Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 8 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#81385 - 18/02/2007 23:44 Djævlen
Hestehviskeren
Bruger

Reg.: 30/01/2007
Indlæg: 14
Sted: I det Jydske!
Hej alle debatører!

Jeg vil gerne spørge jer hvordan I som kristne ser på forestillingen om Djævlen? Findes han i virkeligheden, har han horn og gedebukkeben, eller er Djævlen noget mere abstrakt i disse moderne tider? Hvad forestiller i jer?

Fyr løs, jeg er meget nysgerrig efter at høre jeres personlige mening

MVH Hestehviskeren

Til toppen 
Hold dig ajour med JesusNet.dk
#81386 - 19/02/2007 00:49 Re: Djævlen [Re: Hestehviskeren]
Anonym
Anonym


Satan er en konkret person, ligesom Jesus er det. Men djævelen har mange ansigter, så jeg mener ikke det giver mening at udpege et bestemt udseende. Det med horn og gedebukkeben er vel også snarere en populærfremstilling med historiske rødder.

Til toppen 
#81387 - 19/02/2007 02:15 Re: Djævelen [Re: Hestehviskeren]
Vandrer
Bruger

Reg.: 18/11/2002
Indlæg: 832
Sted: Susaalandet
Kære Hestehviskeren

Citat:
Jeg vil gerne spørge jer hvordan I som kristne ser på forestillingen om Djævlen?


Djævelen identificeres som Satan, i NT, og er den personifiserede Frister eller Prøver. Det er slangen, som fristede Eva i Paradiset, og slangen, som fristede Jesus i ørkenen, og djævelen, der frister og prøver menneskets tro i dag.

Det karakteristiske ved djævelens indflydelse er, at den typisk grunder sig på sanselig misundelse og begær, som rejser sig til personligheden og frembringer løgn, og frugten af dette bedrag, som løgnen frembringer, fører mordet med sig.

Karakteristikken fokucerer på et arketypisk problem, der er indfanget og beskrevet i flere bibeltekster, så vi kan genkende det og filosofere over det. Om djævelen er en person, eller udtryk for mentale tilstande, er egentlig underordnet, for at kunne identificere hvad der forbindes med djævelen.

De middelalderlige billeder af djævelen, er typisk udtryk for samtidens fantasier og jeg vil højest lægge symbolik i billederne.

Pax & Bonum

Vandrer

- Så stor en Glæde at finde i Stilheden Gud -
עבד יהוה

Til toppen 
#81388 - 19/02/2007 16:06 Re: Djævlen [Re: Hestehviskeren]
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Hej Hestehvisker,
Citat:
Jeg vil gerne spørge jer hvordan I som kristne ser på forestillingen om Djævlen? Findes han i virkeligheden, har han horn og gedebukkeben, eller er Djævlen noget mere abstrakt i disse moderne tider? Hvad forestiller i jer?


Du får den lige uden bibelvers osv., da det er et samlet billede jeg vil give, og da meget af det desuden ikke står direkte i Biblen.

Djævelen er ikke en mand med gedebukkeben og horn, det er ene og alene en symbolsk fremstilling af ham, inspireret af Jesu lignelse om fårene og bukkene, hvor bukkene er de fordømte.

Han er slet ikke en mand (menneske), men en engel altså et åndeligt væsen, som er faldet fra den høje tjeneste Gud gav ham, på grund af stolthed og oprør mod Gud. Dermed ikke sagt, at Djævelen er abstrakt, han er uhyggeligt konkret, på samme måde (men ikke i samme grad) som Gud er konkret.

Djævelen kan arbejde skjult og synligt i form af fristelser og besættelser og sikkert mange andre ting, men i vores kulturelle sammenhæng har han enten valgt at skrue ned for besættelserne for at bevare en materialistisk verdensforståelse, eller han bremses af de tusinder af kristnes bønner som hver dag bedes. Besættelser er dog konkrete begivenheder, og ethvert menneske, som åbner sig for det okkulte udsætter sig for en stor fare. Det er ikke noget mange mennesker tror på, og jeg mener selv at tro på besættelser forudsætter et ikke-materialistisk syn på verden end det beviser det. Mange besættelser falder sammen med sindslidelser (måske fordi man ikke ligefrem bliver mentalt raskere af at gå op og ned af en dæmon), og det kan derfor være svært at skelne. Lægen Thomas Teglgaard skrev en bog for nogen tid siden, hvor han foreslog, at dæmoner kunne være indblandet i visse psykotiske tilfælde. Det skabte stort røre og han blev fyret.

Men summa summarum: Ja, en realitet, nej, ikke en gedebukkemand.

Mvh. Steffen

Til toppen 
#81389 - 19/02/2007 22:28 Re: Djævlen [Re: steffenlaursen]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Steffen
Citat:
Besættelser er dog konkrete begivenheder, og ethvert menneske, som åbner sig for det okkulte udsætter sig for en stor fare. Det er ikke noget mange mennesker tror på, og jeg mener selv at tro på besættelser forudsætter et ikke-materialistisk syn på verden end det beviser det.

Jeg er ikke helt sikker på om jeg har forstået dig rigtigt her, måske kan du uddybe det lidt?

Mener du, at mennesker, som har et rent videnskabeligt, materialistisk livsssyn og altså ikke har beskæftiget sig med noget okkult, ikke har besøgt nogen spåkvinde, ikke har leget ånden i glasset osv. osv. ikke kan blive dæmon-besat?
Det er ikke noget jeg har tænkt på før, men jeg tror faktisk, du har ret, hvis det altså er det, du mener! Desuden er jeg overbevist om, at besættelser er meget sjældne i vores del af verden, kender dog et enkelt tilfælde .. (Marianne Agger, som har skrevet bogen "Ånden i hånden, jeg troede det var Gud .. "

Angående psykiske sygdomme: Der findes oven i købet en psykose, der kaldes "besættelse" og som er rent immanent, og altså ikke har noget med djævle at gøre. Den kommer i anfald, der som regel varer et par timer ..

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#81390 - 19/02/2007 23:46 Re: Djævlen [Re: kristina]
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Hej kristina,

Det jeg mener er, at dæmonbesættelser ikke i sig selv beviser et ikke-materialistisk univers, men at de kan forklares ud fra at man allerede har et sådan verdenssyn. Altså vil jeg sige, at vi ikke tror på en åndelig verden fordi vi ser dæmonbesættelser, men at vi forstår dæmonbesættelserne fordi vi i forvejen tror på en åndelig virkelighed.

Det andet jeg sagde var, at jeg tror det er nødvendigt, at et menneske åbner sig for dæmonen før den kan komme til. Det kan godt være, at man ikke er klar over, at det er noget okkult (som fx kvinden du beskriver - kender ikke den nærmere historie) men så får man måske en varm dejlig følelse i maven når man har kontakt til sin "ven", som man så følger, og "vennen" får mere og mere magt over én.

De to ting skulle ikke blandes sammen, selvom de kom umiddelbart efter hinanden.

Mvh. Steffen

Til toppen 
#81391 - 22/02/2007 00:48 Re: Djævlen [Re: Hestehviskeren]
BennyBenny
Bruger

Reg.: 11/12/2006
Indlæg: 18
Jeg tror ikke Djævelen er en lille mand med bukkeben, eller sådan noget...

Fordi. Bibelen siger, at Satan var en engel (måske endda den højest oppe) og at han var meeeeeget smuk...

Senere ville han så VÆRE Gud, og blev så "forvist"...

(ikke sandt?)

.. Vi kan også se, rundt omkring, at Satan er smuk(undskyld udtrykket.) Se bare.. Vi fristes, fordi det vi fristes til, er noget der virker/Ser ud til at være godt.. det er noget "smukt".

Det er også derfor vi skal passe på.. Satan ser måske smuk ud, men er så sandelig et dårligt parti, at vælge...
Ligesom fristelser/synd Ser smukke ud, er de en dårlig ting...


Undskyld, at mit svar blev lidt rodet, og undskyld hvis jeg har misforstået noget.. I er velkomne til at debatere, kritisere, eller bede mig uddybe, og så vil jeg da gøre det, så godt jeg kan

Til toppen 
#81392 - 22/02/2007 00:52 Re: Djævlen [Re: BennyBenny]
Andreas Falck
Bruger

Reg.: 27/04/2006
Indlæg: 745
Sted: Ravsted, Synnejylland
Citat:
[ ... ] og undskyld hvis jeg har misforstået noget..

For mig at se har du da ikke misforstået noget, men refererer fint hvad Bibelen fortæller, og det er jo trods alt Bibelen der er grundlaget for vores viden om disse ting.

Mvh Andreas Falck
http://bibeltro.dk - Bibeltro forkyndelse
http://skabelsen.info - Fordomsfri skabelsesdebat
Begge med debatforum

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær