Hej Steffen og Kefas.
Fastelavnsbollerne er for at få sig lidt ekstra godt inden fasten begynder.

Den folkelige fastelavnsfest er i det hele taget oprindeligt en fest før den alvorlige fastetid, hvor man ikke festede og mæskede sig i fastelavnsboller.

I Sct Pauls i Århus plejer vi at holde askeonsdagsgudstjeneste, hvor prædikenen handler om faste, og hvad det vil sige. Der er også mulighed for at få tegnet et askekors i håret med ordene: Husk på, menneske, at du er støv, og skal vende tilbage til støvet.
Det markerer fasten som en særlig tid for bod.
Konkret er det lidt forskelligt hvordan jeg markerer fasten. Som regel er det ting som kaffe og slik, jeg undværer. Og jo, det kan være vanskeligt i starten (man får hovedpine, hvis man ikke trapper kaffen ned på forhånd

), men man opdager også, at det godt kan undværes. De penge, man ikke bruger på det, kan man lægge til side og give til et godt formål som Folkekirkens Nødhjælp eller et missionsselskab eller lignende. (Man kan blive helt overrasket over, hvor mange penge man egentlig går rundt og smider ud...)
I en kageklub, jeg har med en veninde, skifter vi i fastetiden kagerne ud med et stykke frugt el. lign.
Men jeg tror også det er godt at tænke på fasten på andre tidspunkter end i fastetiden. Fx i særlige situationer, hvor man har brug for at fokusere særligt på Gud, eller når der er et bønneemne, der brænder særligt på.
Mvh. Anne.