Inspireret af Danmars indsamlingen vil jeg gerne høre hvad I som kristene gør, for at gøre verden bedre. Hvordan udviser I næstekærlighed? Hjælper I gamle damer over vejen er I besøgsvenner for psykisk syge eller donere I penge til et godt formål, eller gør I noget helt fjerde????????

Det er tilladt at prale, måske det kan give nogen en tiltrængt dårlig samvittighed!

Giver selv godt 2% af min indkomst hver måned, nogenlunde ligelidt fordelt på læger uden grænser, UNISEF, og red barnet.
Støtter særlige desuden ved indsamlinger fx. "køb en ged"

Hej mirth,

Jeg giver selv i alt 400 kr. hver måned til Unicef, Åbne døre og et eller andet i Afrika. Men jeg tror især det er i vores hverdag og vores daglige liv, vi kan være med til virkelig at ændre noget.

Peter Kreeft, katolsk apologet og professor i filosofi ved Boston College, siger i en tale på www.peterkreeft.com: "Can you imagine what 12 more Mother Theresas or 12 more John Wesleys could do to the world?" Det satte tanker i gang... Du kunne blive den næste Mother Theresa; jeg kunne blive den næste Mother Theresa. Der er teologisk set ingenting i vejen for det. Der er praktisk set ikke noget i vejen for det... Satan kan ikke hindre os, og Gud ønsker ikke at hindre os.

Så hvad er problemet? Jeg tænker at det er fordi vi ikke vil være den næste Mother Theresa. Jeg gider i hvert fald ikke være sammen med ulækre, beskidte, syge mennesker resten af mit liv... hvis jeg skal være helt ærlig.

Men tænk hvis vi kunne... tænk hvis vi ville give vores liv fuldstændig til Gud!

Jeg har lyst til at citere et stykke fra G.K. Chestertons bog "The Man who was Thursday":

Citat:
"Are you the new recruit?" said the invisible chief, who seemed to have heard all about it. "All right. You are engaged."
Syme, quite swept off his feet, made a feeble fight against
this irrevocable phrase.
"I really have no experience," he began.
"No one has any experience," said the other, "of the Battle of Armageddon."
"But I am really unfit--"
"You are willing, that is enough," said the unknown.
"Well, really," said Syme, "I don't know any profession of which mere willingness is the final test."
"I do," said the other--"martyrs. I am condemning you to death. Good day."

Den usynlige chef er naturligvis Gud, Syme er et menneske der bliver kaldet til at deltage på den gode side i kampen mellem godt og ondt.

Mvh. Steffen

Som kristen kan vi bede for vores næste, hjælpe vores næste, give tiende af vores indkomst til organisationer der vil arbejde for at dem der ikke har mulighed for at høre om ordet i andre lande for mulighed for at blive kristne,få noget at spise medicin, men bønnen er vigtigt for os, og netop derfor sender Luthersk Mission også mange missionærer afsted til netop Afrika,

Det er da udemærket at bede for folk, men gør man ikke andet syntes jeg også at det er lidt billigt.

Du skriver man kan hjælpe... Betyder det så at du rent faktisk gør det, eller bliver det ved kan?

Giver nogen virkelig 1/10 af indkomst kan jeg kun sige at det er flot. Skattefar tager trods alt også en pæn del. Kunne sikkert godt give 10% hvis jeg virkeligt ville. Men er for stor egoist, vil jo heller ikke undvære min bredbåndsforbindelse, eller at kunne tage på ferie engang imellem. Tilgengæld har jeg brugt penge på bil, men cykler de 8 Km på arbejde.

Kære mirth

Jeg deltager sjældent med bidrag, når man flokkes om noget, som ved de store indsamlinger.

I hverdagen handler jeg tilgengæld med omtanke, ved at vælge varer, som i vid udstrækning produceres økologisk forsvarligt, eller f.eks. sikrer fattige bønder rimelige økonomiske vilkår. Jeg er moderat opmærksom på valg og fravalg af produkter, ud fra virksomhedernes etik, eller mangel på samme.
Det koster ofte lidt mere, at få den kvalitet jeg søger, men så har naturen og arbejderne forhåbentlig også blevet bedre stillet. På den måde lader jeg en del af mine midler tilflyde de steder og projekter, som jeg vælger at støtte.

På gaden køber jeg Hus Forbi, og vælger at støtte vore hjemløse, som ved at gøre et lille stykke arbejde, kan få lidt ekstra. Jeg vil helst støtte de fattige og hjemløse, som vi har hos os, og finder det mere indlysende, at være opmærksom på dem, der virkelig har brug for vor accept og omsorg i hverdagen.

Den største ressource jeg har som Kristen er ikke økonomiske midler, for jeg er ikke husholder men tjener og det er derfor; at være til stede, når Gud har brug for mig og Ånden kalder.

Man må være rede til at forlade alt og give til de fattige.

Pax & Bonum

Vandrer

For ikke at komme ind på om hvorvidt noget er grundet et Kristen syn eller ej, så kan jeg alligevel godt komme med syn fra egent liv!

Penge giver jeg til ingen, da det kun er med til at gøre rige mere rige, men hjælper næsten enhver som har brug for hjælp, hvad også har kostet mig mere end jeg egentlig har ”råd” til at give!

Ellers har jeg igennem de sidste 10 år kæmpet for at beskytte barnets tarv, samt kæmpet en stor kamp for at beskytte barnet for ikke at blive slået ihjel som så tit har været hørt, men at sørger for at de skyldige bliver straffet! Men da barnet i livet kun er for udnyttelse er dette næsten en umulig ting, og at sørger for retfærdighed mod de skyldige, selvom disse gemmer sig bag titler som offentlige ansat, så ville det være nemmere at gøre en neger hvid, end at sørge for retfærdighed i livet!

jeg betaler omkring 500 gennemsnit kr om måneden af min lærlingeløn til : amnesty,børnefonden,klf kirke og medier, Agape, og sikkert et par andre jeg ikke kan huske...

jeg prøver at huske altid at have en bunke mønter om søndagen så at jeg kan rage en pote ned i pungen og fange nogle stykker uden at vide hva jeg giver til kirkebøssen..

jeg prøver til daglig at give af min tid til alle der ønsker den men osse så jeg selv kan følge med..


og ellers prøver jeg at give af hva jeg nu har hvor jeg føler der er brug for det...





Jeg kan ligeså godt give det for det var aldrig mit i første omgang, alt vi fik var jo en gave fra herren for os til at kunne velsigne os selv eller andre med..

Ja jeg laver frivilligt arbejde. Jeg har netop meldt mig som koordinator for indsamlingen "Kvinder i Afrika". Jeg er stifter af en forening som hjælper enlige forsørgere. Og jeg kører et website for over 4000 brugere af samme målgruppe.

Herudover har vi et sponsorbarn i Kenya. Og støtter de landsindsamlinger som kommer, eller køber Lillebrorlodder.

Jeg er på SU og alenemor, så pengene er knappe, men jeg har oftet fundet at de personer som proportionalt giver mest, er oftest dem som har mindst.

Og dybest set handler det vel om vores sociale tankegang. For ens frivillige arbejdskraft er der altid brug for.

Jeg må indrømme jeg kunne gøre mere.
Jeg giver ved husstandsindsamlinger og det er det det blir til.
Naturligvis hjælper jeg også mennesker jeg møder der har brug for en hånd, alt andet ville da være mærkeligt.
Jeg har ikke mange penge og det kan sommetider være svært at få økonomien til at hænge sammen, men et fadderbarn, kunne jeg vel godt klare, det burde jeg kunne.
Tak for sparket.

hilsen angela.

Jeg bryder mig egentlig ikke om at man skal prale med hvad man giver. Nå det så er sagt(!) så giver jeg selv ca. 10% af hvad jeg tjener til kirken og andre ting (og jeg er på SU). Det kan godt lade sig gøre. Det handler om man er klar til at stole på at Gud velsigner dem som giver. Det gør han og det står der også i bibelen at han gør (Malakias et eller andet fx). Jeg har aldrig for alvor manglet noget i de år jeg har givet. Gud er trofast.

Hvis vi ikke har råd til det i DK - hvem har så? Vi er det rigeste land i hele verden og det gælder også dem som studerer. Og så er det en god ide at give fra man er ung, for det bliver ikke nemmere med årene. Der er forskel på at give 3000 kr ved en fuld løn og at give 400-500 kr når man er på SU. Det er meget nemmere at gøre det som ung.

Der hvor vores skat er vil vores hjerte også være. For mange har deres skat i deres penge, fordi de ikke giver dem væk og derfor er hjertet der også. Jeg tror det er en af grundene til den svage kristendom i DK.

Hej!
Jeg tror ikke det drejer sig om penge. Om jeg støtter noget med 2000 kr. om måneder hvis det var tilfældet. Jeg tror det drejer sig om hvordan jeg er.

Jeg udviser næstekærlighed ved at bære over med folk, ved at være hos dem, ved at hjælpe når krisen kradser. Jeg viser næstekærlighed ved at hjælpe! Jeg er opmærksom på om folk har det godt. Den vej kommer næstekærlighed også til syne. Og med at sætte mennesker lige.

Jeg er bare mig. Og jeg håber folk ser mig som næstekærlig.

Det eneste jeg i virkeligheden gør er bare at være mig. Og prøve at leve efter Jesu ord så godt som jeg kan. Jeg er kun et menneske og et menneske vil altid synde. Men jeg prøver. Og mere forlanges der ikke af mig...

KÆrligst Henriette

Hej Henriette - og I andre -

Ja, dejligt at læse om alle bestræbelserne for at opfylde næstekærlighedsbudet: at vi hver især gør os umage med vores liv og gør vores bedste til gavn og glæde for næsten.

Bare vi aldrig glemmer, at det ikke er dét, som er den åbne vej til Guds paradis!

På Herrens dag er alt hvad vi kan komme med af godt, som vi har kunnet præstere her i verden, ikke mere værd end hø og halm ... vores næste har haft glæde af vores gode gerninger, og derfor skal vi gøre dem, men den åbne vej til evigt livsfællesskabet med Gud er vores helt tomme, åbne hænder og bøn om Guds nåde!

Har vi noget i hænderne er det ikke plads til netop den!

Så der er intet, vi skal gøre for at blive frelst, slet ingenting! Sådan lyder evangeliets ord. (Joh. 3,16)

Men når vi af Guds nåde er blevet frelst - - ja, så er det klart, at vi skal bestræbe os på efter evne at at opfylde Guds bud til os ...

For Jesus sagde "Hvorfor siger I "Herre, Herre" til mig, når I ikke gør hvad jeg siger!" (Luk 6,46)

kristina

Hej Kristina!
Tro mig, jeg ved godt jeg ikke kommer i himmelen af gode gerninger. Jeg ved godt at det ikke er min kærlighed til min næste der afgør om jeg har en plads der. Men at det som det kommer an på er tro. Jeg syntes bare at som kristen er det også vigtigt at leve op til den regel. For egentlig er det jo den gyldne regel. Det er noget der betyder meget for mig. I det at man den vej igennem også kan udbrede kærligheden til Gud på en måde. Jeg har været på børne hjem i 4 måneder til sammen. Der kom en og spurgte hvorfor jeg var så gode mod dem som måske var lidt udenfor flokken der. Hvorfor jeg hjalp pædagogerne med at ryde op og hvorfor jeg var som jeg var. Der fik jeg lejlighed til at fortælle lidt om tro og Guds kærlighed. Derfor er det noget som også fylder meget i min hverdag :-) Men jeg ved godt det ikke er det som frelser mig!

Kærligst Henriette

Hej Henriette! Vi er 100% enige!

Og Peter skrev i sit første brev netop det, som du her giver så fint udtryk for:

kristina

Hej!
Altid dejlig at være enig med dig!

Du er en hyggelig person Kristina!

Hvor langt skal man gå for at hjælpe sin næste? Jeg tænker bl.a. på Jesus bjergprædiken, hvor han radikaliserer budene. Skal man gå så langt som at dø for sin næste?

Hej Signe! Ja, faktisk!
Du har ret i, at Jesus i høj grad skærpede budene.
Hvis f.eks. en mand kaster et lystent blik på en andens hustru, har han allerede begået hor i sit hjerte.

Der er også en beretning om en mand, som til punkt og prikke havde holdt alle budene, og som spurgte Jesus, hvad han ellers skulle gøre for at arve evigt liv - og fik at vide, at hvis han ville være fuldkommen, skulle han give alt hvad han ejede til de fattige og så komme og følge Jesus.
Han gik bedrøvet bort, står der, for han var meget rig ...

Den dårlige nyhed er altså, at det er aldeles umuligt for noget menneske at leve så fuldkomment, at det er tilstrækkeligt til at blive frelst. Lige så umuligt som for en kamel at komme igennem et nåleøje er det at opfylde loven.

Den gode nyhed, derimod, er at for Gud er intet umuligt - og så når vi frem til evangeliet: at Jesus som vores stedfortræder har opfyldt loven og lidt døden for vores synder, for at vi kan gå fri.

Joh 3,16:For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Alle andre religioner end kristendommen har en lov: at vi selv ved ret levevis og gode gerninger skal nå frem til Paradiset.
Kun kristendommen lærer os om Guds nåde: evangeliet om syndernes forladelse.

kristina

Der var engang en mand som arbejdede i kul-minerne. To gange i maaneden blev han betalt i kontante penge, og to gange om maaneden gik han udenfor og smed alle hans penge saa hoejt op i luften som han kunde. De penge som blev deroppe var Gud's, men det som faldt ned, samlede han op og satte det i banken.
Det med at man giver eller ikke giver, tror jeg skal helst vaere ens egen hemmelighed som man deler med kun Gud.
Gud kan og vil ikke snydes.


Just a thought
Mvh
Bluerover