroppen som føde til fuglene.


Fra en anden ordbog.
2) Teologisk Ordbog (udgivet på Tysk og Engelsk. Redaktør: Gerhard Kittel)
( Theological Dictionary of the New Testament, Eerdmans 1971) bind 8 side 572-584.
Artiklen bekræfter, at korset enten kan være en pæl, eller en pæl med en tværbjælke, eller to bjælker af samme længde.
A: Artiklen oplyser først om kors og korsfæstelse det nye testamentes samtid:
I. Ordets betydning:
1) STAUROS betyder en opretstående pæl. Den blev brugt til indhegning (kilder: Homers Odysseus, Xenofons Anabasis, Plutarchs Artaxerxes). Man finder også ordet brugt i forbindelse med palisade (væg af træ).
2) SATAUROS er et torturinstrument, som bruges i forbindelse med alvorlige forbrydelser.
SATUROS kunne være enten:
en lodretstående pæl (SKOLOPS),
en lodret pæl ed en tværbjælke øverst oppe
eller to bjælker af samme længde.
2. Korsfæstelse som straf
Det tyder på, at det var perserne, som første gang brugte korsfæstelse som henrettelsesmåde. De valgte muligvis denne måde at henrette på for at undgå at vanhellige jorden, som var helliget guden Ormuzd. (Det døde legeme ville vanhellige jorden). Senere brugte den græske kongeAlexander den Store også korsfæstelse ved henrettelser. Herfra overtog romerne det.
Grækerne henrettede kun slaver på kors. Aldrig frie mennesker. Man ved også, at slaver blev henrettet på kors i Rom under republikkens dage. I de romerske provinser (f.eks. i Judæa) brugte man korsfæstelse, når man henrettede ikke-romerske statsborgere.

Korsfæstelsen fandt sted på følgende måde: Den dødsdømte person bar korsbjælken (tværbjælken) til rettersteded. Den lodrette pæl var allerede rejst. Derpå blev den dødsdømte bundet til tværbjælken med udstrakte arme, eller naglet med nagler. Derpå blev bjælken fæstnet til pælen.
Korset kunne variere i højde. Det var ofte lidt end et menneske, for at den korsfæstede kunne ses af forbipasserende til skræk og advarsel.

Korsfæstelse blev anset for at være den frygteligste måde, et menneske kunne henrettes på. Den person, som skulle korsfæstes, blev hånet og nogle gange også pisket nøgen. Korsfæstelsen fandt sted på offentlige steder: på gader og høje.
Mange gange efterlod man legemet til forrådnelse på kiorset. Men det skete også, at legemet blev taget ned og begravet. Den fysiske og psykiske lidelse er ubeskrivelig.

Jødisk lov foreskrev ikke korsfæstelse. Afgudsdyrkere og bespottere blev ganske vist hængt på et træ, men ikke i forbindelse med udførelse af henrettelsen, men som en ekstra straf, når de var døde. Det blev taget som tegn på, at den, som var blevet henrettet, var forbandet af Gud. Se 5 Mos 21,23.
(Bemærk, at dette sted bekræfter, at den pågældende var død, før han blev hængt på træet. Det bekræfter, hvad der står i Teologisk Ordbog: at jøderne ikke henrettede på et træ, men efterfølgende viste, at den pågældende var forbandet af Gud. En detalje, som måske ikke betyder så meget. Men alligevel).

B: Artiklen forklarer derefter om ordets brug i Nye Testamente
Ang. Jesu korsfæstelse, siges det:
Korset, som Romerne rejste ved Jesu henrettelse, bestod som andre kors af en lodretstående pæl med en korsbjælke. Det stod for sig et stykke fra de kors, som forbryderne blev korsfæstet på. Fra Mark 15,32* kan man slutte, at korset var højere end normalt. Evangeliefortællingerne viser, at Jesus var naglet til korset, Luk 24,39 og Joh 20,25.
* At korset var højere end man kunne nå op til ham med sin hånd fremgår for at at se bedre af, at man stak svampen på en stang, da man ville give ham eddike. Også at alle, som gik forbi, kunne se ham, tyder på, at der var tale om, at den korsfæstede hang et stykke over jorden.
"The cross which thee Romans set up to execute JEsus was like any other, consisting of an upright post with cross-beam. It stood alone, at some distance from the crosses of the malefactors crucified with him. One may gather from Mark 15,32 that it was rather higher than usual. The accounts show that Jesus was nailed to it, Luk 24,39; Joh 20,25.


AFSLUTTENDE:
Jeg ved ikke hvorfor man er så optaget af det med "pælen", men har da en idé om at det er fordi man vil angribe korsets TEOLOGI, frelsen ved JESU KORSDØD i vort sted.
Og ud fra ovenstående er jeg for min egen del overbevist om, at der var en TVÆRBJÆLKE på Jesu kors. Han bar den selv. Derfor gør vi ret i at afbillede korset som en lodret og tværgående bjælke. Da det nu var sådan, skal andre ikke lave om på det. Men hvis det havde været anderledes, - altså hvis han var død på en lodretstående pæl - da var han dog stadig død for mig. Og da ville vi hænge en pæl i kirken og med Paulus sige: Jeg vil ikke vide af andet end Kristi pæl. Men nu var det det, vi i daglig tale kalder for et kors. Herefter kunne spørgsmålet jo til jer være: Hvorfor har I ikke en pæl hængende i jeres gudstjeneste-rum, hvor I tilbeder Herlighedens Herre (1 Kor 2,otte). Herefter kunne I jo slå op i bibelen under ordene Herre og Herlighed. Da vil I finde hundredevis af steder i Gamle og Nye Testamente. Og tænk: Herlighedens herre blev korsfæstet. Det er da noget at være stolt af, når nu han blev korsfæstet i vort sted!!.

Mkh Malli"

Og slut herfra med splinter, bjælker, pæle og stolper

Malli

Hej Tros.

Jeg har ikke noget at tilføje som sådan til de andres indlæg, blot dette:
At et henrettelsesinstrument tilfældigvis skulle have samme eller lignende form som et hedensk tegn, gør vel ikke instrumentet til et hedensk tegn? Ellers skulle klinkegulve og vinduessprosser også være hedenske (eller kristne, alt efter hvem du spørger).
På samme måde som runde nadveroblater ikke bliver "offerkager til solguden" bare af at være runde (ligesom i øvrigt Piratos og Mariekiks heller ikke bliver).

Mvh. Anne.

Hej tros!

Så vidt jeg kan se, så indeholder dit indlæg ikke et eet eneste personligt bidrag,men er derimod en ren afskrivning af dele af et tre og et halvt år gammelt indlæg fra et andet forum.
Dette anses ikke for god stil, og da det indlæg som du "citerer" fra samtidigt bærer præg af at være ren afskrivning af en af Vagttårnselskabets publikationer, ja så kopierer du jo blot en tidligere fejl .
Så inden du poster resten af Tommy Jensens indlæg omhandlende Treenigheden, så burde du nok overveje at formulere det i en mere personlig stil. Jeg er sikker på at du kan.

mvh Tom S R Klausen