Hej Café,

Jeg har i anledning af den stundende højtid (eller lavtid?) gjort mig nogle tanker om det at faste, og fasten i en luthersk/protestantisk sammenhæng.

Måske er det kun i min egen menighed, men jeg oplever overhovedet ikke, at der opfordres til faste. Det virker ikke som om det er noget "man" gør... præsten sagde mange kloge og gode ting i dag, men ikke én gang nævnte han, at man måske burde overveje at faste - konkret.

Hvorfor egentlig ikke?

En god protestant vil ikke købe argumentet, at vi aldrig har gjort det (rent bortset fra at det historisk set ikke passer), og Jesu disciple fastede tydeligvis, ligesom Jesus gjorde det selv.

Skal vi faste i dag? Hvis nej, hvorfor ikke?

Skal vi faste i fasten, eller mere individualiseret på forskellige tidspunkter på året? Hvorfor?

Hvordan skal vi faste, og hvad er fastens formål?

Og hvor kommer fastelavnsbollerne ind i det hele?

Mvh. Steffen

Hej Steffen..

Citat:
Og hvor kommer fastelavnsbollerne ind i det hele?

Fastelavnsbollerne er til os der ikke faster .. Højst sandsynligt som en fejring over at der er mere mad til ikke-fastende folk, når I faster..

Mvh

Hej Fænomenet,

Så det er en slags græsrodsprojekt for at stabilisere den veterinære verdensbalance ved at en masse mennesker i vesten ikke spiser i 40 dage, så der er mere til de andre?

Det lyder lidt i stil med World Jump Day

Mvh. Steffen

Man kan faste fra mange ting. Det handler ikke kun om at holde op med at spise, men at lade sit fokus for en tid flytte sig fra noget timeligt til noget evigt.

Det kan anbefales at prøve - men med tålmodighed!

Klart at vi skal faste i dag (altså ikke nødvendigvis forstået som dags dato): Jesus taler jo om det.

Det er også klart at man kan faste fra mange ting, som Moe skriver. Blot tror jeg at man går glip af en velsignelse hvis man bruger det som en undskyldning for ikke at faste fra mad.

Der er brug for undervisning om, hvad faste er. Der er mange forskellige opfattelser af det, og det kan godt være lidt forvirrende.

Hej Steffen og Kefas.

Fastelavnsbollerne er for at få sig lidt ekstra godt inden fasten begynder. Den folkelige fastelavnsfest er i det hele taget oprindeligt en fest før den alvorlige fastetid, hvor man ikke festede og mæskede sig i fastelavnsboller.

I Sct Pauls i Århus plejer vi at holde askeonsdagsgudstjeneste, hvor prædikenen handler om faste, og hvad det vil sige. Der er også mulighed for at få tegnet et askekors i håret med ordene: Husk på, menneske, at du er støv, og skal vende tilbage til støvet.
Det markerer fasten som en særlig tid for bod.

Konkret er det lidt forskelligt hvordan jeg markerer fasten. Som regel er det ting som kaffe og slik, jeg undværer. Og jo, det kan være vanskeligt i starten (man får hovedpine, hvis man ikke trapper kaffen ned på forhånd ), men man opdager også, at det godt kan undværes. De penge, man ikke bruger på det, kan man lægge til side og give til et godt formål som Folkekirkens Nødhjælp eller et missionsselskab eller lignende. (Man kan blive helt overrasket over, hvor mange penge man egentlig går rundt og smider ud...)
I en kageklub, jeg har med en veninde, skifter vi i fastetiden kagerne ud med et stykke frugt el. lign.

Men jeg tror også det er godt at tænke på fasten på andre tidspunkter end i fastetiden. Fx i særlige situationer, hvor man har brug for at fokusere særligt på Gud, eller når der er et bønneemne, der brænder særligt på.

Mvh. Anne.

Hej Anne

i min katolske menighed foregår Askeonsdag næsten som hos Jer.
Vi får et askekors, ikke i håret men i panden, (he) og så siger præsten imens: Omvend dig og tro på Evangeliet.

Mvh
Tau.